Humayun dvs den lykkelige egl Nazir ud din 6 marts 1508 22 februar 1556 var indisk stormogul 1530 1539 og 1555 1556 Huma

Humayun (dvs. den lykkelige), (egl. Nazir-ud-din) (6. marts 1508 – 22. februar 1556) var indisk stormogul 1530-1539 og 1555-1556.

Humayun, der var stormogulen Baburs ældste søn, overtog regeringen efter dennes død. Han omtales som intellektuelt interesseret, men politisk uerfaren og desuden narkoman, samt svag over for sine brødre. I løbet af sin regering måtte han dels kæmpe mod afghanske nabofyrster der søgte at fordrive mogulerne fra Nordindien, dels imod sine oprørske brødre som gang faldt ham i ryggen. 1539 blev han fordrevet af fyrsten som overtog hele riget, mens han selv flygtede til Persien (Iran).

I sine eksilår måtte Humayun atter kæmpe imod sine brødre, som det dog lykkedes ham at nedkæmpe, hvorefter hans politiske stilling styrkedes. Da afghanernes herredømme i Nordindien blev svækket af indre strid, generobrede han 1555 området og blev atter stormogul. Han døde allerede året efter ved et ulykkestilfælde, men sønnen Akbar sikrede mogulernes herredømme.

Litteratur

Rudi Thomsen: Stormogulernes Indien, København 1989

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Humayun

Foregående:		Efterfølgende:
Babur		Akbar