For alternative betydninger se Tellurium Tellur internationalt tellurium af latin tellus for jord er det 52 grundstof i

For alternative betydninger, se Tellurium.

Tellur, internationalt tellurium (af latin; tellus for "jord") er det 52. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Te. Under normale temperatur- og trykforhold optræder stoffet som et skinnende hvidt metal; det er "skørt", så det knuses let til et pulver eller .

Tellur

Skinnende hvidt metal

Periodiske system

Generelt

Atomtegn

Te

Atomnummer

52

Elektronkonfiguration

2, 8, 18, 18, 6

Gruppe

16 (Halvmetal)

Periode

5

Blok

p

Atomare egenskaber

Atommasse

127,60(3)

Kovalent radius

135 pm

Van der Waals-radius

206 pm

Elektronkonfiguration

[Kr] 4d¹⁰ 5s² 5p⁴

Elektroner i hver skal

2, 8, 18, 18, 6

±2, 4, 6

2,1 (Paulings skala)

Massefylde (fast stof)

6,24 g/cm³

Massefylde (væske)

5,70 g/cm³

Smeltepunkt

449,51 °C

Kogepunkt

988 °C

Smeltevarme

17,49 kJ/mol

Fordampningsvarme

114,1 kJ/mol

Varmefylde

25,73 J·mol^–1K^–1

Varmeledningsevne

1,97–3,38 W·m^–1K^–1

Magnetiske egenskaber

Ikke magnetisk

Mekaniske egenskaber

Youngs modul

43 GPa

Forskydningsmodul

16 GPa

Kompressibilitetsmodul

65 GPa

Hårdhed (Mohs' skala)

2,25

Hårdhed (Brinell)

180 MPa

Tellurs kemiske egenskaber

Tellurium-krystal er skørt eller "sprødt", og brækkes let op i små "gryn"

Tellur brænder med en flamme, og danner derved . I smeltet form korroderer tellur andre metaller som kobber, jern og rustfrit stål.

Tekniske anvendelser

Tellur anvendes hovedsagelig i legeringer sammen med andre metaller, samt i halvledere. Bly kan gøres stærkere og mere korrosionsbestandigt overfor svovlsyre ved tilsætning af tellur, og tilsvarende gør tellur rustfrit stål og kobber lettere at forarbejde.

I halvledere bruges tellur som et "p"-materiale til at skabe områder med overskud af "huller" (fravær af elektroner). Tellurs elektriske ledningsevne varierer med vinklen mellem den elektriske strøm og tellur-atomernes orientering. Ligesom selen og svovl øges ledningsevnen i tellur desuden når stoffet belyses, om end effekten ikke er nær så udtalt som i selen. En legering af tellur, kviksølv og cadmium kan bruges til at lave en halvleder der er følsom overfor infrarødt lys, og en blanding af tellur, cadmium og zink bruges i faststof-detektorer der påviser røntgenstråling.

Med cadmium anvendes tellur i .

Historie

Tellur blev opdaget i 1782 af ungareren i Transsylvanien. Hans landsmand, videnskabsmanden opdagede samme grundstof i 1789, uafhængigt af Reichenstein. Martin Heinrich Klaproth, der forinden havde isoleret stoffet navngav det i 1798.

Forekomst

Selv om man undetiden kan finde rent tellur i naturen, ses det ofte i kemisk forbindelse med guld: Tellur er det eneste stof, som guld indgår i kemiske forbindelser med i naturen, men tellur kan også indgå forbindelser med andre stoffer.

Den primære kilde til tellur, er anodeslam fra elektrolytisk raffinering af kobber, og i biprodukter fra raffineringen af bly. Tellur fremstilles hovedsageligt i USA, Canada, Peru og Japan; det leveres normalt i pulverform, men fås også som plader, barrer, stænger eller klumper. Ved udgangen af år 2000 kostede tellur 14 amerikanske dollar pr. pund (0,45 kilogram).

Isotoper af tellur

Man kender 30 isotoper af tellur, hvoraf naturligt forekommende tellur består af 8 forskellige isotoper, heraf 3 der er radioaktive. Isotopen tellur-128 har den længste halveringstid blandt alle kendte radioaktive isotoper; 2,2·10²⁴år.

Tellur i biologien

Tellur bør betragtes som giftigt, og håndteres og opbevares derefter. Hvis et menneske indtager så lidt som 0,01 milligram tellur pr. kubikmeter kropsvolumen, vil han/hun udvikle "tellur-ånde", der lugter lidt som hvidløg: Når organismen forbrænder tellur, ender processen ved , som er flygtigt og skaber den hvidløgs-agtige lugt.

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Tellur