Azərbaycanca AzərbaycancaБеларускі БеларускіDansk DanskDeutsch DeutschEspañola EspañolaFrançais FrançaisIndonesia IndonesiaItaliana Italiana日本語 日本語Қазақ ҚазақLietuvos LietuvosNederlands NederlandsPortuguês PortuguêsРусский Русскийසිංහල සිංහලแบบไทย แบบไทยTürkçe TürkçeУкраїнська Українська中國人 中國人United State United StateAfrikaans Afrikaans
Support
www.wp1.da-dk.nina.az
  • Wikipedia

Se også Offentlig sektor Offentlighed eller almenhed normalt omtalt i bestemt form offentligheden er en betegnelse for d

Offentlighed

Offentlighed
www.wp1.da-dk.nina.azhttps://www.wp1.da-dk.nina.az
image Se også Offentlig sektor

Offentlighed eller almenhed, normalt omtalt i bestemt form, offentligheden, er en betegnelse for de aktiviteter i et samfund, som ikke vedrører privatlivet. I klassisk sociologi benyttes også betegnelsen den borgerlige offentlighed, som en modpol til systemet, mens postmodernisterne bruger den relativt nye betegnelse .

Offentlighedsbegrebet er i sit udgangspunkt et opgør med Descartes subjektivistiske erkendelsesfilosofi, idet det opererer med en kollektiv bevidsthed, hvor Descartes situerer bevidstheden singulært i det enkelte individ.

Offentlighed og demokrati

Jürgen Habermas er en af de filosoffer, der især kendt for sit arbejde med den borgerlige offentlighed. Habermas var elev af Theodor W. Adorno og anses for at være den sidste store repræsentant for Frankfurterskolen og dens kritiske teori.

Han har udviklet et teoretisk system rettet mod undersøgelsen af argumentation, frigørelse og rationel-kritisk kommunikation inden for moderne liberale institutioner og i muligheder for at kommunikere og forfølge rationelle interesser.

En af Habermas´ pointer er, at demokratiet ikke kan udvikle sig som deltagelsesform, medmindre der foregår en levende offentlig debat. Den danske teolog, Hal Koch er i samme tradition, når han hævder, at demokratiet udvikles gennem samtalen.

Den offentlige debat

Den offentlige debat foregår typisk gennem medierne, som bl.a. gennem meningsmålinger søger at indkredse den offentlige mening. Medierne er imidlertid en del af det etablerede kommunikationssystem og indgår derfor ofte i debatten på politikernes betingelser.

Se også

  • Øvrighed
  • Myndighed (institution)
  • Autoritet

Referencer

  1. Filosofiske kugler (2001)
  2. Hvad er demokrati? (1946)
  3. "Betænkning om medierne i demokratiet". Arkiveret fra originalen 16. april 2007. Hentet 19. januar 2011.
  • Betænkning om medierne i demokratiet Arkiveret 16. april 2007 hos Wayback Machine

Litteratur

  • Joachim Wrang (red): Filosofiske kugler- en grundbog i politisk filosofi, Århus 2001, ISBN 87-7955-020-7
  • Hal Koch: Hvad er demokrati?, 1946, ISBN 9788700058033

wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer

Udgivelsesdato: September 27, 2024, 23:10 pm
De fleste læses
  • Kan 10, 2025

    Præsumptionsansvar

  • Kan 08, 2025

    Proterozoikum

  • Kan 13, 2025

    Protactinium

  • Kan 09, 2025

    Protoindoeuropæisk

  • Kan 18, 2025

    Protogermansk

Daglige
  • Søren Pilmark

  • Skuespiller

  • Tidsrejsen (julekalender)

  • Søren Pilmark

  • Gazakrigen 2023-nu

  • Trumps ønske om at erhverve Grønland

  • JJ (sanger)

  • Danmark i Eurovision Song Contest

  • Kartoffelsagen

  • Natly

NiNa.Az - Studio

  • Wikipedia

Tilmelding af nyhedsbrev

Ved at abonnere på vores mailingliste vil du altid modtage de seneste nyheder fra os.
Kom i kontakt
Kontakt os
DMCA Sitemap Feeds
© 2019 nina.az - Alle rettigheder forbeholdes.
Ophavsret: Dadaş Mammedov
Top