Kolera

Kolera er en smitsom mave-tarm-sygdom, som inden for få dage kan give voldsom diarré, hvorved man kan miste op til 24 liter væske i døgnet.

Kolera Klassifikation
Information
Navn	Kolera
Medicinsk fagområde	akutmedicin, infektionsmedicin
SKS	DA00
ICD-10	A00
ICD-9	001
OMIM	166600
DiseasesDB	29089
MedlinePlus	000303
ICD-9-CM	001.0, 001, 001.9
Patientplus	cholera-pro
MeSH	D002771
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]
v d r

Koleraens nuværende udbredelse i verden.
Kortet er fra 2004, senere har Yemen i 2017 udbrud af kolera under borgerkrigen.

Sygdommen skyldes smitte af Vibrio cholerae, der er en vandbåren bakterie, som inficerer cellerne i tarmvæggen, sådan at disse udskiller væske og elektrolytter. Den tyske læge Robert Koch er kendt for sit arbejde, som i 1883 ledte til opdagelsen af Vibrio cholera. Ved studier af flere patienters tarme fandt han tarmene rødlige, og ved nærmere studier af udsnit af tarmene under mikroskop kunne han konkludere, at sygdommen var fremkaldt af bakterien.

Etymologi

Kolera er ligesom "kulret" og "kuller" afledt af græsk chole (= galde) eller sat i forbindelse med cholades (= indvolde) eller cholēdra (= rendesten).

Behandling

Patient med kolera gives væske.

Le Choléra, magasinforside fra 1912.

Eneste behandling er at give rigeligt med væske iblandet salt og sukker. På trods af denne nemme behandling dør der ca. 120.000 om året af kolera. Koleraepidemier forekommer typisk i Indien og Sydamerika, og i områder med dårlig sanitering.

Vaccination

Uddybende artikel: Koleravaccine

Der forefindes vaccine mod kolera. I dag anvendes en vaccine bestående af dræbte kolerabakterier og et genmodificeret koleratoxin (kolera-gift), der indtages oralt.

Historie

Hippokrates og Galen beskrev en sygdom med udtørrende diaré, som meget vel kan have været kolera. En koleralignende sygdom ser også ud til at have være kendt ved Ganges siden antikken. Marcus Cornelius Fronto, der var lærer for kejser Marcus Aurelius (120-181), skrev til sin elev: "Så hårdt blev jeg rammet af kolera, at jeg tabte stemmen, begyndte at gispe og havde svært ved at trække vejret. Til sidst svigtede også mine blodårer, og uden puls kunne jeg knapt holde mig ved bevidsthed...Ikke før om aftenen fik jeg nogle krummer, dynket i vin, i mig. Min stemme genvandt jeg først efter tre dage...Nu er jeg, ved de hjælpende guder, rask og frisk." Kolera som epidemi blev beskrevet i 1563 af Garcia del Huerto, en portugisisk læge i Goa.

Den engelske læge John Snow fik ikke overbevist andre læger om, at kolera skyldtes forurenet drikkevand, før en mor vaskede sit spædbarns ble i en brønd i Soho i august 1854, og derved startede en epidemi, der tog livet af 616 mennesker. Dr. Snow delte ikke samtidens overbevisning om, at kolera skyldtes dårlig luft. Efter omhyggelige undersøgelser kunne han spore udbruddet i Soho tilbage til en vandpumpe i Broad (nu Broadwick) Street som smittekilde. Dr. Snow fik fjernet pumpens håndtag, og straks aftog epidemien.

Den tredje koleraepidemi i Europa, og den sidste der ramte Danmark, varede fra 1848 til 1861. Kolera optrådte for første gang i Danmark i 1848, hvor ganske få blev smittet i Dragør, så nogen epidemi var der ikke tale om. Den første større epidemi udbrød i 1850 i Bandholm på Lolland, hvor Peter Ludvig Panum havde ansvaret for at holde epidemien nede. Der blev konstateret 28 tilfælde, hvoraf 15 døde.

Som følge af dårlige hygiejniske forhold opstod atter en epidemi i 1853, hvor København blev ramt af et større udbrud. Koleraepidemien i København kostede ca. 5.000 menneskeliv, og spredte sig endvidere fra hovedstaden til en række byer i provinsen, hvor der også konstateredes adskillige dødsfald.

Siden 1923 har der ikke været flere epidemier i Europa.

Se også

• Mikrobiom
• Koleraudbruddet i Zimbabwe 2008-2009
• Koleraepidemien i Haiti 2010

Henvisninger

1. Røde Kors slår alarm: 600.000 ventes at blive smittet med frygtet sygdom i Yemen (BT, 23-07-2017, hentet 23-07-2017)
2. kuller,2 — Den Danske Ordbog
3. kolera — Den Danske Ordbog
4. NCBI - WWW Error Blocked Diagnostic
5. Netdoktor.dk om kolera
6. Statens Seruminsititut - Koleravaccine
7. WHO | Global epidemics and impact of cholera
8. Vibeke Roggen m.fl.: Antikkens kultur (s. 117), forlaget Aschehoug, ISBN 978-82-03-33743-7
9. Vibrio cholerae
10. John Snow and the Broad Street Pump: On the Trail of an Epidemic
11. BBC - History - Historic Figures: John Snow (1813 - 1858)
12. Koleraen i Danmark

Eksternt link

• Portrætter af verdens 12 farligste bakterier

Wikimedia Commons har medier relateret til: Kolera