Prisindeks

Et prisindeks – eller pristal – udtrykker udvikling i et sammenvejet sæt varer eller andre goder. Sættet benævnes til tider en kurv. Tilsvarende indeks anvendes til vurdering af udviklingen i priser på værdipapirer, eksempelvis det danske OMXC20.

Udviklingen i det amerikanske forbrugerprisindeks i byer i perioden 1913-2006

Ved beregning af et indeks må man indledningsvist afklare, med hvilken vægt de goder skal medregnes. Ved et forbrugerprisindeks skal de enkelte goder svare til disses budgetandel i husholdningernes forbrug, ved et aktieindeks anvendes en kombination af markedsværdi og omsætning ('likviditet').

Over tid vil vægtene forskydes – de danske forbrugere spiste i 1960'erne mange kartofler, men i 1990'erne mere pasta – og det må så afgøres, om man vil bruge de gamle vægte, de nye vægte eller noget imellem.

Laspeyres' indeks tager udgangspunkt i de gamle vægte (mængder):

${\displaystyle \Delta P_{L}={\frac {\sum p_{1}q_{0}}{\sum p_{0}q_{0}}},}$

hvor ${\displaystyle \Delta P}$ er ændringen i prisindekset, ${\displaystyle p_{0}}$ og ${\displaystyle q_{0}}$ er priser og mængder til det første tidspunkt, ${\displaystyle p_{1}}$ og ${\displaystyle q_{1}}$ de tilsvarende til det andet tidspunkt. Laspeyres' prisindeks har en tendens til overvurdere prisudviklingen (inflationen).

Paasches indeks tager udgangspunkt i de nye vægte (mængder):

${\displaystyle \Delta P_{P}={\frac {\sum p_{1}q_{1}}{\sum p_{0}q_{1}}},}$

og har en tendens til at undervurdere prisudviklingen.

Fishers indeks kommer udenom over-/undervurderingen ved at benytte et geometrisk gennemsnit af de to foregående:

${\displaystyle \Delta P_{F}={\sqrt {\Delta P_{P}\cdot \Delta P_{L}}}.}$

Ekstern henvisning

• Prisberegner fra Danmarks Statistik – kan omregne danske priser i perioden fra 1900 via prisindekset