Akvædukt

En akvædukt er en bygning til transport af vand; også en bro, der leder vand over fx en dal. Ordet akvædukt kommer af det latinske aquaeductus (aqua = vand, ducere = lede). Den er ofte hævet over landskabet. Der findes store akvædukter, som kan besejles.

Pont du Gard i Frankrig fra 19 f.Kr. er på UNESCO's verdensarvsliste

Aqua Claudia, Rom

Carioca Akvædukten i solnedgang.

Romerske akvædukter

Uddybende artikel: Romersk akvædukt

Akvædukter findes mange steder i verden, og hovedstaden Tunis bruger stadig en gammel romersk akvædukt. Den længste af romernes akvædukter løb de 132 km fra Djebel Zaghouan i Tunesien til Karthago. Kölns vandforsyning blev ført i akvædukt de henved 100 km fra Nettersheim-området i Eifel. Det antikke Köln var sikret en daglig forsyning på ca 20.000 kubikmeter friskt kildevand = 200 l pr. sekund. Det meste er gået til byens badeanlæg og en del til at holde virksomheder og fontæner i gang. I vore dages Rom bruges kun Aqua Virgo, der leder frem til Trevi-fontænen.

Akvædukterne blev fortrinsvis brugt til at føre vand ind til byer fra kildespring eller søer i omegnen.

Akvædukter i Danmark

En akvædukt fra 1950 leder Dalgaskanalen over Lustrup bæk ved landsbyen Skarrild.
En anden akvædukt ved Hollufgård nær Odense leder Hollufgård Møllebæks vand over Lindved Å.
Desuden er der ved syd for Odense Danmarks måske længste akvædukt, hvorom det i fredningsbeskrivelsen hedder, at "Tilløbet sker gennem en 2,5 kilometer lang kanal, som sine steder er bygget af tørvediger og ligger op til 3 meter over de omgivne landbrugsjorder. Andre steder er kanalen gravet ned i terrænet. Anlægget, som gennemstrømmes af Lindved Å, stammer fra 1600-tallet og er ganske imponerende". Kanalen eller akvædukten krydser undervejs vandløbet Volderslev-Lindved Afløbet.

Henvisninger

1. "Den sejlbare akvædukt i Håverud, Sverige". Arkiveret fra originalen 11. februar 2018. Hentet 9. marts 2017.
2. "Römerkanal". Arkiveret fra originalen 26. oktober 2011. Hentet 23. februar 2011.
3. Peter Ørsted: Romerne – dagligliv i det romerske imperium (s. 107-8), forlaget Gyldendal, København 1991, ISBN 87-01-72010-4
4. "|CITS| Tutorial: Problem: Roman Infrastructure 3". Arkiveret fra originalen 27. juli 2009. Hentet 22. februar 2011.
5. Dalgaskanalen Arkiveret 7. juli 2019 hos Wayback Machine - omtale og billeder på Skarrild.dk
6. Akvædukten ved Hollufgård Arkiveret 11. februar 2017 hos Wayback Machine - billede på sanseportal.dk
7. Lindved Mølle og Å - Danmarks Naturfredningsforening om fredningen
8. OpenStreetMap - Kortudsnit fra Lindved Å's vandløbskrydsning

Litteratur

Tønnes Bekker-Nielsen, Kedelsten og marmor. Sfinx årg. 15 (2002) nr. 1, s. 10-11.

Sextus Julius Frontinus, Roms akvædukter, på dansk ved Jørgen Hansen. København 1986. ISBN 87 7289 015 0.

H.V. Morton, Roms fontæner. København 1973.

Se også

Wikimedia Commons har medier relateret til: Akvædukt

• Vandløb
• Viadukt
• Quanat
• Transport

Spire Denne arkitekturartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.