Retningsplan

En retningsplan var i tiden forud for planlovreformen en , der alene skulle sikre en hensigtsmæssig udformning af nye gader og veje i byområder. I nutiden er retningsplanen i praksis afløst af lokalplanbestemmelser.

Artiklen indgår i serien om Byplanlægning i Danmark

Emner

Bygningsreglement Dispositionsplan Byggeområdeplan Partiel Byplanvedtægt Magelægsplan Udstykningsplan Reguleringsplan Retningsplan Vejadgangsplan Slumkvarter Saneringsplan Byfornyelse Fredningsplan Fredningskendelse Fingerplanen Generalplanskitsen Byudviklingsplan Regionplan Køge Bugt-planen Lokalplan Kommuneplan Zoneplanen Landsplanlægning Landsplandirektiv Byplanlov vis rediger

Baggrund og lovgrundlag

Baggrunden for retningsplaner var ønsket om at sikre at de veje, som private grundejere lod udlægge ved udstykning, lod sig indpasse i vejnettet på en hensigtsmæssig måde og i forhold til den tilknyttede bebyggelse.

Retningsplaner indførtes ved byplanloven 1938 og gentoges i 1960.

Retningsplaners indhold

Retningsplanen har karakter af et , hvorpå planlagte nye vejskel er vist.

Gyldighed

En retningsplan har efter ikrafttrædelse juridisk gyldighed, idet vejskellene tinglyses på de berørte ejendomme.

Ophævelse

En tinglyst retningsplan kan kun ændres ved ny detailplanlægning (i dag i form af en lokalplan).

Magelægsplaners omfang

Retningsplaner har i praksis kun fundet anvendelse i København, hvor der frem til 1965 blev godkendt mere end 100 sådanne planer.

Litteratur

• Erik Kaufmann: "27 slags planer. Oversigt over og kritisk analyse af den offentlige fysiske planlægning i Danmark", SBI-byplanlægning 4, Statens Byggeforskningsinstitut, København 1966.

Noter

1. Kaufmann, s. 115
2. Kaufmann, s. 117
3. Kaufmann, s. 116