Azərbaycanca AzərbaycancaБеларускі БеларускіDansk DanskDeutsch DeutschEspañola EspañolaFrançais FrançaisIndonesia IndonesiaItaliana Italiana日本語 日本語Қазақ ҚазақLietuvos LietuvosNederlands NederlandsPortuguês PortuguêsРусский Русскийසිංහල සිංහලแบบไทย แบบไทยTürkçe TürkçeУкраїнська Українська中國人 中國人United State United StateAfrikaans Afrikaans
Support
www.wp1.da-dk.nina.az
  • Wikipedia

Samarium opkaldt efter mineralet som igen er opkaldt efter er det 62 grundstof i det periodiske system og har det kemisk

Samarium

Samarium
www.wp1.da-dk.nina.azhttps://www.wp1.da-dk.nina.az

Samarium (opkaldt efter mineralet , som igen er opkaldt efter ) er det 62. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Sm: Under normale temperatur- og trykforhold optræder dette lanthanid som et sølvskinnende metal.

Samarium
image
Sølvhvidt metal
Periodiske system
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
Generelt
AtomtegnSm
Atomnummer62
Elektronkonfiguration2, 8, 18, 24, 8, 2 image
GruppeIngen (Lanthanider)
Periode6
Blokf
Atomare egenskaber
Atommasse150,36(2)
Elektronkonfiguration[Xe] 4f6 6s²
Elektroner i hver skal2, 8, 18, 24, 8, 2
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin3 (mildt basisk oxid)
Elektronegativitet1,17 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
TilstandsformFast
Krystalstruktur
Massefylde (fast stof)7,52 g/cm3
Massefylde (væske)7,16 g/cm3
Smeltepunkt1072 °C
Kogepunkt1794 °C
Smeltevarme8,62 kJ/mol
Fordampningsvarme165 kJ/mol
Varmefylde(25 °C) 29,54 J·mol–1K–1
Varmeledningsevne(300 K) 13,3 W·m–1K–1
Varmeudvidelseskoeff.12,7 μm/m·K
Elektrisk resistivitet(α, poly) 940 nΩ·m
Magnetiske egenskaber
Mekaniske egenskaber
Youngs modul(α-form) 49,7 GPa
Forskydningsmodul(α-form) 19,5 GPa
Kompressibilitetsmodul(α-form) 37,8 GPa
Poissons forhold(α-form) 0,274
Hårdhed (Vickers)412 MPa
Hårdhed (Brinell)441 MPa
  • v
  • d
  • r

Kemiske egenskaber

Sammenlignet med andre lanthanider er samarium ikke særlig reaktionsvilligt, og er forholdsvis modstandsdygtigt over for iltning i atmosfærisk luft ved stuetemperatur. Til gengæld bryder det i brand ved temperaturer over 150 °C.

Samarium antager en af tre krystalstrukturer afhængigt af temperaturen; ved temperaturer under 734 °C antager det α-formen, mellem 734 °C og 922 °C β-formen, og over 922 °C γ-formen.

Tekniske anvendelser

Samarium indgår sammen med andre sjældne jordarter i de kulbuelamper som bruges i . Krystaller af kalciumfluorid der bruges i lasere og masere "dopes" med samarium. Stoffet indgår også i , som udmærker sig ved at have den største modstandsdygtighed mod afmagnetisering, og en på op imod 2200 kA/m.

indgår i en række organiske synteseprocesser, f.eks. . Samariumoxid bruges til at dehydrere etanol, og i visse glas-sorter hvor det får glasset til at absorbere infrarødt lys. Omvendt bruges andre kemiske forbindelser med samarium til at gøre fosforiserende stoffer følsomme overfor infrarødt lys.

Den radioaktive isotop 153Sm bruges i behandlingen af de smerter der følger af kræft der har spredt sig til knoglerne; dette medikament kaldes for Quadramet.

Biologi

Samarium spiller ingen kendt rolle i den menneskelige organisme. Samarium salte stimulerer stofskiftet, men det er uklart om effekten skyldes samarium eller andre lanthanider der findes sammen med det. Den totale mængde samarium i et voksent menneske er omkring 50 mikrogram, hovedsageligt i lever og nyre. Desuden kan der opløses ca. 8 mikrogram per liter blod. Samarium bliver ikke optaget i planter i målbare koncentrationer og er derfor normalt ikke en del af den menneskelige kost. Der findes dog nogle få planter og grøntsager der kan indeholde op til 1 ppm samarium. Uopløselige samariumsalte er ikke giftige og de vandopløselige er kun en smule giftige.

Historie

Samarium blev først konstateret ad spektroskopisk vej i 1853 af den schweiziske kemiker , som konstaterede stoffets skarpe i spektret fra ; et stof man på den tid troede var ét grundstof, men senere viste sig at være en blanding af praseodym og neodym. I 1879 isolerede den franske kemiker samarium fra mineralet . Samarium er opkaldt efter mineralet, som igen er opkaldt efter russeren . På den måde blev samarium det første grundstof der er opkaldt efter en person.

Forekomst og udvinding

Ud over samarskit findes samarium også i mineralerne og ; det er fra disse to mineraler at samarium udvindes på kommerciel basis. Først indenfor de seneste år er det lykkedes at fremstille relativt rent samarium. Metallet fremstilles ofte ud fra elektrolyse af en smeltet blanding af og enten natriumklorid eller kalciumklorid (for at sænke blandingens smeltepunkt), men man kan også fremstille det ved at reducere samariumoxid med lanthan.

image
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Samarium

wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer

Udgivelsesdato: April 12, 2025, 05:11 am
De fleste læses
  • Kan 11, 2025

    Birk (flertydig)

  • Kan 15, 2025

    Biorama

  • Kan 13, 2025

    Bioanalytiker

  • Kan 20, 2025

    Billeder

  • Kan 16, 2025

    Billboard Hot 100

Daglige
  • Science fiction

  • BBC

  • Populærkultur

  • Kultstatus

  • Inkarnation

  • Danmark i Eurovision Song Contest

  • Novo Nordisk

  • E-metanol

  • Aabenraa

  • Karpatiske Biosfærereservat

NiNa.Az - Studio

  • Wikipedia

Tilmelding af nyhedsbrev

Ved at abonnere på vores mailingliste vil du altid modtage de seneste nyheder fra os.
Kom i kontakt
Kontakt os
DMCA Sitemap Feeds
© 2019 nina.az - Alle rettigheder forbeholdes.
Ophavsret: Dadaş Mammedov
Top