For alternative betydninger se Modstand Elektrisk resistivitet specifik resistivitet resistivitet specifik resistans ell

For alternative betydninger, se Modstand.

Elektrisk resistivitet, specifik resistivitet, resistivitet, specifik resistans eller specifik modstand er en egenskab for elektrisk ledende materialer. Med undtagelse af såkaldte superledere vil alle elektriske ledere tabe en del af energien i form af varme, når man sender en elektrisk strøm igennem dem.

Den multiplikative inverse (reciprokke) til resistivitet er specifik ledningsevne.

Definition på resistivitet

Et materiales resistivitet (ρ₂₀) er lig modstanden i ohm i en tråd, der er 1 meter lang og som har tværsnitsarealet 1 mm² og temperaturen 20 °C

Den fysiske dimension for resistivitet er elektrisk modstand gange længde. I SI-enheder måles arealet A i kvadratmeter, længden L i meter og resistansen R i ohm, og følgelig er den afledte SI-enhed for resistivitet Ω · m ("ohm-meter").

I nogle sammenhænge bruges i stedet enheden Ω· mm²/m, svarende til 10^-6 Ω · m.

Generelt gælder at hvis en genstand, som for eksempel en elektrisk ledning eller en elektrisk modstand, af et givet materiale har længden l, tværsnitsarealet A og resistansen R, kan materialets resistivitet ρ ved den aktuelle temperatur udregnes som:

\rho =R{\frac {A}{l}}

Typiske værdier

Typiske resistiviteter for forskellige stoffer (10^-6 Ω · m svarer til Ω·mm²/m) er listet i tabellen, sorteret efter resistivitet:

Materiale, stof	Resistivitet ρ (Ω · m)	Temperatur (°C)	Smeltepunkt (°C)	Bemærkninger
Superleder	0
Sølv	0,0159 x 10^-6 (0,0163 x 10^-6)	20	961
Kobber (teknisk rent)	0,01724 x 10^-6	20	1084
Kobber kabel	0,0225 x 10^-6	20
Kobber (stuetemp.)	0,0175 x 10^-6	20
Guld	0,0244 x 10^-6	20	1063
Aluminium	0,0282 x 10^-6 (0,028 x 10^-6)	20	660
Aluminium kabel	0,036 x 10^-6	20
Zink	0,056 x 10^-6	20	419.5
Wolfram	0,056 x 10^-6	20	3400
Messing (58% Cu)	0,059 x 10^-6	20	900 - 940	Yellow brass
Messing (63% Cu)	0,071 x 10^-6	20	990 - 1025	Red brass
Jern	0,1 x 10^-6	20	1127 - 1204	Ændres med jernets sammensætning og bearbejdning
Platin	0,11 x 10^-6	20	1770
Stål (blødt)	0,12 x 10^-6	20	1425 - 1540
Bly	0,22 x 10^-6 (0,19 x 10^-6)	20	327,5
Zirconium	0,421 x 10^-6	20	1854
Stål (hårdt)	0,4-0,5 x 10^-6	20
	0,50 x 10^-6	20	1210 - 1300	55% kobber og 45% nikkel
Rustfrit stål	0,72 x 10^-6	20	1510
Inconel 625	1,29 x 10^-6	21	1290 - 1350
	1,50 x 10^-6	20		En nikkelkrom-legering anvendes i varmeelementer
Kulstof	35 x 10^-6	20		Urent, Halvleder
Germanium	0,46	20		Ren og på krystalin form. Halvleder
Silicium	640	20		Ren og på krystalin form. Halvleder
Glas	10¹⁰ til 10¹⁴	20	1425 - 1600
Hård gummi	ca. 10¹³	20
Svovl	10¹⁵	20	115,2
Kvarts (fused)	75 x 10¹⁶	20	1650
Nikkel	0,072 x 10^-6		1455

Kilder/referencer

Helge Bohlin, Elektricitetslära och elektroteknik, Norstedt 1954.
Lauritsen, Finn. Anvendt elektroteknik - elektriske maskiner. Nyt Teknisk Forlag. s. 286. ISBN 978-8757129137. {{cite book}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)

Se også

[Bohlin-1] Helge Bohlin, Elektricitetslära och elektroteknik, Norstedt 1954.

[2] Lauritsen, Finn. Anvendt elektroteknik - elektriske maskiner. Nyt Teknisk Forlag. s. 286. ISBN 978-8757129137. {{cite book}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)