Bugspytkirtel

Bugspytkirtlen (på latin pancreas, afledt af græsk pan "alt" + kreas "kødet") er et organ med to funktioner:

• exokrint væv neutraliserer den sure fra maven og hjælper til fordøjelse i tarmen.
• endokrint væv danner vigtige hormoner som insulin og glukagon.

Placeringen af bugspytkirtlen

1. Spiserør
2. Mellemgulv
3. Mave
4. Lever
5. Galdeblære
6. Tolvfingertarm
7. Bugspytskirtel
8. Milt

Anatomi

Tolvfingertarmen (Duodenum) og bugspytkirtlen (Pancreas) ligger i bughulen bag mavesækken.

Bugspytkirtlen hos mennesker ligger bag ved mavesækken klos op ad tolvfingertarmen (duodenum). Den er 12,5 - 15 cm lang, har en aflang form og vejer 60 - 100 g.

Funktion

Bugspytkirtlens exokrine væv producerer , der nedbryder al slags mad. Det endokrine væv udskiller hormoner med betydning for .

Exokrint væv

Størstedelen af bugspytkirtlens væv består af exokrine celler. De er fyldt med , som indeholder de inaktive pre-proteiner, der ved bliver til fordøjelsesenzymerne og . Det er vigtigt, at de enzymer, der produceres i bugspytkirtlen, er inaktive, da de ellers ville nedbryde sig selv () og bugspytkirtlens strukturelle proteiner. Det kan give betændelse i bugspytkirtlen.

Det exokrine væv har udførselsgange, som leder pre-enzymerne ud i tarmen. I tarmens slimhinder er proteasen enterokinase, som aktiverer trypsinogen ved at nedbryde det til aktivt trypsin.

Endokrint væv

Bugspytkirtlens endokrine væv er spredt som små øer i det exokrine væv og kaldes de Langerhanske øer efter den tyske medicinstuderende Paul Langerhans, som opdagede dem i 1869. De Langerhanske øer består af fire typer celler:

• beta-celler som producerer insulin (50-80%)
• alfa-celler som producerer glukagon (15-20%)
• delta-celler som producerer somatostatin (3-10%)
• PP celler (1%)

De Langerhanske øer gennemløbes af et tæt netværk af kapillærer med kontakt til blodårer, og hormonerne udskilles direkte til blodet.

Se også

• ()