Dette er en liste over Danmarks dronninger fra 800 tallet og frem til vor tid Af listen fremgår det også hvem deres foræ

Dette er en liste over Danmarks dronninger fra 800-tallet og frem til vor tid. Af listen fremgår det også, hvem deres forældre var og hvem de var gift med. Listen indeholder to regerende dronninger; Margrete I og Margrethe II af Danmark.

Elisabeth af Habsburg efter en skulptur af Claus Berg fra ca. 1530. Skulpturen ses på altertavlen i Sankt Knuds Kirke i Odense.

Antallet af dronninger vi har kendskab til fra historisk tid lader sig ikke fastslå med absolut sikkerhed, idet svaret også afhænger af, hvem man vil regne med som egentlige dronninger, men ud fra forskellige måder at overveje svaret på, ligger det nok et sted mellem 58 og 66 dronninger i alt fra historisk tid.

Thyra Danebod er kendt fra diverse runesten, blandt andet Jellingstenene og selvom hun ikke er den første dronning, vi kender til, så betragtes hun nok ofte som den første, i det alle regerende monarker (på nær en enkelt) i Danmark, der kom efter Thyra Danebods ægtefælle Gorm den Gamle, nedstammer fra Thyra Danebod. For nogle af dronningerne fra historisk tid er oplysningerne sparsomme. For enkelte af dem hersker der også usikkerhed om identiteten.

Dronningernes position og stilling har varieret gennem århundrederne. Flere af dem udøvede selv magt i større eller mindre grad, særligt i middelalderen.

Andre har levet mere tilbagetrukket som privatpersoner og er senere primært blevet kendt som mødre til diverse tronfølgere. Størstedelen af ægteskaberne blev indgået af dynastiske årsager i forsøg på at danne nye politiske alliancer. Til trods for det kan man enkelte gange få små indblik i den enkelte dronnings ægteskab og personlighed. Som for eksempel med Elisabeth af Habsburg, som kom fra Holland, da hun blot var 15 år gammel for at gifte sig med den 34 år gamle Christian 2. i 1515 . Det er ikke vanskeligt at antage, at hun længtes hjem til livet som hun kendte det fra Holland. Hun savnede at have friske grøntsager på bordet og derfor inviterede kongen hollandske bønder til at slå sig ned i Store Magleby på Amager. Stedet omtales den dag i dag som "Hollænderbyen".

En dronning, som har sat et markant aftryk i den historiske erindring, er Caroline Mathilde, som giftede sig med Christian 7. i 1766. Kongens senere sindsygdom var på dette tidspunkt ikke fuldkomment i udbrud og deres første år sammen var karakteriseret af selskabelighed med dronningen som midtpunkt. Senere kom livlægen Struensee ind i billedet og hendes liv ændrede sig herefter radikalt. Det hele endte et par år efter med at Struensee blev henrettet mens hun selv blev landsforvist til Celle uden muligheder til at se sine to børn igen. Hun døde ikke længe efter, bare 23 år gammel.

Dronningernes afstamning

Slægtstavle til illustration af nogle af familieforholdene indenfor Kalmarunionen indtil 1448. Af tavlen kan bl.a. ses de to danske dronninger Ingeborg Magnusdatter og Margrete 1. og deres placering i dette dynastiske spil. Hvad oversigten ikke levner plads til at vise er, at såvel Ingeborg som Margrete nedstammede fra alle de tre nordiske kongeslægter.

Hvor danske var disse danske dronninger så af oprindelse, kan man spørge? Ja hovedparten kom fra andre lande end Danmark, men nogle havde dog rod i Danmark eller nær tilknytning til Danmark.

Ofte er der alene blevet set på, hvem der var far til de forskellige dronninger, eller hvor de var født, men hvis man i stedet vælger at se på, hvorvidt dronningerne havde mindst én forældre, der var dansk eller sønderjysk/slesvigsk, så viser det sig, at op til 15 af dronningerne fra Asfrid til Margrethe 2. var ud af et ægteskab, hvor i hvert fald mindst én af forældrene var af dansk/sønderjysk familie.

Andre måder at betragte dronningernes afstamning på kunne dels være, i hvilken udstrækning de forskellige dronninger er i familie med hinanden eller ligefrem nedstammer fra hinanden, eller alternativt hvor mange af de efterfølgende dronninger, der nedstammer fra dronning Thyra, den første danske dronning hvorom vi har et sikkert kendskab til efterkommere frem til vore dage. En del oplysninger herom kan man (for de ældre dronningers vedkommende) bl.a. finde i (eller uddrage fra) S. Otto Brenners kendte genealogiske værk fra 1965 Nachkommen Gorms des Alten (König von Dänemark -936-) I.-XVI. Generation. Også Europas fyrstehuse. En genealogisk nøgle (af Robert W. Harvest og Helga Tulinius) som Politikens Forlag udgav i 1977 leverer righoldigt med information til forståelse af de indbyrdes slægtsforhold dronningerne (og kongerne) imellem. Standardværket til oversigt over alle medlemmer af de nordiske landes kongeslægter (hvis vi taler om informationer om forhold der ligger før ca. 1850) er dog stadig J. P. F. Kønigsfeldts Genealogisk-historiske Tabeller over de nordiske Rigers Kongeslægter fra 1856.

Regerende dronninger

Indtil videre er der kun to dronninger i danmarkshistorien, der har regeret landet i eget navn nemlig Margrete 1. og Margrethe 2.. Med ændringen af tronfølgeloven i 2009 er der dog skabt øget mulighed for, at flere regerende dronninger kan komme til i fremtiden.

Adskillige dronninger har dog i kortere eller længere perioder fungeret som landets regenter - eller som en udøvende magt bag tronen, når den siddende konge var af svag natur, men gift med en kløgtig dronning, der var i stand til at vurdere, hvordan rigets sager kunne styres bedst muligt.

Dronninger fra 800-tallet

Der omtales flere dronninger eller ægtefæller til danske konger fra det 9. århundrede i forskellige krøniker og sagaer, men egentlig historisk sikre oplysninger om disse dronninger, kan være svære at udskille. Kun få udenlandske kilder omtaler danske dronninger fra denne periode. F.eks. skriver fra Sankt Gallen i 883 om kong Godfreds hustru, uden dog at nævne noget navn. Den mauriske poet og diplomat ^(de) blev i 845 af emiren af Córdoba sendt på en diplomatisk mission til nordboernes land, hvor han bl.a. havde adskillige møder med dronning "Nud". Der er ikke fuld enighed om, hvorvidt dette nordiske land sigter til Danmark (hvor kong Horik regerede i 845), eller om det sigter til en af vikingernes konger i (Irland) (f.eks. ^(en)). Skulle historien om "Nud" sigte til en dansk dronning (kong Horiks dronning) er Nud givetvis nok snarere et poetisk arabisk navn end det egentlige navn for dronningen. Al-Ghazāl beskrev indgående sit møde med dronning Nud i flere digte. Den dronning, vi kan være mest sikre på af 800-tallets danske dronninger, er Harald Klaks dronning. Ganske vist får vi ikke hendes navn at vide, man vi får detaljerede informationer om hendes dåb i 826.

Navn	Billede	Årstal	Forældre	Ægtefælle	Død
N.N. (dansk dronning 826-827)	ikke-samtidigt maleri	Døbt i 826 sammen med sin mand i Skt. Albans Basilika i Mainz.	Ukendt	Harald Klak	Ukendt
Navn	Billede	Årstal	Forældre	Ægtefælle	Død

Dronninger fra 900-tallet og indtil 1374

For flertallet af de konger, der regerede i 900-tallet, har vi ikke nogle efterretninger om, hvem de var gift med. Vi kender således ikke som udgangspunkt noget til navne på dronninger for kongerne Olaf, Hardeknud, Gurd, Sigtryg eller Toke. De første sikre dronninger, vi har efterretninger om, er dronningerne til kongerne Gnupa (Asfrid) og Gorm (Thyra). Begge disse dronninger kan bedst tidsfæstes til 930'erne.
En række af de senere konger var ikke gift, og vi har heller ikke efterretninger om, at de skulle have fået børn. Det gælder kongerne Harald 2., Hardeknud og Oluf Håkonsen.
For Magnus den Gode (konge af Norge og Danmark) ved vi, at han ikke var gift, men at han havde barn med en frille. For den skånske (mod)konge Oluf Haraldsen (nogle gange kaldet Oluf 2.), der regerede 1040-1043, har vi ingen efterretninger om hans giftemål, og altså heller ikke noget navn, på hans (eventuelle) dronning. Det antages dog, at Oluf havde en søn, der selv i 1182 forsøgte at blive konge i Skåne. Vi har dog heller ingen oplysninger om mødrene afstamning eller ægteskabelige forhold for denne tronprætendent.

Navn	Billede	Født	Forældre	Ægtefælle(r)	Død
? (Asbod eller Asmod) ?		?	?	?	?
Asfrid Odinkarsdatter		Levede i 930'erne	Odinkar (måske en jysk stormand)	Gnupa	Ukendt
Thyra Danebod (egentlig: Thorvi) (dåbsnavn: Theophani)	ikke-samtidigt maleri	Levede (overvejende sandsynligt) i 930'erne ---------------- Thyra er den ældste blandt vore dronninger, som eftertidens danske konger og nogle af dronningerne tillige med sikkerhed kan spore deres afstamning tilbage til.	Kilderne har forskellige bud på, hvem faderen kunne være (en jysk jarl, Harald, og en engelsk konge (identifikationen er noget usikker) er blandt kandidaterne, der er i spil som Thyras far)	Gorm den Gamle	Før eller i år 958 (Iflg. traditionen er hun begravet i (gravhøjen) i Jelling) (eller gravhøjen kan for et kortere tidsrum have tjent som gravsted for Thyra, da kilder lader antyde, at hun kan være blevet genbegravet op til flere gange)
Tove af Danmark (egentlig: Tófa)		Ukendt	Fyrst Mistivoj	Knud Danaást forår-efterår 962 Harald Blåtand 963 - ? (til den ene ægtefælles død)	Ukendt
Gunhild		Ukendt	Ukendt	Harald Blåtand	Ukendt
Gyrid (legendarisk ?)		Levede i 980'erne	og Ingeborg Thrandsdatter	Harald Blåtand	Ukendt
Gunhild af Polen (måske: Świętosława)		Ca. 967	" af Venden" (evt. Mieszko 1.)	Svend Tveskæg Én af Svend Tveskægs hustruer skulle tillige have været gift med Erik Sejrsæl af Sverige (og dermed mor til Oluf Skotkonung)	Efter 1015
(Svend Tveskægs 2. hustru) (måske: Świętosława)	ikke-samtidig gengivelse	Levede ca. 1013 ---------------- Det vides, at Svend Tveskæg var gift to gange, derimod er der mere usikkerhed om identiteten af kongens anden hustru. Nordiske kilder omtaler hende som Sigrid Storråde som skulle være datter af en Skoglar-Toste, hvorimod de mere samtidige vest- eller centraleuropæiske kilder får hende til at fremstå som en datter af Mieszko 1. og hendes navn er blevet foreslået som Świętosława eller Saum-Aesa - eller simpelthen blot en erkendelse af en mulig polsk fyrstedatter om hvis navn vi ikke har nogen sikkerhed.	Omstridt	Svend Tveskæg Én af Svend Tveskægs hustruer skulle tillige have været gift med Erik Sejrsæl af Sverige (og dermed mor til Oluf Skotkonung)	Ukendt
Emma af Normandiet		Ca. 988	Richard 1., hertug af Normandiet og Gunnora	Knud den Store Gift 1. gang i 1002 med Ethelred 2. af England (død 1016)	6. marts 1052. Begravet i Old Minster i Winchester
Estrid Svendsdatter også kaldet Margrethe	Note: ikke-samtidig gengivelse	Før 1005 ---------------- Estrid udgør en enkeltstående anomali blandt danske dronninger, idet hun i 1047 (da hendes søn Svend Estridsen blev konge) blev tildelt titlen dronning selvom hun hverken var gift med eller enke efter en konge og ej heller var regerende dronning.	Svend Tveskæg (moderens identitet er omtvistet)	Ulf jarl Muligvis kortvarigt gift i 1014-1015 med en russisk prins, en søn af Vladimir den Store af Rusland.	Efter 1057. Skulle være begravet i Roskilde eventuelt i domkirken
Gyda Anundsdatter		Ukendt	Anund Jakob og muligvis dronning (Gunhild)	Svend Estridsen	1049
((Gunhild Svendsdatter))		Ukendt	Sven Håkonsson og Holmfrid af Sverige	Svend Estridsen Gift 1. gang med Anund Jakob af Sverige	Ca. 1060, Gudhem, Västergötland
() (opr. Jelizaveta Jaroslavna)		Ca. 1025	Jaroslav 1. af Kijev og Ingegerd Olofsdatter af Sverige	Svend Estridsen Gift 1. gang med Harald Hårderåde af Norge	Ukendt
^(sv) også kaldet Estrid	Note: ikke-samtidig gengivelse	Ukendt	jarl Asbjørn (eller Hasbjørn)	Harald Hen	9. maj 108?. Sandsynligvis begravet i Roskilde Domkirke
Adele af Flandern		Ukendt	Robert af Flandern og Gertrud af Sachsen	Knud den Hellige Gift 2. gang i 1092 med Roger Borsa	Ca. 1115
Ingegerd Haraldsdatter		1046	Harald Hårderåde og	Olaf Hunger Gift 2. gang med Filip Halstensson af Sverige	sandsynligvis i 1120'erne
Bodil Thrugotsdatter	Mindeindskrift over dronning Bodil	Ca. 1056	Thrugot Ulfsen Fagerskind og Thorgunna Vagnsdatter	Erik Ejegod	1103 på Oliebjerget ved Jerusalem Begravet i
Margrete Fredkulla		Ukendt	Inge den ældre og Helena	Niels af Danmark Gift 1. gang med Magnus Barfod af Norge (død 1103)	4. november 1129 eller 1130
Ulvhild Håkonsdatter		Ca. 1095	Håkon Finnsson	Niels af Danmark Gift 1. gang med Inge den yngre af Sverige (død 1125); gift 3. gang med Sverker den ældre	27. juni, nok engang mellem 1143 & 1150
Rikissa af Polen		12. april 1106 (eller 1116)	og	Magnus Nielsen Gift 2. gang (måske) med af Minsk (skilt); gift 3. gang med Sverker den ældre af Sverige (død 1156)	Efter december 1156
^(no)		Ca. 1090	Magnus Barfod	Harald Kesja	1135 eller senere
Malmfrid Mstislavlsdatter	ikke-samtidig gengivelse	Ca. 1105	og	Erik Emune Gift 1. gang med Sigurd Jorsalfar af Norge	Efter 1137
Lutgard af Salzwedel		Ca. 1100	Markgreve Rudolf af Salzwedels og Richardis	Erik Lam Gift 1. gang med (ægteskabet opløst); gift 3. gang med (dræbt 29. januar 1152)	Dræbt 29. januar 1152 i Winzenburg.
N.N. ?	Vi har ingen efterretninger om noget navn til en ægtefælle til Oluf Haraldsen, så angivelsen her er udelukkende tænkt som en illustration af, at det kan have været en mulighed	Ukendt	Ukendt	Oluf Haraldsen	Ukendt (den eventuelle ægtefælle, Oluf, blev dræbt i 1143)
^(en)		Ukendt	Sverker Karlsson den ældre	Knud 5.	Død ca. 1155
Adele af Meissen		Ukendt	og Luitgard af Ravenstein	Svend Grathe Gift 2. gang med grev ^(de) (død ca. 1171)	23. oktober 1181. Muligvis begravet i
Dronning Sofie af Minsk eller Novgorod	rekonstrueret udseende	Ca. 1140 i Rusland	(måske) og Rikissa af Polen (oplysningerne om faderen er behæftet med uklarheder, hvorimod moderens identitet ligger fast)	Valdemar den Store Gift 2. gang med grev Ludvig af Thüringen (forstødt ca. 1190 og vendte tilbage til Danmark)	5. maj 1198 Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted
Gertrud af Sachsen og Bayern	ikke-samtidig gengivelse	Ca. 1154	Henrik Løve og Klementia af Zähringen	Knud 6. Gift 1. gang med (død 1167)	1. juli 1197. Begravet i Væ Kirke i Skåne
Dagmar	ikke-samtidig gengivelse	Ca. 1186	Premysl Ottokar 1. af Bøhmen og Edel af Meissen	Valdemar Sejr	24. maj 1212 i Ribe. Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted
Berengária af Portugal	rekonstrueret udseende	Ca. 1194 i Portugal	Sancho 1. af Portugal og Dulce Berenguer af Barcelona	Valdemar Sejr	27. marts 1221. Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted
Eleonora af Portugal	ikke-samtidig gengivelse	1211 i Portugal	Alfons 2. af Portugal og	Valdemar den Unge	28. august 1231. Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted
Jutta af Sachsen		Ca. 1223	Albrecht 1. af Sachsen og Agnes af Østrig	Erik Plovpenning Gift 2. gang med (i Magdeburg)	Ca. 1267
Mechtilde af Holsten		1220 eller 1225	Adolf 4. af Holsten og Hedvig af Lippe	Abel af Danmark Gift 2. gang med Birger jarl (død 1266)	Ca. 1288. Begravet i Varnhems Klosterkirke i Sverige
Margrete Sambiria		Ca. 1230	og	Christoffer 1.	1282. Begravet i klosterkirken i Bad Doberan
Agnes af Brandenburg		1257	Johan 1. af Brandenburg og Jutta af Sachsen.	Erik Klipping Gift 2. gang med Gerhard 2. af Holsten	29. september 1304. Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted
Ingeborg Magnusdatter af Sverige		Tidligst 1277	Magnus Ladelås og Helvig af Holsten	Erik Menved	5. april eller 15. august 1319. Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted
Eufemia af Pommern		Ca. 1285	Bogislaw 4. af Pommern og Margrete af Rügen	Christoffer 2.	26. juli 1330 Begravet i Sorø Klosterkirke
^(de)		Ca. 1300	Henrik 1. af Holsten og	Erik Christoffersen Gift 1. gang med (død 1322)	Før 1340
Helvig af Slesvig		Ukendt	Erik 2. af Sønderjylland og Adelheid af Holstein	Valdemar Atterdag	Ca. 1374 i Esrum Kloster
Navn	Billede	Født	Forældre	Ægtefælle(r)	Død

Skånske dronninger 1335–1360

I 1332 (og de følgende år) solgte grev Johan af Holsten sit pant i Skånelandene til den svenske konge Magnus Eriksson. Denne blev i 1332 hyldet af skåningerne som konge, og Skånelandene blev i de næste 28 år et selvstændigt kongerige i personalunion med Sverige. Magnus Eriksson var selv konge af Skåne i årene 1332-1356/57 og 1359-1360. I den mellemliggende periode var det hans søn Erik Magnusson, der havde myndigheden som konge af Skåne. Da Magnus Eriksson først blev gift i oktober eller november 1335 begynder den selvstændige række af skånske dronninger også først fra dette tidspunkt.

Navn	Billede	Født	Forældre	Ægtefælle	Død
^(no) Dronning 1. gang 1335-1356/57		Ca. 1320	Jean 1. Dampierre af Namur og Marie af Artois (Marie d'Artois)	Magnus Eriksson af Sverige	1363
^(en)	Mindetavle fra 1500-tallet	1344	Ludvig 4., tysk-romerske kejser og Margarethe II af Hainault	Erik Magnusson af Sverige	25. december 1359 Begravet i
^(sv) Dronning 2. gang 1359-1360. I 1360 overgik Skåne til dansk herredømme igen. På dette tidspunkt var Helvig dronning i Danmark.	ikke-samtidig gengivelse	Ca. 1320	Jean 1. Dampierre af Namur og Marie af Artois	Magnus Eriksson af Sverige	1363
Navn	Billede	Født	Forældre	Ægtefælle	Død

Kalmarunionen 1375–1448

Navn	Billede	Født	Forældre	Ægtefælle	Død
Margrete 1. – regerende dronning som: "Fuldmægtig Frue og Husbonde og ganske rigens af Danmark formynder" (1387-1412)		Marts 1353 på Søborg Slot	Valdemar Atterdag og Helvig af Slesvig	Håkon 6. af Norge	28. oktober 1412 ved Flensborg Fjord. Begravet i Roskilde Domkirke.
Philippa af England	ikke-samtidig gengivelse	4. juni 1394 på Peterborough Slot i England	Henrik 4. af England og Mary de Bohun	Erik af Pommern	5. januar 1430 på Vadstena i Lidköping. Begravet i Vadstena Kloster
Dorothea af Brandenburg		1430 i Brandenburg, Tyskland	Markgreve Johan af Brandenburg og Barbara af Sachsen	Gift første gang med Christoffer af Bayern d. 12. september 1445 enke 6. januar 1448	10. november 1495 i Kalundborg
Navn	Billede	Født	Forældre	Ægtefælle	Død

Huset Oldenborg 1448–1863

Navn	Billede	Født	Forældre	Ægtefælle	Død
Dorothea af Brandenburg		1430 i Brandenburg, Tyskland	Markgreve Johan af Brandenburg og Barbara af Sachsen	Gift anden gang med Christian 1. d. 26. oktober 1449	10. november 1495 i Kalundborg. Begravet i Roskilde Domkirke.
Christine af Sachsen		24. december 1461 i Torgau, Tyskland	Kurfyrst Ernst af Sachsen og Elisabeth af Bayern	Hans af Danmark	8. december 1521 i Odense. Begravet i Sankt Knuds Kirke i Odense
Elisabeth af Habsburg		18. juli 1501 i Bruxelles	Filip den Smukke af Kastilien og Johanne af Kastilien	Christian 2.	19. januar 1526 i Gent. Begravet i Sankt Knuds Kirke i Odense.
Sophie af Pommern		1498 i Stettin	Hertug Bugislav X af Pommern og Anna af Polen	Frederik 1.	13. maj 1568 i Kiel. Begravet i Slesvig Domkirke
Dorothea af Sachsen-Lauenburg		9. juli 1511 på ^(de), Lauenburg, Sachsen-Lauenburg	Hertug Magnus I af Sachsen-Lauenburg og Katerine af Braunschweig-Wolfenbüttel	Christian 3.	7. oktober 1571 Begravet i Roskilde Domkirke
Sophie af Mecklenburg		4. september 1557 i Wismar, Mecklenburg	Ulrik 3. af Mecklenburg-Güstrow og Elisabeth af Danmark	Frederik 2.	4. oktober 1631 Begravet i Roskilde Domkirke
Anna Cathrine af Brandenburg		26. juni 1575 i Wolmirstedt	Joachim Frederik af Brandenburg, og Katharina af Brandenburg-Küstrin	Christian 4.	29. marts 1612 i København. Begravet i Roskilde Domkirke
Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg		24. april 1628 på , Nedersachsen	Georg af Braunschweig-Lüneburg og Anne Eleonora af Hessen-Darmstadt	Frederik 3.	20. februar 1685 på Sophie Amalienborg i København. Begravet i Roskilde Domkirke
Charlotte Amalie af Hessen-Kassel		27. april 1650 i Kassel, Hessen	Vilhelm 6. af Hessen-Kassel og Hedvig Sophie af Brandenburg	Christian 5.	27. marts 1714 i København. Begravet i Roskilde Domkirke
Louise af Mecklenburg-Güstrow		28. august 1667 i Güstrow i Mecklenburg	Gustav Adolf af Meklenborg-Güstrow og Magdalene Sibylle af Slesvig-Holsten-Gottorp	Frederik 4.	15. marts 1721. Begravet i Roskilde Domkirke
Anna Sophie Reventlow		16. april 1693 på Clausholm	Conrad Reventlow og Sophie Amalie Hahn	Frederik 4., først gift til venstre hånd, efter Louise af Mecklenburg-Güstrows død i 1721 gift til højre hånd	7. januar 1743 på Clausholm. Begravet i Roskilde Domkirke
Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach		28. november 1700 på Slottet Schönberg i Schönberg, nu en stadsdel i	Christian Henrik af Brandenburg-Kulmbach og Sophie Christiane af Wolfstein	Christian 6.	27. maj 1770 på Christiansborg i København. Begravet i Roskilde Domkirke
Louise af Storbritannien		7. december 1724 på Leicester House i England	Georg 2. af Storbritannien og Caroline af Ansbach	Frederik 5.	19. december 1751 på Christiansborg i København. Begravet i Roskilde Domkirke
Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel		4. september 1729 i Wolfenbüttel, Braunschweig	Ferdinand af Braunschweig-Wolfenbüttel og Antoinette Amalie.	Frederik 5., hans andet ægteskab	10. oktober 1796 på Fredensborg Slot. Begravet i Roskilde Domkirke
Caroline Mathilde		22. juli 1751 i London	Fredrik Ludvig af Wales og Augusta af Sachsen-Gotha	Christian 7. Gift 1. oktober 1766 Ægteskabet opløst ved skilsmisse 6. april 1772 .	10. maj 1775 i Celle, Hannover. Begravet i (Stadtkirche St. Marien i Celle).
Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel		28. oktober 1767 i Hanau	Carl af Hessen og Louise af Danmark	Frederik 6.	21. marts 1852. Begravet i Roskilde Domkirke
Caroline Amalie		28. juni 1796 i København	Frederik Christian 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg og Louise Augusta af Danmark	Christian 8., hans andet ægteskab	9. marts 1881 på Amalienborg i København. Begravet i Roskilde Domkirke
Navn	Billede	Født	Forældre	Ægtefælle	Død

Den Glücksburgske slægt 1863–

Navn	Billede	Født	Forældre	Ægtefælle	Død
Louise af Hessen-Kassel		7. september 1817 i Kassel	Vilhelm af Hessen-Kassel og Charlotte af Danmark	Christian 9.	29. september 1898 på Bernstorff Slot Begravet i Roskilde Domkirke
Louise af Sverige-Norge		31. oktober 1851 på Stockholms Slot	Karl 15. af Sverige og Louise af Nederlandene	Frederik 8.	20. marts 1926 på Amalienborg i København. Begravet i Roskilde Domkirke
Alexandrine		24. december 1879, Schwerin, Mecklenburg-Vorpommern	Frederik Frans 3. af Mecklenburg-Schwerin og Anastasia Mikhailovna af Rusland	Christian 10.	28. december 1952 i Hellerup. Begravet i Roskilde Domkirke
Ingrid		28. marts 1910 på Stockholms Slot	Gustav 6. Adolf af Sverige og Margareta af Connaught	Frederik 9.	7. november 2000 på Fredensborg Slot. Begravet i Roskilde Domkirke
Margrethe 2. – regerende dronning (1972-2024)		16. april 1940 på Amalienborg	Frederik 9. og Ingrid	Prins Henrik
Mary		5. februar 1972, Hobart, Tasmanien	John Dalgleish Donaldson og Henrietta Clark Donaldson	Frederik 10.
Navn	Billede	Født	Forældre	Ægtefælle	Død

Ægtefæller til danske monarker uden status som dronning eller majestæt

Haakon VI af Norge var gift med Margrete 1.

Den første kvindelig regent i Danmark til at regere i eget navn, Margrete I, havde selv været gift med monarken af et andet land, nemlig Haakon VI af Norge (der tillige i to år i 1360'erne var konge eller medkonge af Sverige). En række andre danske monarker har derimod gennem tiden haft giftermål, hvor deres ægtefælle ikke har opnået status som dronning eller majestæt i Danmark. Dette kunne have flere årsager. I en del tilfælde bestod ægteskabet kun i en periode, hvor den pågældende monark (endnu) ikke var monark, hvorfor ægtefællen naturligt nok heller ikke var dronning. I en række andre tilfælde var ægteskabet af en sådan status, at monarkens ægtefælle aldrig blev tildelt rang af dronning eller majestæt.

Ægtefæller uden rang af dronning eller majestæt

Navn	Billede	Født	Forældre	Ægtefælle og status	Død
Ælfgifu	Note:	Ca. 990	^(en) og (Wulfrun)?	Knud den Store Blev gift på "dansk vis" omkring 1013. Parret blev skilt igen, da Knud i 1017 giftede sig med Emma. Knud blev først konge af Danmark i 1018 eller 1019	Efter 1036
Richardis af Sachsen-Lauenburg (Schwerin-Wittenburg)	Note:	Ukendt	Günzelin VI af Schwerin-Wittenburg	Valdemar 3. Vielsesåret og Richardis' alder er ikke kendt, men givet Valdemars alder og kendskabet til børnenes fødselsår har vielsen nok først fundet sted efter at unge Valdemar fratrådte som konge i 1329	1384
Anna af Brandenburg	ikke-samtidig gengivelse	27. august 1487 i Berlin	Johan Cicero, kurfyrste af Brandenburg og Margrete af Sachsen	Frederik 1. Gift med Frederik 10. april 1502, mens han var hertug af Slesvig og Holsten. Anna døde 9 år før Frederik blev konge af Danmark	3. maj 1514 i Kiel. Begravet i
Kirsten Munk		6. juli 1598 på Nørlund	Ludvig Munk til Nørlund og Ellen Marsvin	Christian 4. Gift med kongen "til venstre hånd" 31. december 1615, blev derfor ikke dronning, men fik titel af grevinde af Holsten i 1627. Parret blev skilt i 1628	19. april 1658 på Boller. Begravet i Sankt Knuds Kirke, Odense
Elisabeth Helene von Vieregg		4. maj 1679 i Tyskland	Adam Otto von Vieregg og Anna Helene von Wulfersdorff	Frederik 4. Gift med kongen "til venstre hånd" og ophøjet til grevinde 6. september 1703	27. juni 1704. Begravet i Vor Frelsers Kirke
Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin		4. december 1784 i Ludwigslust, Mecklenburg	Frederik Frans 1. af Mecklenburg-Schwerin og	Christian 8. Gift 21. juni 1806 med den danske prins Christian Frederik, inden denne var hverken konge af Norge eller Danmark. Parret blev skilt i 1810	13. juli 1840 i Rom. Begravet på Camposanto Teutonico (den tyske kirkegård) i Vatikanet
Vilhelmine af Danmark		18. januar 1808 i Kiel	Frederik 6. og Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel	Frederik 7. Gift d. 1. november 1828 med prins Frederik, den senere konge. Parret blev skilt d. 4. september 1837	30. maj 1891, Glücksborg Slot. Begravet i mausoleum på kirkegården i Lyksborg
Caroline Mariane af Mecklenburg-Strelitz		10. januar 1821, Neustrelitz	Georg af Mecklenburg-Strelitz og	Frederik 7. Gift d. 10. juni 1841 med daværende kronprins Frederik og blev derved Danmarks kronprinsesse. Parret blev skilt d. 30. september 1846	1. juni 1876, Neustrelitz. Begravet i ^(de)
Grevinde Danner		21. april 1815 i København	Gotthilf Ludewig Køppen og Juliane Caroline Rasmussen	Frederik 7. Louise Rasmussen blev gift med kongen "til venstre hånd" og ophøjet til lensgrevinde af Danner 8. august 1850	6. marts 1874 i Genova, Italien. Begravet i slotshaven til Jægerspris Slot
Prins Henrik		11. juni 1934 i Talence, Gironde, Frankrig	André de Laborde de Monpezat og	Margrethe 2. Gift med den danske tronfølger i 1967 og fik titel som prins af Danmark, men fik ikke titel af majestæt ved hustruens trontiltrædelse. Blev i perioden 2005-2016 tituleret som Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen	13. februar 2018, Fredensborg Slot. Urne nedsat i haven ved Fredensborg Slot, halvdelen af asken blev dog strøet over de danske farvande
Navn	Billede	Født	Forældre	Ægtefælle og status	Død

Se også

Kongerækken
Danske sagnkonger
Steder opkaldt efter danske kongelige
Margrethe 2.s anetavle
Oversigt over de dronninger, der var dronninger, men ikke regerende dronninger, af Danmark
Frankrigs dronninger
Englands dronninger og prinsgemaler
Britiske dronninger og prinsgemaler

Henvisninger

Noter

Kejserinde ^(sv) stod fadder til den danske dronning i 826 og skænkede efterfølgende behørige dåbsgaver til dronningen, heriblandt en klædedragt i frankisk stil, der var en dronning værdig.
Benævnelsen dronning (trutnik/trunik) forekommer kun to gange på (danske runesten). Den ene gang synes at have forbindelse til Dronning Thyra mens den anden indskrift er på en sten i Himmerland. Filologer har påpeget, at drōttning på den tid, foruden selve betydningen 'dronning' også kan have betydet 'frue'. Det kan dog ikke med absolut sikkerhed siges, om udtrykket dronning på hver af de to indskrifter skal forstås i den ene eller den anden betydningsform, og det er således muligt, at indskriften på stenen fra Ravnkilde sigter til en faktisk dronning af Danmark ved navn Asbod eller Asmod. Indskriften fra Ravnkilde dateres til mellem 900 og 1020.
Muligvis egentlig blot et alternativt brugt mere lokalt navn (eller et navn brugt i Hamburg) for ovenstående dronning Tove (Adam af Bremen er den eneste forfatter, der anvender dronningenavnet Gunhild om Harald Blåtands dronning)? Alternativt muligvis en anden navnevariant for nedenstående dronning Gyrid? Arild Huitfeldt og Jacob Langebek angiver begge, med udgangspunkt i ældre kilder, at Harald Blåtand var gift to gange.
Gyrids eksistens baserer sig på en række senere kilder, hvor pålideligheden af det skrevne kan være vanskellig at vurdere, så en mulighed for, at hun slet ikke har eksisteret, foreligger altså.
Historikken omkring billedet og graven, det er tilknyttet, samt de seneste teorier omkring identifikationen af liget i graven, gør, at billedet (valgfrit) kan opfattes som en gengivelse af såvel Estrid som af hendes barnebarn .
Alle regerende monarker i Danmark efter 1047 nedstammer fra Estrid Svendsdatter.
Mindst fire af Vladimir den Stores sønner døde omkring år 1015.
Det er temmelig usikkert, om dette ægteskab i det hele taget er at betragte som andet end en legende. Historikere i moderne tid er overvejende tilbøjelige til at mene, at Svends giftermål med og senere skilsmisse fra Gunhild er en fabrikeret fortælling, hvor der har ligget sædelige eller moralske motiver bag, at denne fortælling skulle fremstille kongen på en bestemt måde.
Det er yderst usikkert og omdiskuteret, om et ægteskab mellem Svend Estridsen og Ellisif af Kijev i det hele taget har fundet sted. Der er dog visse indicier for, at dette faktisk kunne være tilfældet. (også kaldet Thrugils) kan have været et fælles barn af en forbindelse mellem Svend Estridsen og ^(de). En formodning om endnu et giftemål for Svend Estridsen med ^(en) er kildemæssigt så usikkert, at det ikke er taget med i denne oversigt over danske dronninger.
Historikken omkring billedet og graven, det er tilknyttet, samt de seneste teorier omkring identifikationen af liget i graven, gør, at billedet (valgfrit) kan opfattes som en gengivelse af såvel som af hendes farmor Estrid.
Såfremt et sådan ægteskab til Oluf Haraldsen i det hele taget har eksisteret. Hvis Oluf var gift i tidsrummet fra 1139 og indtil sin død, vil hans hustru i så fald også have været at betragte som dronning. En mulig søn af Oluf ses i Harald Skrænk, men hvorvidt denne skånske tronprætendent så skulle være søn ud af et ægteskab eller han skulle være søn af en udenomsægteskabelig forbindelse vides der intet konkret om.
En enkelt kilde angiver ganske vist, at Knud i 1183 skulle være blevet gift med en datter af den ungarske konge (Kanutus rex regnum iniit ducens filiam regis Ungariæ), men alle øvrige kilder er tavse om dette, og ingen nogenlunde samtidige (ungarske konger) synes at have haft en datter, der kunne passe ind i denne fortælling. I det hele taget er Knuds ægteskabsforhold omgærdet af en smule mystik og indimellem også af misforståelser. Den omstændighed, at Knud er begravet (i Ringsted Kirke) ved siden af sin søster, Rikissa, der var dronning i Sverige (1210-1216), har tidvis fået nogle til at opfatte Rikissa som Knuds dronning/ægtefælle i stedet for retteligt som hans søster.
Ugemagasinet Søndags serie "Danmarks dronninger - og kongelige damer" med tekst af Erik Kjersgaard bragt i ugebladet fra 1989 til 1990 havde en illustration af Ælfgifu, lavet af seriens illustrator Des Asmussen, da afsnittet om Knud den Stores dronninger blev bragt.
Et segl for Richardis findes bevaret, men dette er (endnu) ikke tilgængeligt for visning via Wikimedia Commons. For gengivelse af seglet se evt. Vivian Etting: Margrete 1. En regent og hendes samtid, Gyldendal, 2009. (s. 69).

Referencer

Harris Birkeland: "Nordens historie i middelalderen etter arabiske kilder", Oslo, 1954
Varberg, Jeanette (2019). Viking. Ran, ild og sværd. Gyldendal. ISBN 978-87-02-28377-8.] (ss. 242-245)
Ballandalus - Cor prudens possidebit scientiam: "A Hispano-Muslim Embassy to the Vikings in 845: An Account of al-Ghazal’s Journey to the North" (11. september 2014)
Joseph H. Lynch: "Godparents and Kinship in Early Medieval Europe", Princeston, New Jersey, 1986. (s. 176)
Thomas Charles-Edwards: Alliances, Godfathers, Treaties and Boundaries. I Mark A. S. Blackburn & D. N. Dumville (red.): "Kings, Currency, and Alliances. History and Coinage of Southern England in the Ninth Century", Suffolk, 1998. (s. 53)
Heiberg 2004, s. 18–20.
Heiberg 2004, s. 20.
: Svend Estridsens blodskam og skilsmisse. I Lasse C.A. Sonne & Sarah Croix (red.): "Svend Estridsen", Viborg, 2016. (ss. 39-55)
Kay Nielsen: "Danmarks konger og dronninger", København, 1980. (s. 14)
Heiberg 2004, s. 21.
Per Ullidtz: "Dronning Edels familie", 2010
Bodil ( - #1103) i Dansk Kvindebiografisk Leksikon
Lutgard i Dansk biografisk leksikon
Heiberg 2004, s. 24.
Sofia af Minsk på Gravsted.dk
"Annales 1095-1194" i Erik Kroman (red.): Danmarks middelalderlige annaler, København, 1980. (s. 208)
Niels Engberg: "Knud 6., Gertrud og den ungarske prinsesse". I Karin Kryger (red.): Danmarks kongegrave I, Museum Tusculanums Forlag, 2014. (ss. 300-301)
Dagmar hos Gravsted.dk
Mechtild i DBL
Varnhems kloster
"Doberaner Münster". Arkiveret fra originalen 28. juli 2007. Hentet 14. marts 2019.
Agnes - Dansk Kvindebiografisk Leksikon
Eufemia hos Salomonsen
DBL - Sophie af Pommern
Roskilde Domkirke, arkiveret fra originalen 21. juli 2011
De Danske Kongers Kronologiske Samling, arkiveret fra originalen 5. oktober 2007 Og: Dansk Biografisk Leksikon.
DBL - Sophie Amalie
Kvinfo - Charlotte Amalie
Kvinfo – Louise af England
Kvinfo – Caroline Amalie
Kjersgaard, Erik (1989): "Emma og Aegilfu - gift med Knud den Store på samme tid" (ugeafsnit af "Danmarks dronninger - og kongelige damer"), Ugemagasinet Søndag, 18. oktober 1989 (s. 51)

Litteratur

Høst, J. K. (1821), Træk til en Skildring af danske Dronninger
Kønigsfeldt, J. P. F. (1856), Genealogisk-historiske Tabeller over de nordiske Rigers Kongeslægter, (linket giver muligvis ikke et fyldestgørende indtryk af alle sider og tabeller i bogen)
Flamand, L. J. (1856), Danmarks Dronninger og Kongernes Gemalinder fra Christian den Første til Nutiden
Jørgensen, Ellen; (1910), Danske Dronninger. Fortællinger og Karakteristikker
Brenner, S. Otto (1965), Nachkommen Gorms des Alten (König von Dänemark -936-) I.-XVI. Generation
; (1977), Europas fyrstehuse. En genealogisk nøgle, ISBN 87-567-2763-1
Nielsen, Kay (1980), Danmarks konger og dronninger, ISBN 8773211826
Palle, Lauring (1989), Dronninger og andre kvinder i Danmarkshistorien, ISBN 87-14-28994-6, 2. udgave
(1998), Kvindelist og kongelast. Blide duer og stride fruer i danmarkshistorien, ISBN 87-11-13031-8
(2000), Danmarks dronninger fra Danebod til Dorothea, ISBN 87-87152-45-2
(2000), Danmarks dronninger fra Danebod til Dorothea, ISBN 87-89191-16-1
(2000), Beske blommer. Danmarks fem "upopulære" dronninger, ISBN 87-89191-16-1
; (2002), Fra Margrete den Første til Margrethe den Anden. Otte danske dronninger, ISBN 87-21-01918-5
Heiberg, Steffen (2004), Danske dronninger i tusind år, ISBN 87-02029-46-4
Scocozza, Benito (2004), Anette Stoffersen (red.), Politikens bog om Danmarks konger og dronninger, ISBN 87-567-6589-4
Bisgaard, Lars (2004), Danmarks konger og dronninger, ISBN 87-02-02972-3
; (2004), Danmarks konger, dronninger og deres efterkommere. Reges et reginæ daniæ atque heredes svorvm
Nielsen, Kay; (2007), Danmarks kongelige familier i 1000 år, ISBN 978-87-91679-09-4
(2011), Slægtsbog om det danske kongehus, ISBN 978-87-92333-12-4
Karin Kryger, red. (2014), Danske kongegrave I-III, ISBN 978-87-635-0781-3
Lyngvild, Jim (2019), Danmarks konger og dronninger. Fra Gorm til Margrethe II, ISBN 978-87-7216-137-2
(2020), Birte Zeuthen (red.), Nordiske dronninger. Skæbner fra Nordens historie i europæisk kontekst, ISBN 978-87-92750-31-0
(2021), Kongernes kvinder. Dronninger, elskerinder, friller og maitresser i den danske kongerække fra Christian 1. til i dag, ISBN 978-87-94155-56-4
Termansen, Vibe (2022), Dronningerækken, ISBN 978-87-627-4040-2
(2023), Magtfulde dronninger i middelalderen, ISBN 978-87-7467-554-9

Eksterne links

Stamtræer – Kongehuset.dk

[6] Kejserinde ^(sv) stod fadder til den danske dronning i 826 og skænkede efterfølgende behørige dåbsgaver til dronningen, heriblandt en klædedragt i frankisk stil, der var en dronning værdig.

[7] Benævnelsen dronning (trutnik/trunik) forekommer kun to gange på (danske runesten). Den ene gang synes at have forbindelse til Dronning Thyra mens den anden indskrift er på en sten i Himmerland. Filologer har påpeget, at drōttning på den tid, foruden selve betydningen 'dronning' også kan have betydet 'frue'. Det kan dog ikke med absolut sikkerhed siges, om udtrykket dronning på hver af de to indskrifter skal forstås i den ene eller den anden betydningsform, og det er således muligt, at indskriften på stenen fra Ravnkilde sigter til en faktisk dronning af Danmark ved navn Asbod eller Asmod. Indskriften fra Ravnkilde dateres til mellem 900 og 1020.

[8] Muligvis egentlig blot et alternativt brugt mere lokalt navn (eller et navn brugt i Hamburg) for ovenstående dronning Tove (Adam af Bremen er den eneste forfatter, der anvender dronningenavnet Gunhild om Harald Blåtands dronning)? Alternativt muligvis en anden navnevariant for nedenstående dronning Gyrid? Arild Huitfeldt og Jacob Langebek angiver begge, med udgangspunkt i ældre kilder, at Harald Blåtand var gift to gange.

[9] Gyrids eksistens baserer sig på en række senere kilder, hvor pålideligheden af det skrevne kan være vanskellig at vurdere, så en mulighed for, at hun slet ikke har eksisteret, foreligger altså.

[11] Historikken omkring billedet og graven, det er tilknyttet, samt de seneste teorier omkring identifikationen af liget i graven, gør, at billedet (valgfrit) kan opfattes som en gengivelse af såvel Estrid som af hendes barnebarn .

[12] Alle regerende monarker i Danmark efter 1047 nedstammer fra Estrid Svendsdatter.

[13] Mindst fire af Vladimir den Stores sønner døde omkring år 1015.

[16] Det er temmelig usikkert, om dette ægteskab i det hele taget er at betragte som andet end en legende. Historikere i moderne tid er overvejende tilbøjelige til at mene, at Svends giftermål med og senere skilsmisse fra Gunhild er en fabrikeret fortælling, hvor der har ligget sædelige eller moralske motiver bag, at denne fortælling skulle fremstille kongen på en bestemt måde.

[18] Det er yderst usikkert og omdiskuteret, om et ægteskab mellem Svend Estridsen og Ellisif af Kijev i det hele taget har fundet sted. Der er dog visse indicier for, at dette faktisk kunne være tilfældet. (også kaldet Thrugils) kan have været et fælles barn af en forbindelse mellem Svend Estridsen og ^(de). En formodning om endnu et giftemål for Svend Estridsen med ^(en) er kildemæssigt så usikkert, at det ikke er taget med i denne oversigt over danske dronninger.

[19] Historikken omkring billedet og graven, det er tilknyttet, samt de seneste teorier omkring identifikationen af liget i graven, gør, at billedet (valgfrit) kan opfattes som en gengivelse af såvel som af hendes farmor Estrid.

[25] Såfremt et sådan ægteskab til Oluf Haraldsen i det hele taget har eksisteret. Hvis Oluf var gift i tidsrummet fra 1139 og indtil sin død, vil hans hustru i så fald også have været at betragte som dronning. En mulig søn af Oluf ses i Harald Skrænk, men hvorvidt denne skånske tronprætendent så skulle være søn ud af et ægteskab eller han skulle være søn af en udenomsægteskabelig forbindelse vides der intet konkret om.

[29] En enkelt kilde angiver ganske vist, at Knud i 1183 skulle være blevet gift med en datter af den ungarske konge (Kanutus rex regnum iniit ducens filiam regis Ungariæ), men alle øvrige kilder er tavse om dette, og ingen nogenlunde samtidige (ungarske konger) synes at have haft en datter, der kunne passe ind i denne fortælling. I det hele taget er Knuds ægteskabsforhold omgærdet af en smule mystik og indimellem også af misforståelser. Den omstændighed, at Knud er begravet (i Ringsted Kirke) ved siden af sin søster, Rikissa, der var dronning i Sverige (1210-1216), har tidvis fået nogle til at opfatte Rikissa som Knuds dronning/ægtefælle i stedet for retteligt som hans søster.

[44] Ugemagasinet Søndags serie "Danmarks dronninger - og kongelige damer" med tekst af Erik Kjersgaard bragt i ugebladet fra 1989 til 1990 havde en illustration af Ælfgifu, lavet af seriens illustrator Des Asmussen, da afsnittet om Knud den Stores dronninger blev bragt.

[45] Et segl for Richardis findes bevaret, men dette er (endnu) ikke tilgængeligt for visning via Wikimedia Commons. For gengivelse af seglet se evt. Vivian Etting: Margrete 1. En regent og hendes samtid, Gyldendal, 2009. (s. 69).

[1] Harris Birkeland: "Nordens historie i middelalderen etter arabiske kilder", Oslo, 1954

[2] Varberg, Jeanette (2019). Viking. Ran, ild og sværd. Gyldendal. ISBN 978-87-02-28377-8.] (ss. 242-245)

[3] Ballandalus - Cor prudens possidebit scientiam: "A Hispano-Muslim Embassy to the Vikings in 845: An Account of al-Ghazal’s Journey to the North" (11. september 2014)

[4] Joseph H. Lynch: "Godparents and Kinship in Early Medieval Europe", Princeston, New Jersey, 1986. (s. 176)

[5] Thomas Charles-Edwards: Alliances, Godfathers, Treaties and Boundaries. I Mark A. S. Blackburn & D. N. Dumville (red.): "Kings, Currency, and Alliances. History and Coinage of Southern England in the Ninth Century", Suffolk, 1998. (s. 53)

[FOOTNOTEHeiberg200418–20-10] Heiberg 2004, s. 18–20.

[FOOTNOTEHeiberg200420-14] Heiberg 2004, s. 20.

[15] : Svend Estridsens blodskam og skilsmisse. I Lasse C.A. Sonne & Sarah Croix (red.): "Svend Estridsen", Viborg, 2016. (ss. 39-55)

[17] Kay Nielsen: "Danmarks konger og dronninger", København, 1980. (s. 14)

[FOOTNOTEHeiberg200421-20] Heiberg 2004, s. 21.

[21] Per Ullidtz: "Dronning Edels familie", 2010

[22] Bodil ( - #1103) i Dansk Kvindebiografisk Leksikon

[23] Lutgard i Dansk biografisk leksikon

[FOOTNOTEHeiberg200424-24] Heiberg 2004, s. 24.

[26] Sofia af Minsk på Gravsted.dk

[27] "Annales 1095-1194" i Erik Kroman (red.): Danmarks middelalderlige annaler, København, 1980. (s. 208)

[28] Niels Engberg: "Knud 6., Gertrud og den ungarske prinsesse". I Karin Kryger (red.): Danmarks kongegrave I, Museum Tusculanums Forlag, 2014. (ss. 300-301)

[30] Dagmar hos Gravsted.dk

[31] Mechtild i DBL

[32] Varnhems kloster

[33] "Doberaner Münster". Arkiveret fra originalen 28. juli 2007. Hentet 14. marts 2019.

[34] Agnes - Dansk Kvindebiografisk Leksikon

[35] Eufemia hos Salomonsen

[36] DBL - Sophie af Pommern

[roskildedomkirke-37] Roskilde Domkirke, arkiveret fra originalen 21. juli 2011

[38] De Danske Kongers Kronologiske Samling, arkiveret fra originalen 5. oktober 2007 Og: Dansk Biografisk Leksikon.

[39] DBL - Sophie Amalie

[40] Kvinfo - Charlotte Amalie

[41] Kvinfo – Louise af England

[42] Kvinfo – Caroline Amalie

[43] Kjersgaard, Erik (1989): "Emma og Aegilfu - gift med Knud den Store på samme tid" (ugeafsnit af "Danmarks dronninger - og kongelige damer"), Ugemagasinet Søndag, 18. oktober 1989 (s. 51)