Azərbaycanca AzərbaycancaБеларускі БеларускіDansk DanskDeutsch DeutschEspañola EspañolaFrançais FrançaisIndonesia IndonesiaItaliana Italiana日本語 日本語Қазақ ҚазақLietuvos LietuvosNederlands NederlandsPortuguês PortuguêsРусский Русскийසිංහල සිංහලแบบไทย แบบไทยTürkçe TürkçeУкраїнська Українська中國人 中國人United State United StateAfrikaans Afrikaans
Support
www.wp1.da-dk.nina.az
  • Wikipedia

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel hvilket er et problem Du kan hjælpe ved at angive troværdige

Logisk positivisme

Logisk positivisme
www.wp1.da-dk.nina.azhttps://www.wp1.da-dk.nina.az
image Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Logisk positivisme (senere betegnet nypositivisme eller logisk empirisme) er en filosofisk retning udviklet i 1920'erne af Wienerkredsen, der bl.a. bestod af Moritz Schlick (1882-1936), Rudolf Carnap (1891-1970) og Otto Neurath (1882-1945). Den logiske positivisme mener at filosofien skal stræbe efter den samme stringens som videnskab, hvorved bl.a. teologi og metafysik udelukkes fra logiske ræsonnementer. Den logiske sandhed af en sætning skal i sidste ende baseres på dens overensstemmelse med den fysiske verden. Alle argumenter skal baseres på reglerne for logisk deduktion kombineret med observerbare fakta.

For at forstå den logiske positivisme er det nødvendigt at sammenligne dens metodeidealer med andre metodeidealer, jf. videnskabelig metode. Mange logiske positivister opgav denne teori til fordel for andre teorier, fx Ludwig Wittgenstein.

Grundlæggende postulater

Det mest karakteristiske postulat i logisk positivisme er at en sætning kun er meningsfuld hvis den er verificérbar, og at sætninger kun kan verificeres på to måder: empirisk, inklusive videnskabelige teorier, der verificeres ved eksperimenter og evidens; samt , sætninger der er sande eller falske pr. definition, og dermed også er meningsfulde. Alt andet, inklusive etik og æstetik, er ikke i bogstavelig forstand meningsfulde, og hører dermed til "metafysik". En betydelig konklusion er derfor at seriøs filosofi ikke bør beskæftige sig med metafysik. Det har imidlertid været erkendt, at den logiske positivisme selv er et udtryk for en metafysisk teori.

Fremtrædende logiske positivister

Rudolf Carnap, Alfred Jules Ayer samt den tidlige Ludwig Wittgenstein er eksempler på logiske positivister, ligesom danskeren Jørgen Jørgensen var en fremtrædende repræsentant.

Se også

  • Behavioralisme

Noter

  1. Se også Positivisme (litteratur)

Eksterne henvisninger

  • Faye, Jan (2007). Niels Bohr and the Vienna Circle.
  • Hjørland, Birger og Nicolaisen, Jeppe (eds.). The epistemological lifeboat. Positivism (Webside ikke længere tilgængelig)


imageSpire
Denne filosofiartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer

Udgivelsesdato: Januar 17, 2025, 17:34 pm
De fleste læses
  • Kan 16, 2025

    Grundsovs

  • Kan 08, 2025

    Grundtal (flertydig)

  • Kan 11, 2025

    Glødepære

  • Kan 12, 2025

    Glæde

  • Kan 11, 2025

    Gloppen

Daglige
  • Svend Gønge

  • Tidsrejsen (julekalender)

  • Emanuel Andreas Lundbye

  • Bodilprisen

  • JJ (sanger)

  • Wasted Love (JJ-sang)

  • Danmark i Eurovision Song Contest

  • E-metanol

  • Kurdistans Arbejderparti

  • Pave Leo 14.

NiNa.Az - Studio

  • Wikipedia

Tilmelding af nyhedsbrev

Ved at abonnere på vores mailingliste vil du altid modtage de seneste nyheder fra os.
Kom i kontakt
Kontakt os
DMCA Sitemap Feeds
© 2019 nina.az - Alle rettigheder forbeholdes.
Ophavsret: Dadaş Mammedov
Top