Vuoksi

Vuoksi-floden (russisk: Вуокса, finsk: Vuoksi, svensk: Vuoksen) flyder i den nordøstlige del af det Karelske næs fra Saimaa-søen i det sydøstlige Finland til Ladoga-søen i det nordvestlige Rusland. Floden løber ud i Ladoga-søen ad tre arme, en ældre nordlige hovedarm ved Priozersk (Käkisalmi), en mindre arm nogle få kilometer nord herfor og siden 1857 en ny sydlig arm, som når søen 50 km længere mod syd som Burnaya floden (finsk: Taipaleen joki), som er blevet hovedstrømmen målt i vandmængde. Det skal bemærkes, at de gamle arme kun afvander de nedre dele af Vuoksi-bassinet efter 1857 og ikke får vand fra Saimaa-søen. De nordlige og sydlige arme tilhører faktisk forskellige flodsystemer, som i tørre perioder bliver adskilt fra hinanden.

Vuoksi Вуокса
Vuoksi-floden ved Losevo, sommeren 2003
Overblik
Lande	Rusland, Finland
Geografi
Udspring	Saimaa søen
- højde	74 m.o.h.
Udmunding	Ladoga
Fysiske kendetegn
Længde	162 km
Middelvandføring	540 (m³)/s
Afvandingsareal	Over 52.400 km²
Afvandings­område	Finland  Rusland
Nevas afvandingsområde. Vuoksi ses mod nordvest.

Faldhøjden mellem Saimaa-søen og Ladoga-søen er på 69 meter. Flodens samlede længde er 162 km ad Priozersk-armen eller 150 km via Taipale-armen. I det meste af flodens løb breder den sig ud i en række søer, som er bundet sammen af små, flodlignende forbindelser. En af disse søer Suurselkä i nærheden af Priozersk har russerne døbt Ozero Vuoksa ("Vuoksa-søen").

Vuoksi-floden forbinder Ladoga-søen med det centrale Finland og var tidligere en vigtig rute for handel og samfærdsel. En vestlig arm, som forsvandt på grund af, at landet hævedes, var en alternativ vej for karelere til at nå den Finske Bugt, når floden Neva var blokeret af fjender. I dag forbigår Saimaa-kanalen Vuoksi og munder ud i den Finske Bugt i nær den middelalderlige by Vyborg (Viipuri).

Under såvel vinterkrigen som fortsættelseskrigen var Vuoksi-floden en vigtig finsk forsvarslinje mod sovjetisk fremrykning. Mannerheimlinjen og VKT-linjen lå langs den nordlige bred af dens sydlige arm.

Under den industrielle revolution udnyttedes vandkraften fra Vuoksi-floden og gjorde dette område til Finlands industrielle centrum i slutningen af det 19. århundrede. Siden vinterkrigen i 1939-1940 tilhører det Karelske næs Rusland og kun 13 km af floden ligger stadig på finsk område.

Det største hydroelektriske kraftværk ligger ved og Imatra på den finske side i centrum af byen Imatra.

Området ved floden, herunder (tidligere: Käkisalmi), er et populært udflugtssted for indbyggerne i Sankt Petersborg.

Floden er berømt for sine store strømfald, f.eks. ved Imatra og ved landsbyen . Strømfaldet, hvor Vuoksi når Sukhodolskoye-søen ved Losevo, er et populært sted for konkurrencer med kano, kajak og katamaran.

Et projekt, som vil ødelægge strømfaldene ved Losevo og omdanne floden Burnaya, Sukhodolskoye-søen og den nedre del af Vuoksi til en kanal, diskuteres i øjeblikket i Rusland. Den ville forbinde Ladoga-søen med Den Finske Bugt og tillade olietankskibe at omgå floden Neva og byen Sankt Petersborg.

Geologisk historie

Omkring år 5.000 f.v.t. gennembrød vandet fra Saimaa søen og dannede floden Vuoksi, som løb ud i Ladoga søen i dens nordvestlige hjørne og forøgede vandstanden med 1-2 meter. Ladoga søen oversvømmede lavlandet og fik forbindelse med Østersøen ved , øst for vore dages Vyborg. Vandstanden i Ladoga faldt gradvis, da floden Neva blev dannet omkring 3.100–2.400 f.v.t. og lod vandet flyde ud i Den Finske Bugt, men Vuoksi havde fortsat en betydeligt direkte udstrømning til Vyborg-bugten, muligvis helt frem til det 16. eller 17. århundrede. Forbindelsen forsvandt som følge af den fortsatte landhævning.

I 1818 eroderede en kanal, som var gravet for at dræne højvandet om foråret fra Suvanto-søen (nu Sukhodolskoye-søen, en 40 km lang snæver sø i den østlige del af Det Karelske Næs) ind i Ladoga, uventet og blev til Taipaleenjoki (nu Burnaya-floden). Taipaleenjoki begyndte at afvande Suvanto og sænkede dens vandspejl med 7 meter. Oprindelig flød vandet fra Suvanto søen ind i Vuoksi-floden gennem et vandløb ved (nu Losevo), men som følge af ændringen tørrede dette vandløb ud. I 1857 blev kanalen gravet her, men strømmen skiftede retning, afdækkede strømfald og gjorde sejlads ved Kiviniemi umulig. Siden 1857 har Suvanto og Taipaleenjoki udgjort den sydlige arm af Vuoksi-floden, hvilket har sænket vandspejlet i den oprindelige nordlige arm, som udtømmes i Ladoga ved Kexholm (nu Priozersk) med 4 m og er blevet hovedløbet.

Referencer

1. "ЭКОМ – Новости – Вместо Лосевских порогов будет судоходный канал – технологии общественного участия". Arkiveret fra originalen 3. oktober 2011. Hentet 23. oktober 2008.
2. Davydova, Natalia N. et al. (1996). Late- and postglacial history of lakes of the Karelian Isthmus Arkiveret 12. april 2020 hos Wayback Machine. 322.1-3, 199-204.
3. Saarnisto, Matti & Tuulikki Grönlund (1996). Shoreline displacement of Lake Ladoga – new data from Kilpolansaari (Webside ikke længere tilgængelig). 322.1-3, 205-215.
4. Saarnisto, Matti (1970). The Late Weichselian and Flandrian history of the Saimaa Lake complex. Societas Scientiarium Fennicae. Commentationes Physico-Mathematicae 37.

Eksterne links

Wikimedia Commons har medier relateret til: Vuoksi

• Luftfotos fra floden Vuoksi i Rusland Arkiveret 27. september 2007 hos Wayback Machine
• Floden Vuoksis historie Arkiveret 30. januar 2008 hos Wayback Machine (på russisk)

61°13′00″N 28°47′22″Ø / 61.216666666667°N 28.789444444444°Ø / 61.216666666667; 28.789444444444