Azərbaycanca AzərbaycancaБеларускі БеларускіDansk DanskDeutsch DeutschEspañola EspañolaFrançais FrançaisIndonesia IndonesiaItaliana Italiana日本語 日本語Қазақ ҚазақLietuvos LietuvosNederlands NederlandsPortuguês PortuguêsРусский Русскийසිංහල සිංහලแบบไทย แบบไทยTürkçe TürkçeУкраїнська Українська中國人 中國人United State United StateAfrikaans Afrikaans
Support
www.wp1.da-dk.nina.az
  • Wikipedia

En byudviklingsplan var før planlovreformen af 1969 en til fastlæggelse af arealer til byudviklingen og rækkefølgen for

Byudvikling

Byudvikling
www.wp1.da-dk.nina.azhttps://www.wp1.da-dk.nina.az

En byudviklingsplan var før planlovreformen af 1969 en til fastlæggelse af arealer til byudviklingen og rækkefølgen for disses inddragelse til byformål. Byudviklingsplaner blev lavet for områder, hvor en større byudvikling var i gang eller behovet for en styring var forudset.

Artiklen indgår i serien om

Byplanlægning i Danmark

image

Emner

Bygningsreglement

Dispositionsplan

Byggeområdeplan

Partiel Byplanvedtægt

Magelægsplan

Udstykningsplan

Reguleringsplan

Retningsplan

Vejadgangsplan

Slumkvarter

Saneringsplan

Byfornyelse

Fredningsplan

Fredningskendelse

Fingerplanen

Generalplanskitsen

Byudviklingsplan

Regionplan

Køge Bugt-planen

Lokalplan

Kommuneplan

Zoneplanen

Landsplanlægning

Landsplandirektiv

Byplanlov




  • vis
  • rediger

Baggrund og lovgrundlag

Baggrunden for byudviklingsplanerne var en erkendelse af, at lovgivningen på byplanområdet (byplanloven) ikke indeholdt bestemmelser til at styre byudviklingen: loven gav kun mulighed for at fastlægge formålet med arealinddragelser men ikke for friholdelse af arealer for byudvikling. Samtidig viste den voksende bilisme efter Anden Verdenskrig, at der var fare for en tilfældig og i mange henseender uønsket byspredning. Og endelig havde "Skitseforslag til egnsplan for Storkøbenhavn" (Fingerplanen) overbevisende påpeget det ønskelige i en styring af byudviklingsmulighederne dels for at sikre den fornødne betjening med offentlige ydelser og offentlig samfærdselsmulighed, dels for at forhindre inddragelse af arealer, der efter deres egenskaber var ønskelige at friholde for byvækst (gode landbrugsjorder, bynære friarealer til rekreation, arealer af interesse for naturfredning og landskabsbeskyttelse).

På denne baggrund vedtoges Lov nr. 210 af 23. april 1949 om byregulering. Loven blev revideret flere gange: ved lov nr. 129 af 13. april 1954, lov nr. 91 af 21. marts 1959 og lov nr. 230 af 11. juni 1965. Loven omfattede umiddelbart kun København, Århus, Ålborg og Odense men kunne af boligministeren ved tilslutning fra byplannævnet udvides til også at gælde andre områder. Med tiden fik den gyldighed for 36 egne (se nedenfor), herunder hele Nordøstsjælland og andre egne, hvor ikke kun spørgsmålet om byudvikling men tillige om styring af fritidsbebyggelsen ansås for påkrævet.

Byudviklingsplanernes indhold

Byudviklingsplanerne bestod af et zonekort, der med farve angav arealer og den rækkefølge, de måtte inddrages til byudvikling i:

  • inderzoner (med orange) angav arealer, som var eller umiddelbart måtte inddrages til byudvikling,
  • mellemzoner (med gul farve) angav arealer, som på længere sigt forudsattes inddraget til byudvikling,
  • yderzoner (med grøn farve) angav arealer, som skulle friholdes for byudvikling.
  • sommerhusområder angav arealer, som udlagdes til dette formål men ikke til helårsbebyggelse.

Som regel var det tillige angivet hvilket anvendelsesformål, de enkelte arealer var planlagte.

Til disse zonekort hørte en ledsagende tekst, der nøjere begrundede arealudlæggenes omfang, herunder forholdet til anden planlægning (fx planlagte veje og forsyningsanlæg men tillige naturbeskyttelseshensyn).

Gyldighed

Når et forslag til en byudviklingsplan var udarbejdet, kunne boligministeren nedlægge forbud (som hovedregel i et år) mod tiltag, der kunne modvirke planforslagets hensigter. Forud for planens endelige ikrafttræden var forudgående erklæringer fra de berørte kommuner, hvorefter planforslaget forelagdes til godkendelse i byplannævnet (et statsligt nævn bestående fortrinsvis af repræsentanter for kommunerne). Efter godkendelse havde planen juridisk gyldighed og blev derfor tinglyst på alle berørte ejendomme. Berørte ejendomsbesiddere kunne indanke godkendelsen for boligministeren inden for 4 uger.

Byudviklingsplanerne forudsattes at have gyldighed i indtil 15 år. Mange fik dog en kortere gyldighedstid, fordi det var forudset, at en revision forholdsvis hurtigt kunne komme på tale. Sådanne revisioner forekom især i Københavnsområdet.

Ophævelse

Byudviklingsplanerne dannede grundlag for og afløstes af byzoner udpegede i henhold til , som blev vedtaget 1969 og trådte i kraft i 1970.

Byudviklingsplanområder

Byudviklingsplaner blev lavet for følgende egne:

  1. Københavns-egnen Nr 2 Arkiveret 27. april 2017 hos Wayback Machine, Nr 3 (Webside ikke længere tilgængelig), Nr 4 Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine, Nr 5 Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine, Nr 6 Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine, Nr 7 Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine, Nr 8 (Webside ikke længere tilgængelig), Nr 9 Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine
  2. Århus-egnen
  3. Odense-egnen
  4. Ålborg-Nørresundby
  5. Køge-egnen Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine
  6. Randers-egnen
  7. Hillerød-egnen
  8. Roskilde-egnen
  9. Helsingør-egnen
  10. Kolding-egnen
  11. Kerteminde-egnen
  12. Als
  13. Frederiksværk-egnen
  14. Kalundborg-egnen
  15. Frederikssund-egnen
  16. Åbenrå-egnen
  17. Skælskør-egnen
  18. Rømø
  19. Fredericia-egnen
  20. Frederikshavn-egnen
  21. Horns herred i Nordsjælland
  22. Holbo herred
  23. Holbæk-egnen
  24. Svendborg-egnen
  25. Middelfart-egnen
  26. Vordingborg-egnen
  27. Herning-egnen
  28. Grenå-egnen
  29. Sæby-egnen
  30. Rødby-egnen
  31. Nykøbing Falster-egnen
  32. Slagelse-egnen
  33. Horsens-egnen
  34. Esbjerg-Varde-egnen
  35. Næstved-egnen
  36. Thisted-Hanstholm-egnen.

Litteratur

  • Arne Gaardmand: Dansk Byplanlægning 1938-1992, Arkitektens Forlag 1993, ISBN 87-7407-132-7.
  • Erik Kaufmann: "27 slags planer. Oversigt over og kritisk analyse af den offentlige fysiske planlægning i Danmark", SBI-byplanlægning 4, Statens Byggeforskningsinstitut, København 1966.

Noter

  1. Kaufmann, s. 47
  2. Kaufmann, s. 50f
  3. Kaufmann, s. 49

wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer

Udgivelsesdato: Februar 04, 2025, 21:30 pm
De fleste læses
  • Kan 08, 2025

    W. E. B. Du Bois

  • Kan 08, 2025

    Værneret

  • Kan 11, 2025

    Vulgata

  • Kan 15, 2025

    Vise

  • Kan 07, 2025

    Visdom

Daglige
  • Per Pallesen

  • Blinkende lygter

  • Kongekabale

  • Tidsrejsen (julekalender)

  • Ruslands invasion af Ukraine 2022

  • E-metanol

  • Kartoffelsagen

  • Konklavet 2025

  • Øgler

  • Ægte dagsommerfugle

NiNa.Az - Studio

  • Wikipedia

Tilmelding af nyhedsbrev

Ved at abonnere på vores mailingliste vil du altid modtage de seneste nyheder fra os.
Kom i kontakt
Kontakt os
DMCA Sitemap Feeds
© 2019 nina.az - Alle rettigheder forbeholdes.
Ophavsret: Dadaş Mammedov
Top