Atomnummer

Alle grundstofferne i det periodiske system har et atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof. I fysiske formler m.v. repræsenteres atomnummeret som regel ved bogstavet Z.

Z - Atomnummer

I uladede atomer (modsat ioner) omkredses atomkernen af lige så mange elektroner som der er protoner i kernen, så for ikke-ioniserede atomer angiver atomnummeret også antallet af elektroner. Udtrykket "omkredses" skal ikke forstås som noget, der minder om planeternes baner omkring Solen i solsystemet. Heisenbergs ubestemthedsrelationer fortæller os, at vi ikke kan bestemme en partikels præcise position, hvis den bevæger sig. En elektron befinder sig i et bestemt energiniveau et omtrentligt sted indenfor "en sky dannet af en enkelt elektron".

Visse processer, f.eks. fission, fusion samt de fleste former for radioaktivitet indebærer at antallet af protoner i en atomkerne ændres, og dermed ændres kernens atomnummer, og bliver til et nyt atom.

De midlertidige navne til grundstoffer baserer sig på atomnumrene.

Den hollandske amatørfysiker Antonius van den Broek udgav i 1911 en hypotese i Natureom, at nummeret som et grundstof har i det periodiske system, atomnummeret, svarer til ladningen i atomkernen. og det inspirerede Henry Moseley til at foretage eksperimentelle arbejde, der fandt gode beviser for at det var sandt i 1913.

Se også

• Listen over alle grundstoffer efter atomnummer

Referencer

1. A. van den Broek (20 July 1911) The Number of Possible Elements and Mendeleff's 'Cubic' Periodic System, Nature

Spire Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.