Azərbaycanca AzərbaycancaБеларускі БеларускіDansk DanskDeutsch DeutschEspañola EspañolaFrançais FrançaisIndonesia IndonesiaItaliana Italiana日本語 日本語Қазақ ҚазақLietuvos LietuvosNederlands NederlandsPortuguês PortuguêsРусский Русскийසිංහල සිංහලแบบไทย แบบไทยTürkçe TürkçeУкраїнська Українська中國人 中國人United State United StateAfrikaans Afrikaans
Support
www.wp1.da-dk.nina.az
  • Wikipedia

Denne artikel eller dette afsnit er forældet Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk Salmonsen

Tapet

Tapet
www.wp1.da-dk.nina.azhttps://www.wp1.da-dk.nina.az
Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet.
Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes. Se artiklens eller historik
(Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)
image

Tapet er en dekorativ vægbeklædning af papir, plast, tekstiler, træ eller læder.

image
Opsætning af traditionel mønstret tapet

Tapeter var oprindelig vævede tæpper, der til vægbeklædning indførtes til Europa fra Orienten, og som snart blev kopieret i Europa. I Frankrig og Italien navnlig af silke og i Belgien af uld, arrazzi. De afløstes af de forskellige gobeliner og af knyttede savonnerietæpper, der var direkte efterligninger af de persiske og tyrkiske knyttede tæpper.

Imidlertid var man allerede i 11. århundrede i Spanien begyndt at benytte lædertapeter, og herfra stammede brugen af tapet af gyldenlæder. I det 18. århundrede blev de efterhånden fortrængt af tapeter af silke og papir. De fleste tapeter er af vinyl eller papir.

Papirtapeter fremstilles sædvanligvis i ruller på 10–11 m og en bredde af ca. 0,5 m, eller som smallere borter, sjældnere som afpassede stykker. Til fremstillingen benyttes hvidt eller flerfarvet papir, hvis art retter sig efter prisen på det færdige produkt. Papiret bliver først, når undtages de allerbilligste sorter, grunderet, ɔ: overtrukket på forsiden med en farve, der skal give en jævn overflade, hvorefter følger en kalandring, (glatning), gaufrering (prægning) eller lignende (sammenlign med appretur). Farvemønstrene påtrykkes sædvanligvis med valsetrykmaskiner – sammenlign i øvrigt buntpapir.

Der findes fløjls-, uld- eller velourtapeter, som over det hele eller i bestemte mønstre er overtrukket med et tyndt lag uldstøv. På de steder, som skal velouteres, påtrykkes en sej linoliefernis, hvorefter tapetet anbringes i en lang kasse, i hvilken uldstøvet holdes svævende, således at det efterhånden klæber sig fast i fernissen. Forgyldte og forsølvede tapeter fremstilles ved påtrykning af . Ved fernisering fremstilles tapet, der tåler afvaskning. Foruden at man ved påtrykning af farvemønstre søger at efterligne de forskellige træsorter, fremstilles også virkelige trætapeter af ganske tyndt , der limes fast på stærkt, sejt papir. Det er vigtigt ved fabrikationen, at de benyttede farver ikke er så arsenholdige, at de færdige tapeter kommer til at indeholde mere end et spor af arsen. I 1960'erne lukkede de sidste tapetspecialbutikker i Danmark: Ohls, Dahls og i København. Først 40 år senere er der igen interesse for tapeter. Nu er der efterspørgsel efter udenlandske (især engelske og franske) tapeter. Der findes ikke længere industrier i Danmark. I Svaneke fremstilles der håndværkstapeter.

Galleri

  • Tapeter i Møntmestergården, Den Gamle By, Aarhus
  • image
    Tapet i (Møntmestergården), Den Gamle By, Aarhus
  • image
    Tapet i Møntmestergården, Den Gamle By, Aarhus
Tapeter fra Arts- & Craft-bevægelsen
  • image
    : Artiskoktapet for William Morris & Co. o. 1897
  • image
    William Morris: Akantustapet, 1875
  • image
    Walter Crane: Swan and Rush and Iris, 1875
Tapetsymboler
  • image
    Påfør klister på tapetet
  • image
    Vaskbart tapet
  • image
    Kan fjernes uden vand

Eksterne henvisninger og kilder

  • image Wikimedia Commons har flere filer relateret til Tapet
  • Tapeter i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1927) bind 23 side 87 skrevet af professor Karl Meyer
  1. Kommentar til beskrivelsen: artiklen er skrevet af kemikeren Karl Meyer i slutningen af 1920'erne. En opdatering kunne måske behøves.

wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer

Udgivelsesdato: Marts 17, 2025, 09:45 am
De fleste læses
  • Kan 16, 2025

    Landkreis Freudenstadt

  • Kan 18, 2025

    Landgreve af Hessen

  • Kan 09, 2025

    Lande rangordnet efter indkomstfordeling

  • Kan 07, 2025

    Langebæk Kommune

  • Kan 13, 2025

    Langbjerg Skov

Daglige
  • Doctor Who

  • Rumskib

  • Kultstatus

  • Inkarnation

  • JJ (sanger)

  • Sissal

  • Lars Fruergaard Jørgensen

  • Kassøværket

  • Aabenraa

  • Karpatiske Biosfærereservat

NiNa.Az - Studio

  • Wikipedia

Tilmelding af nyhedsbrev

Ved at abonnere på vores mailingliste vil du altid modtage de seneste nyheder fra os.
Kom i kontakt
Kontakt os
DMCA Sitemap Feeds
© 2019 nina.az - Alle rettigheder forbeholdes.
Ophavsret: Dadaş Mammedov
Top