Republikken Tatarstan tatarisk Татарстан Республикасы tr Tatarstan Respublikası russisk Республика Татарстан eller Татар

Republikken Tatarstan (tatarisk: Татарстан Республикасы tr. Tatarstan Respublikası; russisk: Республика Татарстан eller Татария) er en af 21 autonome republikker i Den Russiske Føderation. Republikken har 4.003.016 (2024) indbyggere, der hovedsageligt er tatarere og russere, og et areal på 67.847 km². Dens nuværende præsident er . Russisk og tatarisk er de officielle sprog i republikken. Republikkens hovedstad er Kasan, der har 1.259.173 (2022) indbyggere. Andre større byer er Naberezjnyje Tjelny med 544.383 (2024) indbyggere, Nizjnekamsk med 240.379 (2024) indbyggere og Almetevsk med 163.747 (2024) indbyggere.

Republikken Tatarstan
Республика Татарстан
Татарстан Республикасы

Republik

Rusland

Officielle sprog

Russisk og Tatarisk

Hovedstad

Kasan

Areal

67.847 km² (nr. (41))

Indbyggertal

4.003.016 (2024) (nr. (8))

Lovgivende forsamling

- Kapitel (Rais)

(Forenede Rusland)

Tidszone

UTC+3

Tatarstans placering i Rusland

Hjemmeside: http://www.tatar.ru

Geografi

Tatarstan ligger vest for Uralbjergene på den østeuropæiske slette ved sammenløbet af floderne Volga og Kama, der er udvidet i Kujbysjevskojereservoiret. Republikken har en udstrækning på 290 km fra nord til syd og 460 km fra øst til vest. Tatarstan ligger omkring 800 kilometer øst for Moskva. Republikken grænser op til otte regioner i Den Russiske Føderation: mod nord til Kirov oblast, mod nordøst til Republikken Udmurtien, mod øst til Republikken Basjkortostan, mod syd til Orenburg oblast, Samara oblast og Uljanovsk oblast, mod vest til Republikken Tjuvasjien samt mod nordvest til Republikken Marij El.

Landskabet er hovedsageligt fladt med nogle lave højdedrag. 90 % af arealet ligger under 200 meter over havet. 16 % er skovbevokset.

De vigtigste floder er Volga, Kama og bifloderne til Kama, Vjatka og Belaja.

Klima

Klimaet er kontinentalt, middeltemperaturen er -14 ^oC i januar og 19 ^oC i juli.

Råstoffer

Republikken har store olieressourcer.

Demografi

Ifølge folketællingen 2002 boede i republikken 3.779.265 personer, hvoraf:

2.000.116 (52,9%) var tatarere,

1.492.602 (39,5%) russere,

126.532 (3,4%) tjuvasjere,

24.207 (0,6%) udmurtere,

24.016 (0,6%) ukrainere,

23.702 (0,6%) mordvinere

18.787 (0,5%) marier.

Ved var den etniske sammensætning:

Tatarere 53,2%,

russere 39,7%,

tjuvasjere 3,1%,

andre 4,1%.

Befolkningsgruppe	FT 1926		FT 1939		FT 1959		FT 1970		FT 1979		FT 1989		FT 2002 ²		FT 2010 ³
Befolkningsgruppe	Antal	%	Antal	%	Antal	%	Antal	%	Antal	%	Antal	%	Antal	%	Antal	%
Tatarere ¹	1.262.383	48,7 %	1.421.514	48,8 %	1.345.195	47,2 %	1.536.430	49,1 %	1.641.603	47,6 %	1.765.404	48,5 %	2.000.116	52,9 %	2.012.571	53,2 %
Russere	1.118.834	43,1 %	1.250.667	42,9 %	1.252.413	43,9 %	1.328.738	42,4 %	1.516.023	44,0 %	1.575.361	43,3 %	1.492.602	39,5 %	1.501.369	39,7 %
Tjuvasjere	127.330	4,9 %	138.935	4,8 %	143.552	5,0 %	153.496	4,9 %	147.088	4,3 %	134.221	3,7 %	126.532	3,3 %	116.252	3,1 %
Udmurter	23.873	0,9 %	25.932	0,9 %	22.657	0,8 %	24.533	0,8 %	25.330	0,7 %	24.796	0,7 %	24.207	0,6 %	23.454	0,6 %
Mordvinere	35.084	1,4 %	35.759	1,2 %	32.932	1,2 %	30.963	1,0 %	29.905	0,9 %	28.859	0,8 %	23.702	0,6 %	19.156	0,5 %
Mari	13.130	0,5 %	13.979	0,5 %	13.513	0,5 %	15.643	0,5 %	16.842	0,5 %	19.446	0,5 %	18.787	0,5 %	18.848	0,5 %
Ukrainere	3.143	0,1 %	13.087	0,4 %	16.099	0,6 %	16.868	0,5 %	28.577	0,8 %	32.822	0,9 %	24.016	0,6 %	18.241	0,5 %
Basjkirer	1.752	0,07 %	931	0,03 %	2.063	0,07 %	2.888	0,09 %	9.256	0,3 %	19.106	0,5 %	14.911	0,4 %	13.726	0,4 %
Tyskere	615	0,02 %	1.083	0,04 %	1.427	0,05 %	1.351	0,04 %	2.352	0,07 %	2.775	0,08 %	2.882	0,08 %	2.200	0,06 %
Andre	7.888	0,3 %	13.390	0,5 %	20.566	0,7 %	20.328	0,6 %	28.436	0,8 %	38.952	1,1 %	51.510	1,4 %	60.671	1,6 %
Indbyggere	2.594.032	100 %	2.915.277	100 %	2.850.417	100 %	3.131.238	100 %	3.445.412	100 %	3.641.742	100 %	3.779.265	100 %	3.786.488	100 %
¹ herunder keräschen (kristne tatarere) (1926: 99.041, 2002: 18.760 og 2010: 29.962 personer) ²Nationale fordeling iflg. folketællingen i 2002. ³6.052 personer kunne ikke henføres til nogen bestemt befolkningsgruppe. Disse personer formodes at fordele sig proportionelt på de registrerede befolkningsgrupper.

Religion

De to mest udbredte trosretninger i republikken Tatarstan er islam (Sunni-islam, shia-islam, sufisme) og russisk-ortodoks kristendom. Sunni-islam blev allerede i 922 anerkendt som en officiel religion af volgabulgarerne. Den tatarske hovedstad Kasan er centrum for islam i Rusland. Tatarerne bekender sig overvejende (60 %) til sunnitisk islam eller er ateister. Et mindretal (1,6 %), kriasjerne ("de døbte") er ortodokse kristne og en procent af tatarerne (med tilknytning til Sibirien) er tilhængere af .

Den ortodokse kirke fremvoksede i området i midten af 1500-tallet, da det russiske zarvælde erobrede Kasan-khanatet. Til denne hører, ved siden af de fleste af republikkens russere, også tjuvasjer, mari, mordviner og udmurter.

Det findes også mindre grupper, som bekender sig til andre kristne trosretninger: gammelortodokse, katolikker, lutheranere og baptister. Desuden findes der en del jøder og buddhister.

Administrativ inddeling

Republikken er inddelt i 43 rajoner og 14 selvstyrende byer direkte underlagt republikken:

Rajoner

(Ägärcä rayonı; Агрызский район)
(Aqsubay rayonı; Аксубаевский район)
(Aqtanış rayonı; Актанышский район)
(Alekseyevski rayonı; Алексеевский район)
(Älkäy rayonı; Алькеевский район)
(Älmät rayonı; Альметьевский район)
(Apas rayonı; Апастовский район)
(Arça rayonı; Арский район)
; (Aznaqay rayonı; Азнакаевский район)
(Ätnä rayonı; Атнинский район)
(Baltaç rayonı; Балтасинский район)
(Bawlı rayonı; Бавлинский район)
(Bögelmä rayonı; Бугульминский район)
(Bua rayonı; Буинский район)
(Çüpräle rayonı; Дрожжановский район)
(Alabuğa rayonı; Елабужский район)
(Yutaza rayonı; Ютазинский район)
(Qaybıç rayonı; Кайбицкий район)
(Kama Tamağı rayonı; Камско-Устьинский район)
(Quqmara rayonı; Кукморский район)
(Layış rayonı; Лаишевский район)
(Leninogorsk rayonı; Лениногорский район)

(Mamadış rayonı; Мамадышский район)
(Mendeleyev rayonı; Менделеевский район)
(Minzelä rayonı; Мензелинский район)
(Möslim rayonı; Муслюмовский район)
(Tübän Kama rayonı; Нижнекамский район)
(Yañaşoşma rayonı; Новошешминский район)
(Norlat rayonı; Нурлатский район)
(Piträç rayonı; Пестречинский район)
(Balıq Bistäse rayonı; Рыбно-Слободский район)
(Saba rayonı; Сабинский район)
(Sarman rayonı; Сармановский район)
(Spassk rayonı; Спасский район)
(Zäy rayonı; Заинский район)
(Yäşel Üzän rayonı; Зеленодольский район)
(Täteş rayonı; Тетюшский район)
(Tüläçe rayonı; Тюлячинский район)
(Çärmişän rayonı; Черемшанский район)
(Şístay rayonı; Чистопольский район)
(Tuqay rayonı; Тукаевский район)
(Yuğarı Oslan rayonı; Верхнеуслонский район)
(Biektaw rayonı; Высокогорский район)

Byer med selvstyre

By	russisk navn	tatarisk navn	Indbyggertal (2015 anslået)
Kasan (hovedstad)	Казань	Qazan	1.205.651
Naberezjnyje Tjelny	Набережные Челны	Çallı	524.444
Nizjnekamsk	Нижнекамск	Tübän Kama	235.448
Almetevsk	Альметьевск	Älmät	151.157
	Зеленодольск	Yäşel Üzän	98.462
	Бугульма	Bögelmä	86 747
	Елабуга	Alabuğa	72 929
	Лениногорск	Лениногорск	63 635
	Чистополь	Çistay	61 110
	Заинск	Zäy	41 046
	Азнакаево	Aznaqay	34 720
	Нурлат	Norlat	33 102
	Бавлы	Bawlı	22 114
	Буинск	Bua	20 854

Økonomi

Republikken Tatarstans vigtigste industrier er olieindustri, kemisk industri og maskinindustri.

Referencer

Befolkningen i de russiske territoriale enheder efter nationalitet ved folketællingen 2002 (engelsk)
Befolkningen i de russiske territoriale enheder efter nationalitet ved folketællingen 2010 (russisk)
Estimering af den fastboende befolkning pr. den 1. januar 2015. Hentet 29. september 2015, (russisk)

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Republikken Tatarstan
Republikkens hjemmeside
Tatarstans regerings hjemmeside Arkiveret 30. oktober 2009 hos Wayback Machine
Alfred Schönebeck: "Samfundsliv i Sibirien" (Geografisk Tidsskrift, Bind 23; 1915)
Marta-Lisa Magnusson: "Den russiske forfatnings(u)orden Om sam- og modspillet mellem centralmagten og regionerne" (Politica, Bind 33; 2001)

55°33′N 50°56′Ø / 55.55°N 50.93°Ø / 55.55; 50.93

[folketalling2002-1] Befolkningen i de russiske territoriale enheder efter nationalitet ved folketællingen 2002 (engelsk)

[folketalling2010-2] Befolkningen i de russiske territoriale enheder efter nationalitet ved folketællingen 2010 (russisk)

[estimat2015-3] Estimering af den fastboende befolkning pr. den 1. januar 2015. Hentet 29. september 2015, (russisk)