Rigsfællesskab

Rigsfællesskabet eller Det Danske Rigsfællesskab (eller rigsenheden) beskriver den administrative opdeling af Det Danske Rige, omfattende rigsdelene Danmark, Færøerne og Grønland. Rigsfællesskabet udgør Kongeriget Danmark, hvor alle tre rigsdele indgår i et konstitutionelt monarki under det danske kongehus, for øjeblikket personificeret ved Kong Frederik 10.^{[kilde mangler]}

Rigsfællesskabet Ríkisfelagsskapurin (færøsk) Naalagaaffeqatigiinneq (grønlandsk)
Det store rigsvåben
Rigsfællesskabet på kloden (mørkegrøn)
Med uret fra nederst til højre (størrelser ikke at skalere): Kort over Danmark (Nordeuropa), Grønland (Nordatlanten og Arktis) og Færøerne (Nordatlanten).
Hovedstad	København Tórshavn Nuuk
Officielle sprog	Dansk Færøsk Grønlandsk
Demonym	Dansk eller dansker/danskere Færøsk eller færing/færinge Grønlandsk eller grønlænder/grønlændere
Regeringsform	Unitær parlamentarisk konstitutionelt monarki
• Monark	Kong Frederik 10.
• Statsminister Lagmand Landsstyreformand	Mette Frederiksen Bárður á Steig Nielsen Jens-Frederik Nielsen
Lovgivende forsamling	Folketinget Løgtingið Inatsisartut
Etableret  8. århundrede
• Kalmarunionen	17. juni 1397
• Danmark-Norge	1536
• Helstaten	14. januar 1814
• Kongeriget Danmark	30. oktober 1864
• Færøernes Hjemmestyre	1. april 1948
• Grønlands Hjemmestyre	1. maj 1979
• Grønlands Selvstyre	21. juni 2009
Areal
• Total	2.210.583,31 km^2  (nr. 12)
Befolkning
• Anslået 31. december 2019	5.935.420 (nr. 111)
BNP (KKP)	Anslået 2013
• Total	211,3 mia. USD ()
• Pr. indbygger	37.800 USD (nr. 32)
BNP (nominelt)	Anslået 2014
• Total	1.943 mia. kroner
• Pr. indbygger	340.000 kroner
HDI (2013)	0,90 (meget høj) ()
Valuta	Dansk krone Færøsk krone (DKK)
Tidszone	UTC+1 til −4 (CET WET WGT)
• Sommertid	UTC+2 til −3
Kører i	højre side af vejen
Kendings- bogstaver (bil)	DK FO KN
Luftfartøjs- registreringskode	OY Helikoptere OY-H
Internetdomæne	.dk .fo .gl
Telefonkode	+45 +298 +299

Udvikling

Historisk set er rigsfællesskabet en rest fra tvillingriget Danmark-Norge. Tvillingriget blev i 1814 efter tabet af Norge til helstaten, der indtil 1864 bestod af Kongeriget Danmark, tre hertugdømmer, to bilande og fem kolonier. De to hertugdømmer Slesvig og Holsten blev da forvaltet af det Slesvig-Holstenske Kancelli i København, som imidlertid ikke var underlagt det Danske Kancelli og derfor ikke var et hjemmestyre, men ligeværdigt. En væsentlig forskel er at helstaten bestod af formelt selvstændige dele (i hvert fald Holsten var et selvstændigt hertugdømme), som var bragt sammen i en union. Der var ingen slesvigske eller holstenske medlemmer af det daværende danske folketing, i modsætning til dagens ordning, hvor to folketingsmedlemmer vælges på hver Grønland og Færøerne. Rigsfællesskabet består derimod af formelt integrerede dele af kongeriget, som er bevilget selvstyre.^{[kilde mangler]}

Statsretlig stilling

Danmarks rigsfællesskab er et uofficielt begreb der ikke nævnes i nogen lov. Det er ikke et samarbejde mellem flere ligestillede enheder sådan som det britiske Commonwealth eller den gamle union mellem kongerigerne Danmark og Norge. Det er heller ikke en forbundsstat. Færøerne og Grønland er ifølge Grundloven dele af det danske rige og underlagt dansk myndighed, men Folketinget har uddelegeret ansvarsområder til selvstyret i de to områder. Der er altså tale om én stat, hvor de særlige færøske og grønlandske myndigheder har meget store beføjelser, mens regionale myndigheder i det egentlige Danmark har ret begrænset magt. Denne konstruktion er blevet kritiseret af nogle grønlandske og færøske politikere der ønsker fuld selvstændighed eller − som udgangspunkt − en forhandling mellem suveræne nationer om den fremtidige status.

Befolkning og areal

Rigsdel	Indbyggertal	Areal (km²)	kystlinie	Befolkningstæthed (indbyggere pr. km²)
Danmark	5.827.463^6	43.094	7.310	126
Færøerne	55.357	1.399	1.100	34
Grønland	57.600	2.175.600 (410.000 er isfrit)	44.000	0,026 (0,14)
Total	5.935.420	2.220.093	51.410

Skabelsen af hjemmestyret

Færøerne opnåede hjemmestyre i 1948 og Grønland fik ligeledes hjemmestyre i 1979. Der er blevet overdraget flere samfundsopgaver fra den danske stat til de respektive myndigheder i de to lande, siden selvstyrernes oprettelse. Udenrigsforholdet og forsvaret af landene bliver stadigvæk varetaget af staten. Endvidere er der et årligt økonomisk bloktilskud til henholdsvis Færøernes og Grønlands selvstyre. De to lande er sikret deltagelse i rigsfællesskabet ved, at fire folketingsmedlemmer er valgt af befolkningerne fra Færøerne og Grønland. Fordelingen af folketingsmedlemmer er ligeligt fordelt.

Selvstyrernes opgaver

Rigsfællesskabet betyder også at folkeskolerne i landene skal undervise i dansk. Dansk lovgivning skal forelægges myndighederne i landene, inden lovene kan sættes i kraft på Færøerne og Grønland. Landsstyret driver blandt andet vej-, telefon- og postvæsenet og skolerne.

Rigsombudsmand

Staten Danmarks øverste repræsentanter på Færøerne og Grønland er Rigsombudsmanden, som er bindeleddet mellem henholdsvis Færøernes hjemmestyre og Grønlands selvstyre og rigsmyndighederne. Rigsombudsmanden har sæde i Færøernes og Grønlands parlamenter og har adgang til at deltage i forhandlinger om alle fællesanliggender, dog uden stemmeret. Rigsombuddet er en institution, som er underlagt det danske statsministerium. Rigsombudsmanden administrerer som overøvrighed familieretlige anliggender på Færøerne og i Grønland.

• Færøernes rigsombudsmand er i dag Lene Moyell Johansen
• Grønlands rigsombudsmand er i dag Julie Præst Wilche

Internationalt

I verdenssamfundet er Grønland og Færøerne i stigende grad uafhængige spillere og de har medindflydelse på udenrigspolitiske emner, der har en speciel interesse for landene. Men stadigvæk administrerer det danske udenrigsministerium landenes forhold til omverden. Ved internationale forhandlinger, der vedrører Færøerne eller Grønland, sidder repræsentanter for selvstyret ofte med ved bordet. Både Færøerne og Grønland er medlemmer af Nordisk Råd. De har hver to pladser, som tildeles ud af Danmarks 20 pladser. De er ikke selvstændige medlemmer af FN, OECD og WTO, men er også omfattet af disse organisationer i kraft af Danmarks medlemskab og Danmark lægger ofte en politisk strategi ud fra Rigsfællesskabets interesser end nationale interesser i udenrigspolitiske områder såsom hvalfangst, fiskeri og geopolitiske emner.

Færøerne

Færøerne er ikke medlem af EU, men har en samhandelsaftale med EU.

Grønland

På grund af Grønlands status som et dansk amt i 1973, blev Grønland automatisk medlem af EF, selvom øen havde stemt nej, modsat Danmark, til folkeafstemningen om Danmark indtrædelse i Det Europiske Fællesskab. Men med hjemmestyrets oprettelse i 1979, arbejdede Grønland på at træde ud af EF, hvilket Grønland gjorde i 1985.

Se også

• Danske besiddelser

Litteratur

• Adriansen, Inge (2003): Nationale symboler i Det Danske Rige 1830-2000, Vol I (Fra fyrstestat til nationalstater), Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet.
• Adriansen, Inge (2003): Nationale symboler i Det Danske Rige 1830-2000, Vol II (Fra undersåtter til nation), Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Atlas: Rigsfællesskabet – geografiske og historiske kort
• Færøerne
• Grønland

• Rigsfællesskabet Arkiveret 14. maj 2016 hos Wayback Machine på Denmark.dk.
• Danmark Arkiveret 18. september 2015 hos Wayback Machine Færøerne Arkiveret 17. maj 2016 hos Wayback Machine Grønland Arkiveret 9. maj 2020 hos Wayback Machine på The World Factbook
• Danmark (Webside ikke længere tilgængelig) Færøerne Grønland på Encyclopædia Britannica.
• Danmark Arkiveret 5. juli 2008 hos Wayback Machine Færøerne Arkiveret 7. september 2015 hos Wayback Machine Grønland på UCB Libraries GovPubs.
  • Danmark på Curlie (som bygger videre på Open Directory Project)
  • Færøerne på Curlie (som bygger videre på Open Directory Project)
  • Grønland på Curlie (som bygger videre på Open Directory Project)
• Danmark, Færøerne (Webside ikke længere tilgængelig), Grønland profil fra BBC News
• Vigtige Prognoser for Udvikling i Kongeriget Danmark fra
• Officielle statistiske oplysninger om Danmark, Færøerne, Grønland på dst.dk, hagstova.fo, stat.gl.

Noter

1. "The World Factbook". CIA. april 2015. Arkiveret fra originalen 18. september 2015. Hentet 10. april 2015.
2. "NAN1: Forsyningsbalance, Bruttonationalprodukt (BNP), beskæftigelse mv. efter transaktion og prisenhed". Danmarks Statistik. februar 2016. Hentet 13. maj 2016.
3. United Nations Development Programme. Human Development Reports. Data hentet 17. juli 2015.
4. "Rigsombudsmanden på Færøerne". Rigsombudsmanden på Færøerne. Hentet 14. oktober 2017.
5. "Rigsombudsmanden i Grønland". Rigsombudsmanden.gl. Hentet 6. februar 2025.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)

• 6. Danmarks Statistik, Q4 2019: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/befolkning-og-befolkningsfremskrivning/folketal

Spire Denne artikel om dansk politik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Spire Denne artikel om grønlandsk politik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.