Et økosystem bruges til at beskrive et komplet miljø i naturen med alle levende organismer og ikke levende elementer Sko

Et økosystem bruges til at beskrive et komplet miljø i naturen med alle levende organismer og ikke levende elementer.

Det første grundprincip i økologi er, at hver levende organisme har et løbende og vedvarende forhold til ethvert andet element, der indgår i dens miljø.

Derfor er det afgørende at se alle økologiske forhold som led i systemers udvikling.

I de seneste år har det været praksis blandt forskere at reducere økologiske forhold til deres bestanddele, men økosystemer er andet og mere end summen af deres elementer.

Økologi er en holistisk videnskab, og viden på dette område består ikke kun i måling og statistiske beregninger af f.eks. populationer, blodtyper eller træers statik.

Definition

Økosystemer er blevet defineret på mange måder:

Fra et biologisk synspunkt kan økosystemet defineres som biocønosen (dvs. livsfællesskabet) på dens biotop (levested).

Fra et fysisk standpunkt kan definitionen lyde: økosystemet er producenter + konsumenter + destruenter + stofkredsløb + energistrøm.

Endelig kan økosystemet defineres ud fra en mere dagligdags synsvinkel: det er en situation, hvor man kan iagttage udveksling mellem organismer og deres miljø, en økotop.

--”Et økosystem er et afgrænset område i naturen, hvor der sker et samspil mellem levende organismer og deres omgivende miljø.”--

Oversigt

Økosystemet består af to enheder: Helheden af alt levende (der samlet kaldes biocønosen) og de omgivelser, som livet findes i, biotopen. Inden for økosystemet er arterne indbyrdes forbundet i fødenettet og afhængige af hinanden i fødekæden, og de udveksler bioenergi og med hinanden og med deres miljø.

Begrebet økosystem kan anvendes om helheder af forskellig størrelse: et vandhul, en dyrket mark eller et dødt træ. En enhed af mindre størrelse hedder et . Det kan f.eks. være en sten og alt livet under den. Et kunne være f.eks. en skov, og et kunne være en hel økoregion, afgrænset af dens vandskel.

I en helt ny artikel påviser forfatterne, at "miljømæsssige og værtsafhængive faktorer forklarer størstedelen af diversiteten hos (ektomykorrhizatyperne), at miljømæssige skelnemærker har behov for tilpasning, når de skal bruges som vigtige værktøjer i bedømmelsen af økosystemer, og at vigtigheden af jordbundens type og udviklingsgrad har været undervurderet indtil nu

Forskning

De væsentligste spørgsmål, når man undersøger økosystemer, er følgende:

Hvad er økosystemets dynamik og ændringer?
I hvilken grad er den nuværende tilstand i økosystemet stabil?
Hvordan fungerer et økosystem i lokal, regional og global ?
Hvad er af et økosystem? Det kan opgøres i et ('grønt' nationalregnskab).
Hvordan kan økosystemers funktioner gavne mennesker? Den gavn, vi får kaldes .

Klassificering

Økosystemer klassificeres ofte med henvisning til deres biotoper, og på den måde kan man nævne følgende økosystemer:

(eller landjordens økosystem), f.eks. , (enge, stepper, savanner) eller (jordbrugssystemer).
f.eks. (søer, vandhuller) eller (floder, åer, bække)
, f.eks. eller .

En anden klassifikation kan laves ved at henvise til økosystemernes samfund, f.eks. et eller et epifytøkosystem.

Faktorer i økosystemet

:
Biotiske faktorer:

Noter

Sietse van der Linde, Laura M. Suz, C. David L. Orme, Filipa Cox, Henning Andreae, Endla Asi, Bonnie Atkinson, Sue Benham, Christopher Carroll, Nathalie Cools, Bruno De Vos, Hans-Peter Dietrich, Johannes Eichhorn, Joachim Gehrmann, Tine Grebenc, Hyun S. Gweon, Karin Hansen, Frank Jacob, Ferdinand Kristöfel, Paweł Lech, Miklós Manninger, Jan Martin, Henning Meesenburg, Päivi Merilä, Manuel Nicolas, Pavel Pavlenda, Pasi Rautio, Marcus Schaub, Hans-Werner Schröck, Walter Seidling, Vít Šrámek, Anne Thimonier, Iben Margrete Thomsen, Hugues Titeux, Elena Vanguelova, Arne Verstraeten, Lars Vesterdal, Peter Waldner, Sture Wijk, Yuxin Zhang, Daniel Žlindra og Martin I. Bidartondo: Environment and host as large-scale controls of ectomycorrhizal fungi i Nature, 2018, 1-6 (engelsk)

Litteratur

Dieter Heinrich, Manfred Hergt (1992). Munksgaards atlas – økologi. København: Munksgaard. ISBN 87-16-10775-6.
Svend Erik Jørgensen: Økosystemers grænser og bæredygtighed i: Peder Agger (red.) Dansk naturpolitik i bæredygtighedens perspektiv ISBN 87-601-8791-3

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Økosystem

Se Wiktionarys definition på ordet økosystem

[1] Sietse van der Linde, Laura M. Suz, C. David L. Orme, Filipa Cox, Henning Andreae, Endla Asi, Bonnie Atkinson, Sue Benham, Christopher Carroll, Nathalie Cools, Bruno De Vos, Hans-Peter Dietrich, Johannes Eichhorn, Joachim Gehrmann, Tine Grebenc, Hyun S. Gweon, Karin Hansen, Frank Jacob, Ferdinand Kristöfel, Paweł Lech, Miklós Manninger, Jan Martin, Henning Meesenburg, Päivi Merilä, Manuel Nicolas, Pavel Pavlenda, Pasi Rautio, Marcus Schaub, Hans-Werner Schröck, Walter Seidling, Vít Šrámek, Anne Thimonier, Iben Margrete Thomsen, Hugues Titeux, Elena Vanguelova, Arne Verstraeten, Lars Vesterdal, Peter Waldner, Sture Wijk, Yuxin Zhang, Daniel Žlindra og Martin I. Bidartondo: Environment and host as large-scale controls of ectomycorrhizal fungi i Nature, 2018, 1-6 (engelsk)