Rustsvampe

Rustsvampene (Uredinales) har fået deres navn efter de rustrøde pletter, der er det første tegn på, at et angreb er i gang. Disse svampe regnes af mange for at være primitive, men arterne har specialiseret sig til at udnytte snævre nicher, nemlig deres værtsplanter. Svampene spredes ved hjælp af mange forskellige slags sporer, og det er netop det, som gør det muligt for dem at leve på to forskellige slags planter.

Rustsvampe
(Cronartium ribicola) på Weymouth-Fyr.
Videnskabelig klassifikation
Rige	Fungi (Svampe)
Række	Basidiomycota (Basidiesvampe)
Klasse	Urediniomycetes (Rustsvamp-klassen)
Orden	Uredinales
Familer
Melampsoraceae Pucciniastraceae
Hjælp til læsning af taksobokse

Hos rustsvampene dannes de såkaldte i et firedelt . Desuden dannes der som nævnt også andre sporetyper: , og .

Svampen lever ved at forbruge af værtsplantens overskud, og det svækker planten i forskellig grad lige fra det helt ubetydelige til det katastrofale. Ved at skifte mellem to forskellige arter omgår svampen det problem, der ligger i risikoen for at dræbe sin vært. Der findes dog også rustsvampe uden værtsskifte.

På vinterværten (som ofte er træagtige planter eller rødderne af stauder) dannes i foråret sporer, som angriber sommerværten (ofte kun blade og unge skud). Her dannes sidst på sommeren en anden type sporer, som angriber vinterværten.

Rustsvampe med tvunget værtskifte

Rustsvamp	Sommervært	Vintervært
	Pære
	Pil	Star
	Blomme	Anemone
	Hvidtjørn	Enebær
	Solbær	Fyr

Rustsvampe uden værtskifte

, , , Stokroserust.