Kong Frederik 8.

For alternative betydninger, se Frederik 8. (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Frederik 8.)

Frederik 8. (født Christian Frederik Vilhelm Carl 3. juni 1843 i Det Gule Palæ, København, død 14. maj 1912 i Hamborg) var konge af Danmark fra 1906 til 1912.

Frederik 8.
Valgsprog: Herren er min Hjælper
Kong Frederik 8. i 1909
Konge af Danmark (mere..)
Regerede	29. januar 1906 – 14. maj 1912 (6 år og 106 dage)
Forgænger	Christian 9.
Konseils-præsidenter	Se liste J.C. Christensen Niels Neergaard Ludvig Holstein-Ledreborg Carl Theodor Zahle Klaus Berntsen
Efterfølger	Christian 10.
Ægtefælle	Lovisa af Sverige (g. 1869)
Børn	Christian 10., Konge af Danmark Haakon 7., Konge af Norge Prinsesse Louise af Schaumburg-Lippe Prins Harald af Danmark Prinsesse Ingeborg af Sverige Prinsesse Thyra af Danmark Prins Gustav af Danmark Prinsesse Dagmar
Fulde navn	Christian Frederik Vilhelm Carl
Hus	Huset Glücksborg
Far	Christian 9. af Danmark
Mor	Louise af Hessen-Kassel
Født	3. juni 1843(1843-06-03) Det Gule Palæ, København
Død	14. maj 1912 (68 år) Hamborg, Tyskland
Hvilested	1912 Roskilde Domkirke
Religion	Lutheransk
v d r

Ridder af Elefantordenen 1861

Han var det ældste barn af Christian 9. og Louise af Hessen-Kassel og anden danske konge af den glücksburgske (lyksborgske) slægt. Hans valgsprog var Herren er min Hjælper.

Frederik var kronprins i 43 år og forberedte sig med omhu til kongegerningen. Under sin fars lange regeringstid var han dog stort set udelukket fra indflydelse og politisk magt. Efter sin fars død i 1906 besteg han tronen i den høje alder af 62 år. Han var liberal af indstilling og var i modsætning til faderen tilhænger af systemskiftet i 1901, hvor parlamentarismen blev indført i Danmark. På grund af hans sene tronbestigelse kom Frederik 8.'s regeringstid dog kun til at vare seks år, hvor han tillige var plaget af dårligt helbred.

Biografi

Fødsel og familie

Frederiks fødested: Det Gule Palæ i København, fotograferet i 2006.

Prins Frederik blev født den 3. juni 1843(1843-06-03) i sine forældres bolig i Det Gule Palæ i Amaliegade ved siden af Amalienborg i København. Han var det første barn der blev født i ægteskabet mellem den daværende prins Christian af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (den senere Christian 9. af Danmark) og hans hustru, prinsesse Louise af Hessen. Han blev døbt den 22. juni i Det Gule Palæ med navnene Christian Frederik Vilhelm Carl og var til daglig kendt under navnet Frederik. I familien var han livet igennem kendt som Fredy.

Da prins Frederik blev født, var hans far stadig kun prins af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, en yngre søn fra en fjern og forholdsvis ubetydelig sidegren til det danske kongehus, der nedstammede fra Christian 3.. Familiens status ændredes i 1853, da hans far ved udsigten til den oldenborgske slægts snarlige uddøen blev gjort til arving til den danske trone. Familiens anseelse steg herefter betydeligt, og Frederik fik ved faderens udnævnelse til tronfølger titel af prins til Danmark.

Frederik med sine forældre og søskende i 1862: (bagest fra venstre) Frederik, Christian, Vilhelm; (forrest fra venstre) Dagmar, Valdemar, Louise, Thyra, Alexandra.

Prins Frederik havde fem yngre søskende: prinsesse Alexandra (der blev gift med Edvard 7. af Storbritannien), prins Vilhelm (der blev konge af Grækenland som Georg 1.), prinsesse Dagmar (der som Maria Fjodorovna blev gift med Alexander 3. af Rusland), prinsesse Thyra (der blev gift med Ernst August, Hertug af Cumberland og tronprætendent til Kongeriget Hannover) og prins Valdemar.

Opvækst og uddannelse

Kronprins Frederik

Frederik voksede op i Det Gule Palæ ved siden af Amalienborg, og efter at faderen var blevet dansk tronarving havde familien også adgang til Bernstorff Slot i Gentofte.

Efter at han en kort tid havde gået i Mariboes Skole i Store Kongensgade, fortsatte han sin undervisning i hjemmet under Professor L. V. Petersens ledelse, samtidig med at han deltog i Landkadetakademiets praktiske øvelser. Han blev konfirmeret sammen med sin søster Prinsesse Alexandra den 19. oktober 1860 i Christiansborg Slotskirke. Efter konfirmationen blev han udnævnt til sekondløjtnant à la suite i infanteriet og startede på en omfattende militær uddannelse.

Kronprins Frederik i Oxford.
Foto: Lewis Caroll (1863)

I 1863 studerede han statsvidenskab i Oxford og interesserede sig i øvrigt for videnskab, kunst og kultur. Men da hans far samme år blev konge som Christian 9., og Frederik blev kronprins, blev han hjemkaldt fra England og fik som tronfølger plads i statsrådet. Under Anden Slesvigske Krig i 1864 var han ansat i generalløjtnant Cai Hegermann-Lindencrones stab. Han foretog adskillige rejser bl.a. til London, Paris, Berlin, Stockholm, Færøerne og Island.

Ægteskab

Kronprins Frederik og Prinsesse Louise af Sverige.

Dronning Louise ønskede sin ældste søn gift lige så godt som sine to døtre, Alexandra og Dagmar. På dette tidspunkt havde Dronning Victoria af Storbritannien to endnu ugifte døtre, Prinsesse Helena og Prinsesse Louise, og Dronning Louise planlagde at få Frederik til at gifte sig med en af dem. Under sit ophold i England fattede Prins Frederik rent faktisk interesse for Prinsesse Helena. Han bejlede til hende, og selvom Prinsesse Helena gengældte hans følelser, blev forbindelsen dog ikke til noget, da Dronning Victoria modsatte sig. Dronning Victoria ønskede ikke, at flere af hendes døtre skulle gifte sig med udenlandske tronarvinger, da dette ville tvinge dem til at bo i udlandet. I stedet foretrak hun tyske prinser som , der kunne etablere deres hjem med hendes døtre i England. Derudover havde Victoria altid været pro-tysk og endnu en britisk-dansk ægteskabsalliance (efter at Frederiks søster, Alexandra, havde giftet sig med Victorias ældste søn Edward), ville ikke have været i tråd med hendes tyske interesser.

Efter dette mislykkede ægteskabsforsøg vendte opmærksomheden sig i stedet mod Prinsesse Lovisa af Sverige og Norge, der var det eneste barn af Kong Karl 15. og Dronning Louise af Sverige og Norge. Denne ægteskabsforbindelse blev anset for at være ønskelig af flere grunde. Tidens udprægede skandinavisme i de nordiske lande gjorde en ægteskabsforbindelse mellem de to kongehuse populær; men på trods heraf var forholdet mellem det danske og det svensk-norske kongehus anspændt. Ved den barnløse Frederik 7.'s død, havde der været kraftig stemning i Danmark for at udnævne Karl 15. eller hans broder Prins Oscar til dansk konge i stedet for Christian 9., der blev mistænkt for at være tyskvenlig. Samtidig var der skuffelse i Danmark, over at Sverige-Norge ikke havde støttet Danmark mod Preussen og Østrig under den Anden Slesvigske Krig i 1864. Derfor begyndte både Danmark og Sverige-Norge at diskutere en symbolsk forsoning mellem de to lande ved at arrangere et ægteskab mellem Prinsesse Lovisa og Kronprins Frederik. Alligevel havde den danske kongefamilie visse reservationer imod alliancen. Louise var ikke nogen skønhed, og hendes fremtidige svigermor, dronning Louise, frygtede, at hendes personlighed ikke passede i den danske kongefamilie. Familien vidste dog, at ægteskabet med den svenske prinsesse ville være populært, og efter krigen i 1864 ville være at foretrække frem for et ægteskab med en tysk prinsesse, hvilket ville have været det mest sandsynlige alternativ. Desuden var Prinsesse Lovisa rig i modsætning til den danske kongefamilie. I juli 1868 blev kronprins Frederik som 25-årig forlovet med den 17-årige prinsesse Louise, og parret blev gift den 28. juli 1869 i slotskirken på Stockholms Slot.

Charlottenlund Slot i 1890'erne.

Den 10. august 1869 gjorde parrets deres indtog i København, hvor de fik en varm modtagelse. Kronprinsparret fik bolig i Frederik VIII's Palæ på Amalienborg og overtog Charlottenlund Slot nord for København som sommerbolig. Her blev flere af deres børn født, og Frederik 8. havde her et fristed langt væk fra hoflivet på Amalienborg. Frederik og Lovisa fik otte børn: prins Christian (den senere kong Christian 10.), prins Carl (den senere kong Haakon 7. af Norge), prinsesse Louise, prins Harald, prinsesse Ingeborg, prinsesse Thyra, prins Gustav og prinsesse Dagmar. Grundet de mange børn blev Charlottenlund slot ombygget for at kunne rumme den store familie, og 1880-81 blev slottet udvidet med en kuppelbygning oven på den gamle fronton og to symmetriske tilbygninger i hver side.

Årene som tronfølger

Karikatur i Vanity Fair fra 1895 af The Crown Prince of Denmark.

Frederik var kronprins i 43 år og brugte tiden til at forberede sig med omhu til kongegerningen. Selv om han som tronfølger havde sæde i Statsrådet, var han under sin fars lange regeringstid dog stort set udelukket fra indflydelse og politisk magt.

Regeringstid

Christian 9. døde den 29. januar 1906, og Frederik efterfulgte ham som konge. Han blev udråbt til konge af konseilspræsident I.C. Christensen fra balkonen på Christian VII's Palæ på Amalienborg under navnet Frederik 8. Han fik kun seks år på tronen, før han døde under uafklarede omstændigheder i Tyskland.

Død

I de sidste år var Kongens helbred svækket af en hjertesygdom, og under et ophold i Hamborg blev Frederik 8. fundet død om aftenen den 14. maj 1912 efter en uledsaget udflugt i byen. Da man om morgenen ikke fandt ham på hans værelse, startede man en diskret eftersøgning, og man fandt ud af, at liget af en velklædt ukendt herre var blevet indleveret på byens lidt før midnat. Da man fik adgang dertil, viste lig nr. 133 sig at være kongen. Han blev transporteret tilbage til hotellet, og man udsendte en meddelelse om, at kongen var død under en aftentur i byen. I mange år gik der hårdnakkede rygter om, at kongen i virkeligheden skulle være død på et bordel. Kongens høje alder og ringe helbred, samt det faktum, at kongen døde blot et kvarter efter at have forladt sit hotel giver imidlertid al grund til at antage, at disse var uden hold i virkeligheden.

Efter et castrum doloris i Christiansborg Slotskirke blev han gravsat i Roskilde Domkirke i Glücksborgernes Kapel. Han blev fulgt som konge af sin ældste søn Christian, der besteg tronen som kong Christian 10.

Personlige interesser

Han var frimurer og var 1871-1912 formand (højeste styrer) for Den Danske Frimurerorden.

Titler, prædikater og æresbevisninger

Våbenskjold

Monogram

Fuld officiel titel

Af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg.

Titler og prædikater fra fødsel til død

• 1843-1853: Hans Durchlauchtighed Prins Frederik til Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
• 1853-1858: Hans Højhed Prins Frederik til Danmark
• 1858-1863: Hans Kongelige Højhed Prins Frederik til Danmark
• 1863-1906: Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik til Danmark
• 1906-1912: Hans Majestæt Kong Frederik VIII til Danmark

Æresbevisninger

Danske dekorationer

•  Danmark: Ridder af Elefantordenen (R.E.) (1861)
•  Danmark: Dannebrogordenens Hæderstegn (D.Ht.) (1861)
•  Danmark: Storkommandør af Dannebrogordenen (S.Kmd.) (1869)

Udenlandske dekorationer

• Anhaltske hertugdømmer: Storkors af (1863)
•  Baden: Ridder af (1881)
•  Baden: Ridder af (1881)
•  Kongeriget Bayern: Ridder af
•  Belgien: Storkordon af
•  Bulgarien: Ridder af
•  Bulgarien: Storkors af
•  Norge: Storkors med kæde af Sankt Olavs Orden (No.St.O.1.*) (1862)
•  Storbritannien: Ridder af Hosebåndsordenen (1896)
•  Sverige: Ridder af Serafimerordenen (1862)
•  Østrig-Ungarn: Storkors af (1873)

Børn

Navn	Født	Død	Bemærkninger
Med Louise af Sverige-Norge
Christian 10.	26. september 1870	20. april 1947	Konge af Danmark 1912–1947 og Island 1914–1918 Gift 26. april 1898 med Hertuginde Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin
Carl (Haakon 7.)	3. august 1872	21. september 1957	Konge af Norge 1905–1957 Gift 22. juli 1896 med Prinsesse Maud af Storbritannien
Louise	17. februar 1875	4. april 1906	Gift 5. maj 1896 med Prins Frederik af Schaumburg-Lippe
Harald	8. oktober 1876	30. marts 1949	Gift 28. april 1909 med Prinsesse Helena af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
Ingeborg	2. august 1878	12. marts 1958	Gift 27. august 1897 med Prins Carl af Sverige
Thyra	14. marts 1880	2. november 1945
Gustav	4. marts 1887	5. oktober 1944
Dagmar	23. maj 1890	11. oktober 1961	Gift 23. november 1923 med Hofjægermester

Anetavle

Frederik VIII's anetavle

16. Karl Anton August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck               8. Frederik Karl Ludvig af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck                       17.               4. Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg                             18.               9.                       19.               2. Christian 9. af Danmark                                   20. Frederik 2. af Hessen-Kassel               10. Carl af Hessen                       21. Marie af Storbritannien               5. Louise Karoline af Hessen-Kassel                             22. Frederik 5. af Danmark               11. Louise af Danmark                       23. Louise af Storbritannien               1. Frederik 8. af Danmark                                         24. Frederik 2. af Hessen-Kassel (= 20)               12. Frederik af Hessen-Kassel                       25. Marie af Storbritannien (= 21)               6. Vilhelm af Hessen-Kassel                             26.               13.                       27.               3. Louise af Hessen-Kassel                                   28. Frederik 5. af Danmark (= 22) (eller (1719-1775))               14. Arveprins Frederik af Danmark (eller Frederik von Blücher)                       29. Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel (eller )               7. Charlotte af Danmark                             30. Ludvig af Mecklenburg-Schwerin               15. Sofie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin                       31.

Noter og henvisninger

1. Hindø, Lone; Boelskifte, Else (2007). Kongelig Dåb. Fjorten generationer ved Rosenborg-døbefonten. Forlaget Hovedland. s. 887-88. ISBN 978-87-7070-014-6.
2. Thorsøe 1891, s. 327.
3. Smidt 2020.
4. Bramsen 1992, s. 260-67.
5. "Biography of Queen Alexandra". thoughtco.com. Hentet 1. december 2019.
6. "Alexandra". Amalienborg. Hentet 1. november 2019.
7. , red. (1977). Burke's Royal Families of the World (engelsk). Vol. Volume 1: Europe & Latin America. London: Burke's Peerage Ltd. s. 69-70. ISBN 0-85011-023-8. {{cite book}}: |volume= har ekstra tekst (hjælp)
8. Charlottenlund – omkring Jægersborg Allé fra Femvejen til Øresund, af Niels Ulrik Kampmann Hansen og Flemming Noes-Rasmussen, Gentofte Lokalhistoriske Forening 2022. ISBN 9788792085115
9. Bramsen 1992, s. 270.
10. statsbiblioteket.dk - Mediestream/Aarhuus Stifts-Tidende 17. maj 1912 Her kan læses om kongens død, bl.a. fra Hamborg-avisernes detaljerede beretninger.
11. Rytterkongen – Et portræt af Christian 10. af Knud J. V. Jespersen, Gyldendal 2007. ISBN 978-87-02-04135-4
12. Frederik 8. på gravsted.dk
13. "Denmark". Titles of European hereditary rulers (engelsk). Arkiveret fra originalen 10. februar 2020. Hentet 20. januar 2021.
14. Bille-Hansen, A. C.; Holck, Harald, red. (1906) [1st pub.:1801]. Statshaandbog for Kongeriget Danmark for Aaret 1906 (PDF). Kongelig Dansk Hof- og Statskalender. København: J.H. Schultz A.-S. Universitetsbogtrykkeri. s. 3, 6. Hentet 20. januar 2021.
15. Hof- und Staats-Handbuch des Herzogtum Anhalt (1867) "Herzoglicher Haus-orden Albrecht des Bären" p. 18 Arkiveret 31. juli 2020 hos Wayback Machine
16. Hof- und Staats-Handbuch des Großherzogtum Baden (1896), "Großherzogliche Orden" pp. 62 Arkiveret 4. august 2020 hos Wayback Machine, 76 Arkiveret 30. november 2020 hos Wayback Machine
17. Norges Statskalender (norsk), 1890, s. 593-594, hentet 2018-01-06 – via runeberg.org
18. "A Szent István Rend tagjai" (ungarsk). Arkiveret fra originalen 22. december 2010.

Litteratur

• Aronson, Theo (2014). A family of kings : the descendants of Christian IX of Denmark (engelsk). London: Thistle Publishing. ISBN 9781910198124.
• Beéche, Arturo E.; Hall, Coryne (2014). APAPA : King Christian IX of Denmark and His Descendants (engelsk). , Californien: Eurohistory. ISBN 9780985460341.
• Bramsen, Bo (2002). Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt (3. udgave). København: Forum. ISBN 87-553-3230-7.
• Chaffanjon, Arnaud (1980). Histoires de familles royales : Victoria d'Angleterre - Christian IX de Danemark et leurs descendances de 1840 à nos jours (fransk). Paris: Ramsay. ISBN 2859561846.
• Fabricius Møller, Jes (2013). Dynastiet Glücksborg, en Danmarkshistorie. København: Gads Forlag. ISBN 9788712048411.
• Lerche, Anna; Mandal, Marcus (2003). En Kongelig Familie : historien om Christian 9. og hans europæiske efterslægt. København: Aschehoug. ISBN 8715106845.
• (2003). Prinsessen og det hele kongerige. Christian IX og det glücksborgske kongehus. København: Gad. ISBN 871-20-4051-7.
• Scocozza, Benito (1997). Politikens bog om danske monarker. København: Politikens Forlag. s. 190-91. ISBN 87-567-5772-7.
• Smidt, Poul (2020). Fredy : klemt kronprins - glemt konge : en biografi om Frederik 8. København: . ISBN 87-022-5727-0.
• Thorsøe, Alexander (1891). "Frederik, Kronprins". I Bricka, Carl Frederik (red.). Dansk Biografisk Lexikon, tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537-1814. Vol. V. (1. udgave). København: Gyldendal. s. 327-328.
• Van der Kiste, John (1996). Northern crowns : the kings of modern Scandinavia (engelsk). Stroud, Gloucestershire: Sutton Publishing. ISBN 0750911387.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: Frederik 8.

• Kongerækken på Kongehusets hjemmeside Arkiveret 4. april 2019 hos Wayback Machine
• Frederik 8. på Amalienborgmuseets hjemmeside Arkiveret 24. februar 2020 hos Wayback Machine
• Søren Sørensen har skrevet sin version af verdenshistorien, hvorfra dele af denne artikel stammer.

Se også

• Danmarks historie (1901-1945)
• Kongerækken
• Kong Frederik VIII besøger Island film fra 1907

Frederik 8. Huset Glücksborg Sidelinje af Huset Oldenburg Født: 3. juni 1843 Død: 14. maj 1912
Titler som regent
Foregående: Christian 9.	Konge til Danmark 1906 – 1912	Efterfølgende: Christian 10.