Azərbaycanca AzərbaycancaБеларускі БеларускіDansk DanskDeutsch DeutschEspañola EspañolaFrançais FrançaisIndonesia IndonesiaItaliana Italiana日本語 日本語Қазақ ҚазақLietuvos LietuvosNederlands NederlandsPortuguês PortuguêsРусский Русскийසිංහල සිංහලแบบไทย แบบไทยTürkçe TürkçeУкраїнська Українська中國人 中國人United State United StateAfrikaans Afrikaans
Support
www.wp1.da-dk.nina.az
  • Wikipedia

For alternative betydninger se Ada Se også artikler som begynder med Ada Ada er et struktureret programmeringssprog med

Ada (programmeringssprog)

Ada (programmeringssprog)
www.wp1.da-dk.nina.azhttps://www.wp1.da-dk.nina.az
image For alternative betydninger, se Ada. (Se også artikler, som begynder med Ada)

Ada er et struktureret programmeringssprog med statisk typetjekning, som er en videreudvikling af Pascal, der var fæstet stor lid til[af hvem?] i 1970'erne og 1980'erne.

image

Ada er det første[kilde mangler] internationalt standardiserede objektorienterede programmeringssprog. Den seneste udgave af standarden er fra 2012 med korrektioner 2016. ISO forventes at godkende en opdatering i 2021.

Fordele

Ada-oversætteren tjekker kildeteksten meget grundigt. Fejl findes tidligere[bør uddybes] end ved for eksempel C++.

Brug

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet (maj 2020) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Ada bruges ofte i indlejrede systemer såsom satellitter, rumraketter, flyvemaskiner og jernbanesystemer, hvor sikkerhed skal være i top.

Historie

Den første udgave blev designet i slutningen af 1970'erne af . Ada blev udvalgt af USA's forsvarsministerium (Department of Defense, DoD)) i 1979 blandt flere forslag til et nyt generelt sprog, som alle nye programmeringsprojekter udført for USA's militær i princippet skulle skrives i. Sproget fik aldrig den altoverskyggende dominans, som det var spået. DoD har også slækket på sine krav på dette felt.

Ada er opkaldt efter matematikeren og opfinderen Charles Babbages gode ven og kollega Lady Ada Lovelace, der i øvrigt var datter af digteren Lord Byron. Charles Babbage anses af mange for at være opfinderen af computeren. Charles Babbage beskrev i 1800-tallets victorianske England en dampdrevet mekanisk computer kaldet "The Analytical Engine", og det har vist sig, at den faktisk ville have virket.

Syntaks

Populært sagt er Ada en blanding af C++ og Java, pakket ind i en Pascal-lignende syntaks. Udover det disse sprog byder på, så har Ada også bygget ind i sproget. I Ada skelnes typer på deres navn og ikke bare på hvilke værdier typen kan indeholde. Her er der et eksempel på at man ikke uden videre kan blande æbler og pærer selvom de to typer tillader de samme værdier:

declare type Antal_Æbler is 0 .. 12; type Antal_Pærer is 0 .. 12; Æbler : Antal_Æbler := 3; Pærer : Antal_Pærer := 5; begin if Æbler > Pærer then --<-- Her vil oversætteren fortælle at Æbler og Pærer ikke kan sammenlignes, da det er forskellige typer. ... end if; end; 

At komme i gang

Hvis man vil i gang med at programmere i Ada, kan man hente Ada-standarden og GNU-projektets Ada-oversætter, , gratis på nettet. Der ligeledes en wikibog om Ada-programmering (på engelsk).

Referencer

  1. "ISO/IEC 8652:1995". Information technology - Programming languages - Ada
  2. "ISO/IEC 8652:1995/COR 1:2001". Information technology - Programming languages - Ada - Technical Corrigendum 1
  3. "ISO/IEC 8652:2012". Information technology - Programming languages - Ada
  4. "ISO/IEC 8652:2012/COR 1:2016". Information technology — Programming languages — Ada — Technical Corrigendum 1
  5. Wikibook om Ada

Eksterne kilder/henvisninger

Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder. (2019) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)
  • Ada i Danmark Arkiveret 24. februar 2019 hos Wayback Machine
  • dk.comp.lang.ada
  • Wikibook om Ada (engelsk)
  • Ada 2012 standarden (engelsk)
  • Ada 2005 standarden (engelsk)
  • Ada 95 standarden (engelsk)
  • Ada 83 standarden (engelsk)
  • AdaPower (engelsk)
  • ACM SIGAda (engelsk)
  • Ada Information Clearinghouse Arkiveret 22. oktober 2003 hos Wayback Machine (engelsk)
  • comp.lang.ada (engelsk)

wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer

Udgivelsesdato: Januar 31, 2025, 06:34 am
De fleste læses
  • Kan 11, 2025

    Cyberangreb

  • Kan 09, 2025

    Cyanobacteria

  • Kan 12, 2025

    Cytosol

  • Kan 07, 2025

    Cytologi

  • Kan 11, 2025

    Curie-temperatur

Daglige
  • Blinkende lygter

  • Kongekabale

  • Harry (DSB)

  • Bodilprisen

  • Kassøværket

  • E-metanol

  • Kurdistans Arbejderparti

  • Pave Leo 14.

  • Canada

  • Mark Carney

NiNa.Az - Studio

  • Wikipedia

Tilmelding af nyhedsbrev

Ved at abonnere på vores mailingliste vil du altid modtage de seneste nyheder fra os.
Kom i kontakt
Kontakt os
DMCA Sitemap Feeds
© 2019 nina.az - Alle rettigheder forbeholdes.
Ophavsret: Dadaş Mammedov
Top