Pave Pelagius 2.

Pelagius 2 (født ca. 520 i Rom, død 7. februar 590 i Rom) var pave fra 26. november 579 og til han døde af pest 7. februar 590. Faderen Winigild var goter, men Pelagius var født i Rom og levede der hele sit liv.

Pave Pelagius 2.
Født	520 Rom
Valgt	28. november 579
Død	9. februar 590 Rom
Dødsårsag	pest
[ redigér på Wikidata ]

Pelagius 2. blev valgt til pave da langobarderene okkuperede Rom. Hans tid som pave blev præget af stridigheder mod langobardene, pest og sygdomme i Rom og stadig forfald. I striden mod de fremmede okkupanter søgte han forgæves hjælp både fra kejseren i Byzans og den frankiske kongen.

Pelagius arbejdede ivrigt for krav om cølibat for præsterne og indstiftede en del meget strenge krav på dette området. Nogle var så strenge at hans efterfølger Gregor 1. den store måtte lette på dem.

Spire Denne pavebiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.