Spitsbergen

Spitsbergen (før 1969: Vestspitsbergen, nederlandsk: Spitsbergen, "Spidse fjelde") er Svalbards største ø med et areal på 37.673 km². Spitsbergen er mere end ti gange så stor som Hinnøya, og er dermed Norges største ø og . Den ligger vestligt i øgruppen og strækker sig nøjagtigt 400 km i nord-sydlig retning fra i nord til i syd. På tværs er Spitsbergen næsten 220 km i øst-vestlig retning fra i øst til i vest. Rundt om kysten i vest og nord findes der nogle ganske få, mindre øer i et udpræget fjordlandskab. De fire længste fjorde og samtlige bosættelser på Svalbard ligger på Spitsbergen. Øen har alle øgruppens syv nationalparker.

Spitsbergen
Geografi
Sted	Ishavet i Norge
Koordinater	78°54′N 18°01′Ø / 78.900°N 18.017°Ø / 78.900; 18.017
Øgruppe	Svalbard
Total antal øer	32+
Areal	39.044 km²
Højeste punkt	Newtontoppen  (1.717 m)
Administration
Land	Norge
Fylke	Troms
Største by	Longyearbyen (2.642^(2012) indb.)
v d r

Longyearbyen har 2.075 indbyggere (2013), Barentsburg (russisk), Ny-Ålesund og Sveagruva, samt 10-12 polske forskere i og 4-5 fastboende hotelværter i Pyramiden. Der har aldrig været større, permanente bosættelser på nogen af de andre øer. Bosættelserne fik sine stimuli fra fangst 1600-1850, udforskning fra 1880-1928, og minedrift 1906-2000. I nyere tid har forskning og turisterhverv haft stærkest vækst. Fra 1601 var der engelske og hollandske hvalfangststationer på øerne i nordvest, senere også længere mod syd – blandt andet med en norsk sommerstation i . Pomor-perioden med russisk fangst havde sin storhedstid i 1800-tallet. Udfordringer med havis og kommunikation har medført, at der aldrig har været landbaseret fiskeri her. Hele fiskefangsten er historisk set blevet landet i Europa. I nyere tid er fiskeriet stærkt beskyttet af .

Resterne af Golfstrømmen bringer varmt, atlantisk vand opover vestkysten og nordkysten af Spitsbergen og Nordaustlandet, som er mindre islagt end østkysterne af de samme øer. Spitsbergen er præget af fjeld og gletsjere og øst-vestgående elvdale i midten. Midten af øen fra Isfjorden og sydpå har yngre fjelde fra kvartær og tertiær og 65 millioner år gamle kulaflejringer tilknyttet de centrale bosættelser.

Spitsbergen fik sit navn af hollænderen Willem Barents, som opdagede den i 1596. Han kaldte den West-Spitsbergen (Svalbard i sin helhed kaldte han Spitsbergen), efter de mange høje og spidse fjelde på øgruppen. Det højeste punkt er Newtontoppen, som er 1.713 moh.

Nationalparker

Nationalparker på Svalbard.

Der er syv nationalparker på Spitsbergen:

Navn	Åbnet	Areal i km²	Nummer på kort
Sør-Spitsbergen	1973	13.177	1
Nordvest-Spitsbergen	1973	9.870	7
Forlandet	1973	4.627	5
Nordre Isfjorden	2003	2.952	4
Indre Wijdefjorden	2003	1.127	6
Nordenskiöld Land	2003	1.362	2
	2003	1.230	3

Fauna

Der lever både isbjørne, hvalroser, rensdyr, hvaler samt en lang række fugle på Spitsbergen.

Se også

• Isfjorden

Kilder

1. "Flytte eller reise til Svalbard — Nordisk samarbeid". Arkiveret fra originalen 29. april 2014. Hentet 27. september 2015.
2. Newtontoppen - Peakbagger.com
3. Arealet er målt digitalt og anses for at være mere nøjagtigt end tidligere analoge mål, som det kan variere noget fra. Kilde til de digitale mål er Naturbase (Direktoratet for naturforvaltning).
4. Spitsbergen - No Man's Land

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Spitsbergen

Spire Denne artikel om Norges geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.