Azərbaycanca AzərbaycancaБеларускі БеларускіDansk DanskDeutsch DeutschEspañola EspañolaFrançais FrançaisIndonesia IndonesiaItaliana Italiana日本語 日本語Қазақ ҚазақLietuvos LietuvosNederlands NederlandsPortuguês PortuguêsРусский Русскийසිංහල සිංහලแบบไทย แบบไทยTürkçe TürkçeУкраїнська Українська中國人 中國人United State United StateAfrikaans Afrikaans
Support
www.wp1.da-dk.nina.az
  • Wikipedia

For den næste udgave af Eurovision Song Contest se Eurovision Song Contest 2025 Eurovision Song Contest Concours Eurovis

Eurovision Song Contest

Eurovision Song Contest
www.wp1.da-dk.nina.azhttps://www.wp1.da-dk.nina.az
imageFor den næste udgave af Eurovision Song Contest, se: Eurovision Song Contest 2025

Eurovision Song Contest, Concours Eurovision de la Chanson (fransk) eller Det Europæiske Melodi Grand Prix, som det også kaldes på dansk, er en årlig international musikbegivenhed, der har fundet sted siden 1956, og som arrangeres af sammenslutningen af europæiske tv-selskaber European Broadcasting Union (EBU). Konkurrencen var baseret på den eksisterende (Festival della canzone italiana), der blev afholdt i Italien siden 1951. Deltagerlandene stiller med hver deres sang, som i finalen konkurrerer om førstepladsen. Afstemningen foregår ved, at hvert deltagerland uddeler points til de sange, som i det pågældende land findes bedst. Oprindeligt blev disse points uddelt af nationale juryer, men fra slutningen af 90'erne har seerafstemninger (televote) været anvendt i de fleste lande. Fra og med 2009 har hvert lands points i finalen bestået af en 50/50-kombination af hhv. stemmer fra tv-seerne og stemmer fra en national jury. Dette blev udvidet til også at gælde semifinalerne fra 2010. Sangen med det højeste antal samlede points udråbes som vinder af konkurrencen, og vindernationen har derefter ret til at afholde næste års show, som normalt finder sted i maj.

Eurovision Song Contest
Information
GenreMelodigrandprix
SprogEngelsk og fransk
Produktion
ProduktionsselskabEuropean Broadcasting Union
Udsendt
Først sendt1956
Sidst sendt2024
Musik
Komponist bag
kendingsmelodi
Indledningen af Marc-Antoine Charpentiers "Te Deum"
Links
Officiel hjemmeside
image
Eksempel på det show, der opføres under Eurovision Song Contest (her fra ESC 2012 i Baku).

Til og med 2003 udgjordes arrangementet kun af selve finalen. Fra 2004 tilføjedes endvidere en semifinale, og siden 2008 har showet bestået af to semifinaler og en finale, som afholdes på tre forskellige dage i den samme uge. De ti sange fra hver semifinale med det højeste antal stemmer går videre til den afgørende finale. Storbritannien, Italien, Spanien, Tyskland og Frankrig er dog automatisk sikret en plads i finalen hvert år, da de er de lande, der betaler mest til EBU. Disse lande omtales ofte som de fem store lande eller på engelsk "The Big Five" (Italien var dog fraværende fra ESC til og med 2011, hvorfor de øvrige fire lande blev omtalt som "The Big Four"). Også værtslandet, der normalt også er sidste års vindernation, er automatisk sikret en plads i finalen.

I 2005 afholdtes showet Congratulations i Forum, København, der kårede den bedste ESC-deltager i de første 50 år af dets historie. Vinder blev Waterloo med Abba fra Sverige (1974).

EBUs supervisor har siden 1. januar 2011 været nordmanden Jon Ola Sand. Efter 10 år som supervisor, blev det i januar 2020 meddelt, at den svenske forfatter og tv-producer ville overtage rollen.

Navnet

Showets engelske navn, Eurovision Song Contest, ofte forkortet ESC, er i dag den hyppigst anvendte betegnelse i en international sammenhæng, som det f.eks. kan ses på ESC's hjemmeside. Der er dog forskellige betegnelser for arrangementet i forskellige lande. I Nederlandene kaldes det f.eks. Eurovisie Songfestival,, i Italien Concorso Eurovisione della Canzone, mens det på fransk i dag er kendt som Concours Eurovision de la chanson, tidligere Grand-Prix Eurovision de la Chanson européenne.. I Danmark omtales showet normalt som Det Europæiske Melodi Grand Prix eller blot Melodi Grand Prix (undertiden forkortet MGP), f.eks på DR's officielle side. Denne betegnelse er strengt taget misvisende, da der er flere lande, der har deltaget, som ikke ligger i Europa, heriblandt Israel, som har deltaget siden 1973, og Marokko, der stillede op en enkelt gang i 1980. Desuden ligger deltagerlande som Georgien og Aserbajdsjan kun delvist i Europa.

Format

Arena

Eurovision Song Contest afholdtes tidligere typisk i en koncertsal, et auditorium eller lignende. Eksempelvis fandt ESC 1964 sted i Tivolis Koncertsal i København. I de senere år har man imidlertid ofte afviklet showet i større arenaer med plads til mange tilskuere, som f.eks. ESC 2010, der fandt sted i Telenor Arena ved Oslo med plads til mere end 20.000 mennesker. Fra arenaen sendes showet direkte til de involverede tv-stationer fra hvert deltagerland. Til den pågældende tv-station kommenteres showet af en eller flere kommentatorer fra arenaen.

Finalens forløb

Showet indledes med Eurovisions tema: en instrumentalversion af begyndelsen af den franske barokkomponist Marc-Antoine Charpentiers motet "Te Deum". Herefter følger gerne et kort filmklip, inden der stilles om til selve arenaen. Efter en velkomst og introduktion fra værten eller værterne på engelsk og fransk præsenteres de enkelte landes bidrag. Rækkefølgen af disse fandtes tidligere ved lodtrækning, men bestemmes nu af den tv-station, der har værtskabet. Dette sker for at gøre showet så varieret som muligt. Dog trækkes der stadig lod om værtslandets nummer. Hver sang indledes normalt med et kort videoklip (kaldet "postkort"), hvorunder kommentatorerne fra de enkelte lande typisk fortæller om den pågældende sang. Til og med 1998 blev sangene akkompagneret af et orkester, idet de enkelte bidrag hver især blev dirigeret af en dirigent fra det pågældende land. I 1999 blev orkestret dog sparet væk bl.a. pga. pladshensyn, og siden har deltagerne sunget til præindspillede instrumentalspor. Siden 2021 har det været muligt deltagerne at bruge på forhånd optagede korvokaler, men den/de primære vokaler skal stadig fremgøres live.

Efter den sidste sangs fremførelse følger afstemningsperioden (i dag ca. 15 minutter), hvor publikum kan afgive stemmer enten pr. telefon eller pr. sms. Under den efterfølgende stemmeoptælling vises et underholdende indslag, der i de senere år ofte har inkluderet dans af forskellig art. Et velkendt eksempel er pauseunderholdningen fra 1994, Riverdance, der efterfølgende opnåede stor popularitet. Før indførelsen af televote voterede juryerne under indslaget, der desuden fulgte efter den sidste fremførelse. Efter underholdningsindslaget afgiver de enkelte lande deres points, og når vinderen er fundet, fremføres vindersangen igen som afslutning på showet.

Format for semifinalerne

Konkurrencen var indtil 2003 et éndagsforetagende, som kun bestod af selve finalen. Pga. et stadigt stigende antal lande, der ønskede at deltage, tilføjedes i 2004 endvidere en semifinale. De fire store vesteuropæiske lande, Storbritannien, Spanien, Tyskland og Frankrig (og fra 2011 endvidere Italien) var dog fortsat automatisk sikret en plads i finalen, og det samme var landene med de ti højeste placeringer fra konkurrencen året før. Øvrige lande måtte først kvalificere sig gennem semifinalen, hvorfra sangene med de ti højeste antal stemmer gik videre.

I 2008 udvidede man arrangementet med to semifinaler, hvorfra de ni sange med flest publikumsstemmer fra hver gik videre. Den sidste, 10. sang blev udpeget på baggrund af points fra de enkelte landes back up-juryer, hvis stemmer ellers kun blev anvendt, hvis der i det pågældende land var problemer med seerafstemningen. Fra 2008 er kun de fire (fra 2011 fem) store og værtslandet automatisk kvalificerede til finalen. Alle andre må igennem en semifinale først. Samme model anvendtes i forbindelse med semifinalerne i ESC 2009, hvor dog stemmerne i finalen var en 50/50-kombination af jury- og televote. I 2010 blev 50/50-modellen udvidet til også at omfatte semifinalerne, således at de ti sange med flest kombinerede points gik videre. Fra 2023 er det kun seerstemmer der tæller i semifinalerne.

I modsætning til finalen udpeges de lande, der går videre fra semifinalerne, i tilfældig rækkefølge, og de enkelte landes points i semifinalerne offentliggøres først, når finalen er slut.

Deltagerlande efter debutår

År Debutant
1956 image Belgien image Frankrig image Tyskland image Luxembourg image Nederlandene image Italien image Schweiz
1957 image Østrig image Danmark image Storbritannien
1958 image Sverige
1959 image Monaco
1960 image Norge
1961 image Finland image Spanien image Jugoslavien
1964 image Portugal
1965 image Irland
1971 image Malta
1973 image Israel
1974 image Grækenland
1975 image Tyrkiet
1980 image Marokko
1981 image Cypern
1986 image Island
1993 image Bosnien-Hercegovina image Kroatien image Slovenien
1994 image Estland image Ungarn image Litauen image Polen image Rumænien image Rusland image Slovakiet
1998 image Nordmakedonien
2000 image Letland
2003 image Ukraine
2004 image Albanien image Andorra image Hviderusland image Serbien og Montenegro
2005 image Bulgarien image Moldova
2006 image Armenien
2007 image Tjekkiet image Georgien image Montenegro image Serbien
2008 image Aserbajdsjan image San Marino
2015 image Australien

Vindere af Eurovision Song Contest

image Uddybende artikel: Vindere af Eurovision Song Contest
År Land Titel Kunstner(e)
1956 image Schweiz Lys Assia
1957 image Holland
1958 image Frankrig
1959 image Holland Teddy Scholten
1960 image Frankrig Jacqueline Boyer
1961 image Luxembourg Jean-Claude Pascal
1962 image Frankrig
1963 image Danmark Dansevise Grethe & Jørgen Ingmann
1964 image Italien Gigliola Cinquetti
1965 image Luxembourg France Gall
1966 image Østrig Udo Jürgens
1967 image Storbritannien Sandie Shaw
1968 image Spanien Massiel
1969 image Spanien Salomé
image Frankrig
image Holland
image Storbritannien Lulu
1970 image Irland Dana
1971 image Monaco Séverine
1972 image Luxembourg
1973 image Luxembourg Tu te reconnaîtras Anne-Marie David
1974 image Sverige Waterloo ABBA
1975 image Holland Teach-In
1976 image Storbritannien Brotherhood of Man
1977 image Frankrig
1978 image Israel ' Izhar Cohen &
1979 image Israel Gali Atari & Milk and Honey
1980 image Irland Johnny Logan
1981 image Storbritannien Bucks Fizz
1982 image Vesttyskland Nicole
1983 image Luxembourg
1984 image Sverige Herreys
1985 image Norge Bobbysocks
1986 image Belgien Sandra Kim
1987 image Irland Johnny Logan
1988 image Schweiz Ne partez pas sans moi Céline Dion
1989 image Jugoslavien Riva
1990 image Italien Toto Cutugno
1991 image Sverige Carola
1992 image Irland Linda Martin
1993 image Irland Niamh Kavanagh
1994 image Irland Rock 'n' Roll Kids Paul Harrington & Charlie McGettigan
1995 image Norge Secret Garden
1996 image Irland Eimear Quinn
1997 image Storbritannien Katrina and the Waves
1998 image Israel Dana International
1999 image Sverige Charlotte Nilsson
2000 image Danmark Fly on the Wings of Love Brødrene Olsen
2001 image Estland Tanel Padar, Dave Benton &
2002 image Letland I Wanna Marie N
2003 image Tyrkiet Sertab Erener
2004 image Ukraine Ruslana
2005 image Grækenland Elena Paparizou
2006 image Finland Hard Rock Hallelujah Lordi
2007 image Serbien Molitva Marija Šerifović
2008 image Rusland Believe Dima Bilan
2009 image Norge Fairytale Alexander Rybak
2010 image Tyskland Satellite Lena Meyer-Landrut
2011 image Aserbajdsjan Running Scared Eldar og Nigar
2012 image Sverige Euphoria Loreen
2013 image Danmark Only Teardrops Emmelie de Forest
2014 image Østrig Rise Like a Phoenix Conchita Wurst
2015 image Sverige Heroes Måns Zelmerlöw
2016 image Ukraine 1944 Jamala
2017 image Portugal Amar pelos dois Salvador Sobral
2018 image Israel Toy Netta Barzilai
2019 image Holland Arcade Duncan Laurence
2021 image Italien Zitti e buoni Måneskin
2022 image Ukraine Stefania Kalush Orchestra
2023 image Sverige Tattoo Loreen
2024 image Schweiz The Code Nemo

Arrangementer

Dato Værtsland Værtsby Sted Vært(er) Artikel
24. maj 1956 image Schweiz Lugano Teatro Kursaal ESC 1956
3. marts 1957 image Vesttyskland Frankfurt am Main ESC 1957
12. marts 1958 image Holland Hilversum ESC 1958
11. marts 1959 image Frankrig Cannes ESC 1959
29. marts 1960 image Storbritannien London Royal Festival Hall ESC 1960
18. marts 1961 image Frankrig Cannes ESC 1961
18. marts 1962 image Luxembourg Luxembourg ESC 1962
23. marts 1963 image Storbritannien London BBC Television Centre ESC 1963
21. marts 1964 image Danmark København Tivolis Koncertsal Lotte Wæver ESC 1964
20. marts 1965 image Italien Napoli ESC 1965
5. marts 1966 image Luxembourg Luxembourg ESC 1966
8. april 1967 image Østrig Wien Wiener Hofburg ESC 1967
6. april 1968 image Storbritannien London Royal Albert Hall ESC 1968
29. marts 1969 image Spanien Madrid Teatro Real ESC 1969
21. marts 1970 image Holland Amsterdam ESC 1970
3. april 1971 image Irland Dublin Gaiety Theatre ESC 1971
25. marts 1972 image Storbritannien Edinburgh ESC 1972
7. april 1973 image Luxembourg Luxembourg ESC 1973
6. april 1974 image Storbritannien Brighton ESC 1974
22. marts 1975 image Sverige Stockholm St Eriksmässan ESC 1975
3. april 1976 image Holland Den Haag ESC 1976
7. maj 1977 image Storbritannien London ESC 1977
22. april 1978 image Frankrig Paris og ESC 1978
31. marts 1979 image Israel Jerusalem og ESC 1979
19. april 1980 image Holland Den Haag ESC 1980
4. april 1981 image Irland Dublin ESC 1981
24. april 1982 image Storbritannien Harrogate ESC 1982
23. april 1983 image Vesttyskland München ESC 1983
5. maj 1984 image Luxembourg Luxembourg ESC 1984
4. maj 1985 image Sverige Gøteborg Scandinavium Lill Lindfors ESC 1985
3. maj 1986 image Norge Bergen Grieghallen Åse Kleveland ESC 1986
9. maj 1987 image Belgien Bruxelles ESC 1987
30. april 1988 image Irland Dublin og ESC 1988
6. maj 1989 image Schweiz Lausanne og ESC 1989
5. maj 1990 image Jugoslavien Zagreb og ESC 1990
4. maj 1991 image Italien Rom Gigliola Cinquetti og Toto Cutugno ESC 1991
9. maj 1992 image Sverige Malmø Malmö Isstadion og ESC 1992
15. maj 1993 image Irland Millstreet ESC 1993
30. april 1994 image Irland Dublin og ESC 1994
13. maj 1995 image Irland Dublin ESC 1995
18. maj 1996 image Norge Oslo Oslo Spektrum Morten Harket og ESC 1996
3. maj 1997 image Irland Dublin Ronan Keating og ESC 1997
9. maj 1998 image Storbritannien Birmingham Terry Wogan og ESC 1998
29. maj 1999 image Israel Jerusalem , og ESC 1999
13. maj 2000 image Sverige Stockholm Globen og Anders Lundin ESC 2000
12. maj 2001 image Danmark København Parken Natasja Crone og Søren Pilmark ESC 2001
25. maj 2002 image Estland Tallinn Saku Suurhall og ESC 2002
24. maj 2003 image Letland Riga Skonto Arena Renars Kaupers og Marija Naumova ESC 2003
12., 15. maj 2004 image Tyrkiet Istanbul Abdi Ipekci Stadium og ESC 2004
19., 21. maj 2005 image Ukraine Kyiv Sports Palace og ESC 2005
18., 20. maj 2006 image Grækenland Athen Olympic Indoor Arena Sakis Rouvas og ESC 2006
10., 12. maj 2007 image Finland Helsinki Hartwall Areena og ESC 2007
21., 22., 24. maj 2008 image Serbien Beograd Beogradska Arena og ESC 2008
12., 14., 16. maj 2009 image Rusland Moskva Olimpiisky Indoor Arena , , Alsou og ESC 2009
25., 27., 29. maj 2010 image Norge Oslo Telenor Arena Erik Solbakken, Haddy N'jie og Nadia Hasnaoui ESC 2010
10., 12., 14. maj 2011 image Tyskland Düsseldorf Esprit Arena Anke Engelke, Judith Rakers og Stefan Raab ESC 2011
22., 24., 26. maj 2012 image Aserbajdsjan Baku Baku Crystal Hall Leyla Aliyeva, Eldar Qasımov og ESC 2012
14., 16., 18. maj 2013 image Sverige Malmø Malmö Arena Petra Mede og Eric Saade ESC 2013
6., 8., 10. maj 2014 image Danmark København B&W Hallerne Nikolaj Koppel, Lise Rønne og Pilou Asbæk ESC 2014
19., 21., 23. maj 2015 image Østrig Wien Wiener Stadthalle Mirjam Weichselbraun, Alice Tumler, og Conchita Wurst ESC 2015
10., 12., 14. maj 2016 image Sverige Stockholm Ericsson Globe Måns Zelmerlöw og Petra Mede ESC 2016
9., 11., 13. maj 2017 image Ukraine Kyiv International Exhibition Centre , og ESC 2017
8., 10., 12. maj 2018 image Portugal Lissabon MEO Arena Filomena Cautela, Silvia Alberto, Daniela Ruah og Catarina Furtado ESC 2018
14., 16., 18. maj 2019 image Israel Tel Aviv Expo Tel Aviv Erez Tal, Bar Refaeli, Assi Azar og Lucy Ayoub ESC 2019
12., 14., 16. maj 2020 image Holland Rotterdam Rotterdam Ahoy Edsilia Rombley, Chantal Janzen, Jan Smit ESC 2020
18., 20., 22. maj 2021 image Holland Rotterdam Rotterdam Ahoy Edsilia Rombley, Chantal Janzen, Jan Smit og Nikkie de Jager ESC 2021
10., 12., 14. maj 2022 image Italien Torino Pala Alpitour Laura Pausini, Alessandro Cattelan og Mika ESC 2022
9., 11., 13. maj 2023 image Storbritannien Liverpool Liverpool Arena Alesha Dixon, Hannah Waddingham, Julia Sanina og Graham Norton ESC 2023
7., 9., 11. maj 2024 image Sverige Malmø Malmö Arena Petra Mede og Malin Åkerman ESC 2024
13., 15., 17. maj 2025 image Schweiz Basel St. Jakobshalle Hazel Brugger, Michelle Hunziker og Sandra Studer ESC 2025
image
image
Lugano
image
Frankfurt
image
Hilversum
image
Cannes
image
London
image
Luxembourg
image
Napoli
image
Wien
image
Madrid
image
Amsterdam
image
Dublin
image
Edinburgh
image
Brighton
image
Stockholm
image
Haag
image
Paris
image
Jerusalem
image
Harrogate
image
München
image
Gøteborg
image
Bergen
image
Bruxelles
image
Lausanne
image
Zagreb
image
Rom
image
Malmø
image
København
image
Millstreet
image
Oslo
image
Birmingham
image
Talinn
image
Riga
image
Istanbul
image
Kyiv
image
Athen
image
Helsinki
image
Beograd
image
Moskva
image
Düsseldorf
image
Baku
image
Lissabon
image
Tel Aviv
image
Rotterdam
image
Torino
image
Liverpool
image
Basel
Alle værtsbyer gennem tiderne

Nul point

Få sange har formået ikke at score ét eneste point fra de stemmekyndige lande. Før i tiden skete dette for flere lande, da juryerne kun kunne dele ganske få point ud, men efter at 1-8, 10 og 12-systemet indførtes i 1975, skulle man tro, at det var sværere at score nul point - især henset til at så mange lande stemmer, og at hvert land har hele 10 stemmer at dele ud af. Dog er det sket 19 gange siden 1975, at et land slet ikke har fået point - i 2015 skete det både for Østrig og Tyskland. Senest har Storbritanniens sang "Embers" af James Newman scoret 0 point i finalen.

I 2012 opnåede det franske bidrag "Echo (You And I)" med Anggun desuden nul point fra telefonstemmerne. Sangen fik dog 85 point fra fagjuryerne, og nummerets kombinerede pointtal var 21.

I 2005 skrev den britiske forfatter Tim Moore en bog om de kunstnere, der indtil da havde fået nul point. Det lykkedes ham at få fat i Jahn Teigen, Finn Kalvik, Kojo, Seyyal Taner, Daníel Ágúst, Ovidijus Vyšniauskas, Tor Endresen, Celia Lawson og Jemini, som viste sig at havde taklet deres Eurovision-ydmygelse på vidt forskellige måder.

Sange, der fik nul point før indførelsen af det nuværende pointsystem, er:

År Land Titel Kunstner(e)
1962 image Belgien "Ton nom" Fud Leclerc
image Spanien "Llámame" Victor Balaguer
image Østrig "Nur in der Wiener Luft" Eleonore Schwarz
image Holland "Katinka" De Spelbrekers
1963 image Holland "Een speeldoos" Annie Palmen
image Norge "Solhverv" Anita Thallaug
image Finland "Muistojeni laulu" Laila Halme
image Sverige "En gång i Stockholm" Monica Zetterlund
1964 image Vesttyskland "Man gewöhnt sich so schnell and das Schöne" Nora Nova
image Portugal "Oração" António Calvário
image Jugoslavien "Zivot je sklopio krug" Sabahudin Kurt
image Schweiz "I miei pensieri" Anita Traversi
1965 image Spanien "Qué bueno, qué bueno" Conchita Bautista
image Vesttyskland "Paradies, wo bist du?" Ulla Wiesner
image Belgien "Als het weer lente is" Lize Marke
image Finland "Aurinko laskee länteen" Viktor Klimenko
1966 image Monaco "Bien plus fort" Tereza
image Italien "Dio come ti amo" Domenico Modugno
1967 image Schweiz "Quel coeur vas-tu briser?" Géraldine
1970 image Luxembourg "Je suis tombé du ciel" David-Alexandre Winter

Sange, der har fået nul point under det nuværende pointsystem, er:

År Land Titel Kunstner(e)
1978 image Norge "Mil etter mil" Jahn Teigen
1981 image Norge "Aldri i livet" Finn Kalvik
1982 image Finland "Nuku pommiin" Kojo
1983 image Spanien "¿Quién maneja mi barca?" Remedios Amaya
image Tyrkiet "Opera" Çetin Alp og Short Wave
1987 image Tyrkiet "Şarkım sevgi üstüne" Seyyal Taner og Grup Locomotif
1988 image Østrig "Lisa, Mona Lisa" Wilfried
1989 image Island "Það sem enginn sér" Daníel Ágúst
1991 image Østrig "Venedig im Regen" Thomas Forstner
1994 image Litauen "Lopšinė mylimai" Ovidijus Vyšniauskas
1997 image Norge "San Francisco" Tor Endresen
image Portugal "Antes do adeus" Celia Lawson
1998 image Schweiz "Lass ihn" Gunvor
2003 image Storbritannien "Cry Baby" Jemini
2004 image Schweiz (i semifinalen) "Celebrate" Piero and the MusicStars
2009 image Tjekkiet (i semifinale 1) "Aven romale" Gipsy.cz
2015 image Østrig "I Am Yours" The Makemakes
image Tyskland "Black Smoke" Ann Sophie
2021 image Storbritannien "Embers" James Newman

Seertal

År Antal seere (mio.) Kilde
image Sverige 2024 163
image Storbritannien 2023 162
image Italien 2022 161
image Holland 2021 183
image Israel 2019 182
image Portugal 2018 186
image Ukraine 2017 182
image Sverige 2016 193
image Østrig 2015 187
image Danmark 2014 195
image Sverige 2013 170
image Aserbajdsjan 2012 102,9
image Tyskland 2011 114,5
image Norge 2010 108,2
image Rusland 2009 124
image Serbien 2008 106
image Finland 2007 106

Se også

  • For at se de danske bidrag, gå til: Dansk Melodi Grand Prix
  • Junior Eurovision Song Contest
  • Liet International - sangkonkurrence i europæiske regional- og minoritetssprog

Referencer

  1. "Martin Österdahl new Eurovision Song Contest Executive Supervisor". Eurovision.tv. Hentet 25. maj 2021.
  2. Hjemmeside for Eurovision Song Contest Arkiveret 25. maj 2019 hos Wayback Machine. Hentet 26-06-2012.
  3. "Kijk de uitzendingen terug!" Arkiveret 5. juni 2012 hos Wayback Machine. Songfestival.nl (på nederlandsk). Hentet 26-06-2012.
  4. Info om ESC 1991 på eurovision-tv Arkiveret 12. maj 2015 hos Wayback Machine. Hentet 26-05-2012
  5. Eurovision-tv – The Story Arkiveret 15. juni 2012 hos Wayback Machine (på engelsk). Hentet 26-06-2012
  6. Dr.dk/melodigrandprix Arkiveret 22. oktober 2014 hos Wayback Machine. Hentet 26-06-2012
  7. Info om ESC 1980 på eurovision.tv Arkiveret 21. februar 2017 hos Wayback Machine. Hentet 26-06-2012
  8. Info om ESC 1974 på Eurovision.tv Arkiveret 22. maj 2011 hos Wayback Machine (på engelsk). Læst 30-06-2012
  9. Telenorarena.no – Info Arkiveret 9. maj 2012 hos Wayback Machine (på norsk). Hentet 30-06-2012
  10. Eurovision.tv – Shows Arkiveret 4. marts 2014 hos Wayback Machine (på engelsk). Læst 30-06-2012
  11. Info om ESC 1999 på Eurovision.de Arkiveret 10. august 2014 hos Wayback Machine (på tysk). Hentet 30-04-2012.
  12. "Changes announced to ensure Eurovision comes 'back for good'". Eurovision Song Contest. 18 June 2020. Retrieved 4 July 2020.
  13. Info om ESC 2004 på Eurovision.de Arkiveret 17. juni 2012 hos Wayback Machine (på tysk). Hentet 30-04-2012.
  14. Info om ESC 2008 på Eurovision.de Arkiveret 11. juni 2012 hos Wayback Machine (på tysk). Hentet 30-04-2012.
  15. Eurovision.tv – Voting Arkiveret 28. juni 2012 hos Wayback Machine (på engelsk). Hentet 01-07-2012
  16. "Eurovision 2020 in Rotterdam is cancelled". Eurovision.tv. Hentet 21. maj 2021.
  17. Siim, Jarmo (2012): "Eurovision 2012 split jury-televote results revealed" Arkiveret 20. juni 2012 hos Wayback Machine. Artikel, eurovision.tv (på engelsk). Hentet 25-06-2012.
  18. Eurovision.tv - History Arkiveret 15. december 2009 hos Wayback Machine. Hentet 24. maj 2015.
  19. "Vital statistics: A bumper year for Eurovision 2024". Eurovision.tv. Hentet 26. maj 2024.
  20. "EUROVISION SONG CONTEST 2023 REACHES 162 MILLION VIEWERS WITH RECORD BREAKING ONLINE ENGAGEMENT AND MUSICAL IMPACT". EBU.ch. Hentet 25. maj 2023.
  21. "Eurovision 2022: 161 million viewers as online engagement soars!". Eurovision.tv. Hentet 11. december 2022.
  22. "183 million viewers welcome back the Eurovision Song Contest". Eurovision.tv. 2021-05-31. Hentet 16. september 2021.
  23. "Eurovision 2019: 182 million viewers tuned in to the contest!". ESCToday.com. Hentet 23. maj 2021.
  24. "Eurovision 2018: 186 million viewers tuned in to song contest". ESCToday.com. Hentet 23. maj 2021.
  25. "EUROVISION SONG CONTEST 2017 REACHES OVER 180 MILLION VIEWERS". ebu.ch. Hentet 23. maj 2021.
  26. Seertallet slår rekord: 195 millioner så Eurovision fra København | DR.dk Arkiveret 5. juni 2014 hos Wayback Machine Den 3. juni 2014
  27. "Eurovision 2010 ratings follow trend of 2007, 2008". Eurovision.tv. 2010-07-08. Hentet 2021-09-16.

Eksterne henvisninger

image
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Eurovision Song Contest
  • OGAE Second Chance Contest – Eurovision-fanklubbernes egen konkurrence.
  • Eurovision Song Contest – Historik Arkiveret 8. juli 2014 hos Wayback Machine

wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer

Udgivelsesdato: Marts 07, 2025, 07:14 am
De fleste læses
  • Kan 12, 2025

    Niigata-præfekturet

  • Kan 08, 2025

    Niels På Dåse

  • Kan 14, 2025

    Niels Ebbesen (maleri af Agnes Slott-Møller)

  • Kan 16, 2025

    Nicola Sturgeon

  • Kan 16, 2025

    Niccolò Machiavelli

Daglige
  • Skuespiller

  • Afdeling Q

  • Gøngehøvdingen (tv-serie)

  • 1864 (tv-serie)

  • Bodilprisen

  • Gazakrigen 2023-nu

  • Eurovision Song Contest 2025

  • JJ (sanger)

  • Pave Leo 14.

  • Natly

NiNa.Az - Studio

  • Wikipedia

Tilmelding af nyhedsbrev

Ved at abonnere på vores mailingliste vil du altid modtage de seneste nyheder fra os.
Kom i kontakt
Kontakt os
DMCA Sitemap Feeds
© 2019 nina.az - Alle rettigheder forbeholdes.
Ophavsret: Dadaş Mammedov
Top