Azərbaycanca AzərbaycancaБеларускі БеларускіDansk DanskDeutsch DeutschEspañola EspañolaFrançais FrançaisIndonesia IndonesiaItaliana Italiana日本語 日本語Қазақ ҚазақLietuvos LietuvosNederlands NederlandsPortuguês PortuguêsРусский Русскийසිංහල සිංහලแบบไทย แบบไทยTürkçe TürkçeУкраїнська Українська中國人 中國人United State United StateAfrikaans Afrikaans
Support
www.wp1.da-dk.nina.az
  • Wikipedia

Inden for filosofi økonomi og statsvidenskab er for det fælles bedste eller for alles bedste også Commonwealth generel v

Det fælles bedste

Det fælles bedste
www.wp1.da-dk.nina.azhttps://www.wp1.da-dk.nina.az

Inden for filosofi, økonomi og statsvidenskab er for det fælles bedste eller for alles bedste (også Commonwealth, generel velfærd eller offentlig gavn) enten det, der er delt og for alle eller de fleste medlemmer af et givent samfund, eller alternativt, hvad der opnås ved medborgerskab, kollektiv handling og aktiv i området for politik og offentlig myndighed. Begrebet almenvellet adskiller sig væsentligt blandt filosofiske doktriner. Tidlige opfattelser af det fælles bedste blev fremsat af oldgræske filosoffer, herunder Aristoteles og Platon. En forståelse af det fælles bedste, der er rodfæstet i Aristoteles' filosofi, forbliver i almindelig brug i dag, med henvisning til, hvad en nutidig forsker kalder det "gode, der er passende for og kun opnås af fællesskabet, men alligevel individuelt delt af dets medlemmer."

Begrebet fælles bedste udviklede sig gennem arbejdet fra , moralfilosoffer og offentlige økonomer, herunder Thomas Aquinas, Niccolò Machiavelli, John Locke, Jean-Jacques Rousseau, James Madison, Adam Smith, Karl Marx, John Stuart Mill, John Maynard Keynes, John Rawls og mange andre tænkere.

I nutidig økonomisk teori er et fælles gode ethvert gode, der er rivaliserende, men ikke-udelukkeligt, mens det fælles gode derimod opstår i underområdet velfærdsøkonomi og refererer til resultatet af en social velfærdsfunktion. En sådan social velfærdsfunktion ville til gengæld være forankret i en om det gode (såsom utilitarisme). Social choice-teori har til formål at forstå processer, hvorved det fælles bedste kan eller ikke kan realiseres i samfund gennem studiet af kollektive beslutningsregler. Public choice-teori anvender mikroøkonomisk metode til studiet af statskundskab for at forklare, hvordan private interesser påvirker politiske aktiviteter og resultater.

Se også

  • Menneskerettighederne
  • Den gode vilje
  • For det fælles bedste (film)
  • Til alles bedste (film)

Referencer

  1. Lee, Simon. "Common good". Encyclopædia Britannica. Encyclopædia Britannica. Hentet 9. marts 2016.
  2. Dupré, Louis (5. august 2009). "The Common Good and the Open Society". The Review of Politics. 55 (4): 687-712. doi:10.1017/S0034670500018052. S2CID 143454235.

Eksterne henvisninger

  • The common good in Catholic Social Teaching: exposition at VPlater project

wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer

Udgivelsesdato: April 13, 2025, 07:18 am
De fleste læses
  • Kan 19, 2025

    Jerne Sogn

  • Kan 10, 2025

    Jernbanestrækning

  • Kan 24, 2025

    Jernbanesignal

  • Kan 14, 2025

    Jernbaneskinne

  • Kan 09, 2025

    Jernbanemuseum

Daglige
  • Doctor Who

  • Doctor Who

  • Populærkultur

  • Gazakrigen 2023-nu

  • Trumps ønske om at erhverve Grønland

  • Nicușor Dan

  • Danmark i Eurovision Song Contest

  • Novo Nordisk

  • Lars Fruergaard Jørgensen

  • Sverig

NiNa.Az - Studio

  • Wikipedia

Tilmelding af nyhedsbrev

Ved at abonnere på vores mailingliste vil du altid modtage de seneste nyheder fra os.
Kom i kontakt
Kontakt os
DMCA Sitemap Feeds
© 2019 nina.az - Alle rettigheder forbeholdes.
Ophavsret: Dadaş Mammedov
Top